Demens er en tilstand, hvor hjernens mentale funktioner er svækket
Mange forskellige sygdomme kan medføre demens, hvor de hyppigste årsager er Alzheimers sygdom og vaskulær sygdom
For personer med demens kan der med tiden opstå tvivl om, hvorvidt den pågældende selv er i stand til at forstå konsekvensen af sine handlinger
Det kan anbefales tidligt i sygdomsforløbet, at træffe aftaler om bl.a. fuldmagter, fremtidsfuldmagter og behandlingstestamente
Demens påvirker handleevnen
Selvbestemmelse
Ifølge Grundloven har man ret til at bestemme over sig selv, sin ejendom og sine værdier.
At bestemme selv forudsætter handleevne, og at man er habil. Det vil sige, at evnen til at varetage egne anliggender på en fornuftig måde og med nødvendig dømmekraft i en given situation, skal være intakt
Demens påvirker handleevnen
En demenssygdom kan påvirke bl.a. handleevne, dømmekraft og evnen til at løse problemer og tage vare på sig selv
I den tidligere fase af sygdommen kan handleevnen og evnen til at træffe fornuftige beslutninger fortsat være intakt, men der kan være behov for støtte til at varetage bl.a. IT, personlige og økonomiske forhold
Senere i sygdomsforløbet kan der blive behov for, at andre varetager disse funktioner og træffer beslutninger på vegne af personen med demens
Når handleevnen svigter
Ægtefælle, børn eller andre nære slægtninge har ikke juridisk ret til at varetage de økonomiske og personlige forhold for en person med demens alene på baggrund af slægtskabet
Der bør så tidligt i sygdommens forløb som muligt træffes de fornødne aftaler om, hvem der skal bistå personen med demens i fremtiden. Det kan bl.a. ske ved at lave fuldmagt, fremtidsfuldmagt eller anmode om værgemål
Man bør også overveje at lave behandlingstestamente i forhold til behandling ved fremtidig sygdom, samt tage stilling til livsforlængende behandling
Fuldmagt
For at styrke retten til selvbestemmelse er det muligt at give en anden person fuldmagt til at handle på ens vegne
Personen, der giver fuldmagten, kaldes ”fuldmagtsgiver”, mens den der får fuldmagt til at handle, kaldes ”fuldmægtigen”
Fuldmagten er det skriftlige bevis på, at ”fuldmægtigen” har tilladelse til at handle og træffe beslutninger på ”fuldmagtsgiverens” vegne inden for rammerne af fuldmagten
En fuldmagt skal oprettes på et tidspunkt, hvor ”fuldmagtsgiveren” forsat kan handle fornuftmæssigt, forstå konsekvensen af fuldmagten og er i stand til selv at beslutte, hvem der skal være ”fuldmægtigen”, og hvilke områder fuldmagten skal dække, f.eks. administration af økonomiske anliggender eller ved kontakt til offentlige instanser
Fuldmagten bør foreligge skriftligt og entydigt beskrive, hvilke forhold den dækker. En hjælp til systematisering af dette findes i Ældresagens pårørendefuldmagter
Fremtidsfuldmagt
En fremtidsfuldmagt oprettes før behovet for en ”fuldmægtig” opstår, altså mens personen med demens stadig har handleevnen i behold
Fremtidsfuldmagten oprettes i to trin:
1) Man indtaster via NemID/MitID, hvilke områder fuldmagten skal dække (ved fritagelse for digital kommunikation med det offentlige, kan det også foretages på papirform)
2) Man underskriver fremtidsfuldmagten hos en notar senest et halvt år efter, den er elektronisk registreret/papirform
En fremtidsfuldmagt træder først i kraft, når ”fuldmagtsgiveren” ikke længere har evnen til at varetage sine forhold og Familieretshuset (tidligere Statsforvaltningen) finder igangsættelse af fuldmagten berettiget. Det sker efter anmodning og med baggrund i en medsendt lægeerklæring, der beskriver den aktuelle helbredstilstand hos personen med demens
En digital fuldmagt giver mulighed for, at en anden person kan repræsentere vedkommende i forbindelse med offentlige myndigheders digitale selvbetjeningsløsninger eller ved at give mulighed for adgang til digital post.
På borger.dk kan man både dele sin post med andre og/eller acceptere, at andre får adgang til den
Værgemål
En værge kan tildeles, hvis personen med demens ikke længere er i stand til at varetage egne økonomiske og/eller personlige forhold
Det kan være personen med demens, der selv anmoder om en værge. Ligeledes kan ægtefælle, voksne børn, søskende eller andre nærtstående personer anmode om et værgemål, samt f.eks. kommunen, regionen eller politidirektøren
Når der etableres værgemål for en person, betyder det, at en anden handler på vedkommendes vegne i de spørgsmål, der er omfattet af værgemålet
Beslutninger om iværksættelse af værgemål tages af Familieretshuset, som også fører tilsyn med værgen
Hvis der er uenighed om behovet for et værgemål, f.eks. hvis personen med demens modsætter sig at få en værge, kan Familieretshuset ikke behandle sagen. Den sendes videre til byretten, som træffer beslutningen
Det kan være svært at forholde sig til livets afslutning. Det gælder ikke mindst, hvis man bliver alvorligt syg og herunder præget af fremskreden demens. Man bør derfor overveje, mens man fortsat er rask og i stand til at tage vare på sig selv, om man fremtidigt ønsker at fravælge livsforlængende behandling i bestemte situationer.
Til dette er der oprettet mulighed for at lave et behandlingstestamente, som bl.a. kan indeholde følgende tilkendegivelser:
at man ikke ønsker livsforlængende behandling, hvis døden forventes at indtræde indenfor dage eller uger
at man ikke ønsker at modtage livsforlængende behandling, hvis man pga. svær invaliditet varigt er ude af stand til at tage vare på sig selv fysisk og mentalt
at man ikke ønsker at modtage behandling, som kan føre til overlevelse, som efterfølgende forventes at give alvorlige fysiske og smertefulde konsekvenser uden mulighed for bedring eller lindring
Et behandlingstestamente oprettes digitalt og opbevares i et elektronisk register i Sundhedsstyrelsen.
Det er vigtigt, at ens nærmeste pårørende får at vide, at man har oprettet et behandlingstestamente.
