Behandlingen afhænger af den underliggende sygdom
Mange forskellige sygdomme kan medføre demens, og behandlingen afhænger derfor af den underliggende sygdom.
Sygdomme, som medfører demens, kan inddeles i følgende hovedgrupper:
- Demenssygdomme bl.a. Alzheimers sygdom, Lewy body demens og frontotemporal demens
- Sygdomme hvor nervecellerne beskadiges og går til grunde - Vaskulær demens
- Blodpropper eller åreforkalkning sv.t. hjernens blodkar - Demens som følge af anden sygdom eller mangeltilstande, f.eks. hjernetumor, hovedtraume, stofskiftesygdom, B12-vitaminmangel m.v.
Medicin til demenssygdomme
Der findes ingen helbredende behandling mod demenssygdomme som f.eks. Alzheimers sygdom, Lewy body demens, demens ved Parkinsons sygdom og frontotemporal demens. Fraset sidstnævnte kan medicinsk behandling dog forsinke symptomernes udvikling for en periode.
Lægemidler mod demenssygdomme omfatter kolinesterasehæmmere (Donepezil, Rivastigmin og Galantamin), der anvendes til behandling af Alzheimers sygdom, Lewy Body demens og demens ved Parkinsons sygdom i let til moderat grad, samt Memantin til behandling af Alzheimers sygdom i moderat til svær grad.
Lægemidlernes virkningsmekanisme:
Kolinesterasehæmmere
- Kolinesterasehæmmere (Donepezil, Rivastigmin og Galantamin) påvirker nedbrydningen af signalstoffer, som bruges til at sende beskeder fra en nervecelle til en anden. Dette bevirker bedre videresendelse af beskederne mellem nervecellerne
- De tre lægemidler Donepezil, Rivastigmin og Galantamin virker som udgangspunkt på samme måde, men der er lidt forskel i bivirkningerne
- De hyppigste bivirkninger omfatter bl.a. kvalme, opkast, diarré og nedsat appetit
Memantin
- Memantin binder sig til nogle specifikke modtagesteder på nervecellen i hjernen og beskytter nervecellerne fra langvarig skadelig påvirkning af signalstoffet glutamat
- De hyppigste bivirkninger omfatter bl.a. uro, døsighed eller hallucinationer, og der kan også forekomme hovedpine og svimmelhed
Behandling af vaskulær demens
- Vaskulær demens skyldes enten blodpropper i hjernens større blodkar eller småkarssygdom med åreforkalkning sv.t. de mindre blodkar
- Efter en blodprop behandles der med blodfortyndende medicin for at forebygge nye blodpropper
- Risikofaktorer i forhold til åreforkalkning behandles med bl.a. blodtryks- og kolesterolsænkende medicin
- Der tilrådes rygestop, motion, sund kost og vægttab
Behandling af demens som følge af anden sygdom eller mangeltilstand
- Behandlingen afhænger af den underliggende sygdom eller mangeltilstand, f.eks. hormonbehandling ved stofskiftesygdom og vitamintilskud ved B12-vitaminmangel
Medicin mod adfærdsforstyrrelser
Personer med demens kan ændre adfærd, hvilket kan være vanskeligt at håndtere for andre og ubehageligt for personen selv. I nogle tilfælde kan det være nødvendigt at behandle adfærdsforstyrrelserne med medicin.
Lægemidler mod demenssygdomme (Donepezil, Rivastigmin eller Galantamin) kan i nogle tilfælde have en stabiliserende effekt på psykiske symptomer og adfærdsforstyrrelser. Hvis denne medicin ikke har effekt er antidepressiv medicin også en mulighed.
Andre typer af medicin, som bruges mod adfærdsforstyrrelser (såkaldte antipsykotika), er forbundet med betydelige bivirkninger og bør anvendes med stor forsigtighed med løbende lægekontrol. Dosis skal være så lav som mulig og behandlingsvarigheden i så kort tid som mulig.
Benzodiazepiner bør som udgangspunkt undgås.
Andre lægemidler
Sovemiddel, f.eks. Melatonin, kan forsøges hos personer med demens, som har ændret døgnrytme.
Det er ikke sjældent, at personer med demens er deprimerede eller lider af angst. Medicin mod depression kan i nogle tilfælde have en gavnlig effekt.
Vil du vide mere?
