Smittefare ved arbejde med dyr

Basisoplysninger

• Bakterier, svampe, parasitter, virus og prioner, som kan overføres fra dyr til mennesker eller omvendt, kaldes zoonotiske agentia, og kan føre til sygdom (zoonoser) også hos mennesker
• WHO har registreret mere end 200 forskellige zoonoser på verdensplan
• Smittemåden kan være
• - gennem sår i huden, herunder via bid eller stik
• - gennem munden, fx forkert eller manglende brug af værnemidler ved højtryksspuling
• - gennem luften, fx ved indånding af aerosoler eller støv, der indeholder smittestoffer¹

Udsatte erhverv¹

• Dyrlæger
• Landmænd med dyrehold
• Gartnere
• Fjerkræslagterier, fjerkræopdræt
• Kød- og fiskeindustrien
• Husdyrhold
• Salg af kæledyr, dyrepassere
• Laboratoriepersonale
• Fisk- og havbrug
• Pelsindustrien
• Dambrug
• Hotel- og restauration
• Mejerier
• Skovbrug, jagt og naturpleje
• Vandforsyning, spildevandsanlæg

Nogle zoonoser

• I Branchevejledningen nævnt nedenfor er en grundig gennemgang af mulige zoonoser i Danmark. Der er i vejledningen beskrevet smitteveje, sygdomsbilleder, udsatte erhvervsgrupper og forebyggelsesmuligheder. Flg. sygdomme gennemgås i vejledningen
• Zoonotiske sygdomme, hvor erhvervssmitte kan forekomme i Danmark: Bartonella (Katte-kradse-syge), Borrelia burgdorferi, Campylobacter, Capnocytophaga canimorsus, Chlamydophila abortus, Chlamydophila psittaci (Ornitose eller papegøjesyge), Cryptosporidium, Erysipelotrix rhusiopathiae (Svinerosen eller rødsyge), Flavivirus (Tick-borne Encephalitis, TBE), Francisella tularensis (Harepest), Giardia, Leptospira (Weils sygdom), Listeria monocytogenes, Ortopox (Kokopper), Parapox (Læbeskurv, orf og falske kokopper), Pasteurella, Salmonella, Sarcoptes scabiei (Skab, fnat), Streptococcus suis, Tinea corporis (Hudsvamp/ringorm), Toxoplasma gondii, Trichinella (Trikiner), Verocytotoksin producerende Escherichia coli, Yersinia enterocolitica.  MRSA 
• Zoonotiske sygdomme, som er sjældne, eller som ikke forekommer i Danmark: Ascaris suum (Svinets spolorm), Bacillus anthracis (Anthrax/miltbrand), Brucella abortus (Smitsom kalvekastning), Bændelorm, Clostridium tetani (Tetanus, stivkrampe), Coxiella burnetti (Q-feber), Influenza A, H5N1 (Aviær influenza/fugleinfluenza), Mycobacterium bovis (Kvægtuberkulose), Prioner (BSE, kogalskab), Rabies (Hundegalskab), Spækfinger, Toxocara canis (Hundens spolorm)
• Kun for få af ovennævnte sygdomme vides, hvor mange der i Danmark er smittet med disse sygdomme som følge af arbejdet
• Coxiella burnetti (Q-feber) blev tidligere anset for sjælden i DK men nyere danske undersøgelser har vist, at andelen af seropositive kvinder, der arbejder med husdyr (fx dyrlæger) eller har dyrebesætning er betydelig større end andelen i en tilfældig stikprøve af danske kvinder, hhv. 47,2 %, 32,2 % og 4,8 %. Der er dog aldrig konstateret et klinisk verificeret Q-feber udbrud i DK, ligesom seropositive kvinder ikke har højere forekomst af unormale graviditetsudfald^2,3
•  landbruget er der et stigende antal ansatte, der bliver smittet med svine-MRSA (multiresistende stafylokokker). Der giver sjældent anledning til sygdomme hos de ansatte, og man er usikker på, om det smitter fra voksen til voksen. Sundhedsstyrelsen har udarbejdet en vejledning

Forebyggelse

• Der foregår et betydeligt arbejde for at overvåge, kontrollere og bekæmpe zoonoser og zoonotiske agentia
• EU udvikler bestemmelser om særlige kontrolprogrammer for zoonotiske agentia og kræver årlig rapportering og opfølgning af alle lande i EØS-området
• Omfattende regulativer hørende hjemme i flere offentlige instanser tager sigte på at sikre ansatte og befolkningen mod zoonoser, herunder Arbejdstilsynet⁴ og Fødevarekontrollen
• I alle dele af madfremstilling vil alle regler og kontroller, som hovedsagelig har til hensigt at beskytte forbrugerne mod zoonoser, også være med til at beskytte de ansatte i disse erhverv

DSAM Q-feber