Hvad er demens?
- Demens er en tilstand, hvor hjernens mentale funktioner svækkes på grund af sygdom. Påvirkningen af hjernen er så udtalt, at det påvirker ens evne til at klare sig selv i hverdagen
- Der er mere end 200 forskellige sygdomme, som kan medføre demens
- Den hyppigste årsag til demens er Alzheimers sygdom. Andre årsager omfatter bl.a. vaskulær demens (også kaldet kredsløbsbetinget demens), Lewy body demens, demens ved Parkinsons sygdom og Frontotemporal demens m.fl.
Hvorfor får nogle mennesker demens?
Demens skyldes altid en underliggende årsag eller sygdom, men risikoen for at udvikle demens påvirkes af forskellige faktorer:
Alder
- Risikoen for at få demens stiger med alderen
- Alderen øger således væsentligt risikoen for at udvikle Alzheimers sygdom
Køn
- Kvinder får hyppigere Alzheimers sygdom end mænd, også når der er taget højde for, at de lever længere
Uddannelse
- Lavt uddannelsesniveau er forbundet med en øget risiko for demens, formodentlig grundet mindre kognitiv reserve
Livsstil
En række livsstilsfaktorer påvirker risikoen for at udvikle demens:
- Regelmæssig motion og fysisk aktivitet livet igennem nedsætter risikoen for at udvikle demens
- Rygere har statistisk set en betydelig øget risiko for at udvikle demens, når de bliver ældre
- Gentagne tilfælde af moderat eller svær depression i løbet af livet er forbundet med en let øget risiko for at få demens
- Forhøjet blodtryk, forhøjet kolesterol i blodet, fedme og dårligt reguleret diabetes (også kaldet sukkersyge) er forbundet med en øget risiko for demens. De samme faktorer øger risikoen for at udvikle hjerte-kar-sygdomme
- Et højt forbrug af øl, vin eller spiritus er skadeligt for hjernen og kan i visse tilfælde medføre demens
Arv
- Arvelig demens er sjælden, men arvelighed er hyppigere ved visse typer af demens f.eks. Frontotemporal demens
- Ved Alzheimers sygdom er det kun 1-3% af tilfældene, der direkte skyldes en arvelig genetisk fejl
- De arvelige former for demens begynder som regel tidligere, omkring 40-60 årsalderen
Genetisk disponering
- Flere forskellige gener kan øge risikoen for f.eks. Alzheimers sygdom, som opstår sent i livet
- Ved demens som opstår senere i livet, spiller den genetiske komponent dog en langt mindre rolle
Andre faktorer
- Høretab har vist sig at øge risikoen for at udvikle demens
- Mange gentagende hovedskader, f.eks. hos atleter, kan i visse tilfælde medføre demens
- Der er muligvis en sammenhæng mellem brugen af protonpumpehæmmere mod øget mavesyre og demens, men der er ikke påvist en direkte årsagssammenhæng.
Hvad kan man selv gøre for at nedsætte risikoen for demens?
Der er mange årsager til, at man udvikler demens. En sund livsstil udgør ingen garanti mod at få demens, men man kan formentlig nedsætte risikoen for demens ved at:
- Være fysisk aktiv flere gange om ugen. Der er god effekt af moderat fysisk aktivitet som daglige gåture, men større effekt hvis man dyrker motion, hvor man bliver forpustet
- Rygestop er altid tilrådeligt. Undersøgelser tyder på, at eksrygeres risiko for demens med tiden falder til et normalt niveau
- Spise varieret, grønt og ikke for meget
- Drikke alkohol med måde. Altså ikke mere end hvad Sundhedsstyrelsens anbefaler
- Søge udredning og behandling ved tegn på depression
- Forebygge forhøjet blodtryk, forhøjet kolesterol i blodet, fedme og diabetes ved at ændre livsstil. Det er vigtigt at blive undersøgt, udredt og behandlet for disse tilstande hos sin læge
- Opretholde sociale relationer og samvær gennem f.eks. kontakt til familie og venner, foreningsarbejde, frivilligt arbejde og deltagelse i klubaktiviteter m.v.
- Dyrke intellektuelt krævende hobbyer, som f.eks. at læse, spille kort eller brætspil m.v.
Vil du vide mere?
