Demens er betegnelsen for en tilstand, hvor mentale færdigheder svækkes på grund af sygdom, og hvor påvirkningen af hjernen er så udtalt, at det påvirker ens evne til at klare sig selv i hverdagen.
Demens er således ikke én specifik sygdom, idet flere forskellige sygdomme kan medføre demens.
Alzheimers sygdom er en hjernesygdom, som oftest rammer ældre, og det er den hyppigste årsag til demens. Hos ældre er Alzheimers sygdom således årsag til ca. 2 ud 3 tilfælde af demens. Det svarer til, at der ca. er 25.000 personer over 65 år i Danmark, som er diagnosticeret med Alzheimers sygdom.
Årsagerne til sygdommen kendes ikke, men man ved, at der sker ophobning af forkert foldede proteinstoffer både i hjernecellerne (tau-sammenfiltringer) og imellem hjernecellerne (beta-amyloide plaks).
Alzheimers sygdom udvikler sig typisk over mange år. Nedsat hukommelse er ofte det første symptom. Andre hyppige symptomer er problemer med at huske navne og finde ord, problemer med at udføre praktiske opgaver og problemer med at finde vej.
Efterhånden som sygdommen udvikler sig, sker der tiltagende påvirkning af mentale funktioner, ændringer i følelsesliv, temperament og adfærd.
Sygdommen kan ikke helbredes, men der kan behandles med medicin, som kan være med til at forsinke sygdomsudviklingen. Der er udviklet medicin, som kan fjerne de forkert foldede proteiner i hjernen (amyloid), men det er endnu ikke godkendt til brug i Europa eller Danmark.
Vaskulær sygdom i hjernen er den næsthyppigste årsag til demens. Vaskulær demens udgør ca. 25 % af det samlede antal tilfælde af demens.
Denne form for demens skyldes påvirkning af hjernens blodforsyning enten på grund af blodpropper, hjerneblødning eller sygdom i hjernens mindste kar (småkarssygdom).
Risikofaktorerne for vaskulær demens er bl.a. forhøjet blodtryk, forhøjet kolesterol, rygning, diabetes, mangel på motion og forstyrret hjerterytme.
Symptomerne kan være meget forskellige fra person til person afhængig af, hvilke områder af hjernen der er ramt. Der kan være nedsat overblik og koncentration, problemer med sproget, nedsat initiativ og nedsat hukommelse. Gangen kan blive langsommere og mere usikker, og der kan være ufrivillig vandladning og tendens til tristhed og depression.
Der findes ingen medicin specifikt til behandling af vaskulær demens. Man kan nedsætte risikoen for forværring ved at behandle risikofaktorerne f.eks. med blodtryks- eller blodfortyndende medicin.
Fronto-temporal demens eller pandelapsdemens forekommer ofte i 55 til 65-årsalderen.
Ved denne form for demens er der typisk ændret adfærd eller personlighed. Nogle får en social ukritisk adfærd, mens andre bliver passive og kan virke deprimerede. Mange har svært ved at komme i gang med aktiviteter og kan fremstå passive og irritable.
Efterhånden kommer der problemer med hukommelsen og sproget. Hos nogle personer med fronto-temporal demens er problemer med sproget blandt de første symptomer.
Denne form for demens kan ikke helbredes, og der findes ikke medicin, som kan bremse udviklingen af sygdommen.
Lewy-Body demens forekommer oftest hos personer mellem 60-80 år.
Symptomerne begynder typisk med ændringer i vågenhed eller opmærksomhed, som kan svinge meget fra dag til dag, men også fra time til time. Mange patienter med denne form for demens ser syner, og de fleste får langsomme og stive bevægelser, som ligner de symptomer, man ser ved Parkinsons sygdom.
Nogle oplever tidligt i forløbet forstyrret søvn med mareridt og urolige bevægelser.
Denne form for demens kan ikke helbredes, men der findes medicin, som midlertidigt kan dæmpe symptomerne.
Nogle af disse tilstande kan behandles, hvilket er en af grundene til, at det er vigtigt at man får stillet en specifik diagnose, når man har symptomer på demens.
Fagmedarbejdere
Indhold leveret af
