Udvikling af demens
Mange forskellige sygdomme kan medføre demens, og der kan derfor være stor forskel på symptomerne, og på hvordan sygdommen forløber fra person til person.
De fleste former for demens, herunder Alzheimers sygdom, starter snigende og forværres gradvist. De første år er symptomerne ofte diskrete og bemærkes knapt af personen med sygdom eller af de pårørende. Efterhånden forværres symptomerne, og med tiden vil personen, som er ramt, ændre sig mærkbart.
Ved vaskulær demens, som skyldes sygdom i hjernens blodkar, kan udviklingen ske mere trinvist. Ved denne type af demens kan blodpropper eller blødning i hjernen efterfølges af en forværring af symptomerne.
Efterhånden som symptomer forværres, får personen med demens stadig større problemer med at klare sig i det daglige. Enkle opgaver som at lave mad, tage medicin og betale regninger, bliver vanskelige at udføre.
På sigt kan det blive det blive vanskeligt at vaske sig og klæde sig på. Man kan glemme at slukke for kogeplader. Desorienteringen kan føre til, at stedsansen påvirkes, og personen med demens kan fare vild. Sent i forløbet kan man miste evnen til at gå, spise og kontrollere urin og afføring.
Stigende behov for hjælp
Personer med demens får et stigende behov for hjælp, efterhånden som sygdommen skrider frem, og symptomerne udvikler sig.
At være pårørende og drage omsorg for en person med demens, er for de fleste en stor udfordring. Det er derfor vigtigt, at pårørende får mulighed for at blive aflastet i perioder - også i de tidlige faser af sygdommen.
Hjemmehjælp og hjemmesygepleje er et væsentligt omdrejningspunkt i det offentlige tilbud. Mange kommuner har også etableret ordninger med såkaldte demenskoordinatorer, som er fagpersonale med særlig viden om demens.
Man bør søge rådgivning og støtte så tidligt som muligt i forløbet, så den rette hjælp kan sættes ind i tide.
Sikkerhed og tryghed
Efterhånden som sygdommen skrider frem, kan det føre til utryghed, når personen med demens er alene. Man kan f.eks. være bekymret for, at personen med demens forlader hjemmet, uden at være i stand til at finde tilbage eller glemmer at slukke en kogeplade.
Der findes mange forskellige hjælpemidler, som kan øge trygheden. Man kan f.eks. få en GPS-enhed i et ur, som kan hjælpe, hvis man farer vild. Det er også muligt at installere en sikkerhedsafbryder på komfuret, så faren for brand reduceres. Man kan også få et nødkald, som f.eks. kan bruges, hvis man falder og har svært ved selv at komme op.
Nogle af disse hjælpemidler kan købes i butikker eller på internettet. Andre hjælpemidler kan man søge om at få bevilget af kommunen.
Det kan også være en ide at opbevare et ekstra sæt nøgler hos en nabo i tilfælde af, at personen med demens får låst sig ude. Endelig kan en demensvenlig indretning i hjemmet øge sikkerheden. Det kan f.eks. være opmærksomhed på at undgå tæpper, som man kan falde over.
Når man har en demenssygdom, kan man på et tidspunkt ikke længere køre bil. Det kan være meget indgribende i ens hverdag, at man ikke længere kan køre bil. Det er imidlertid vigtigt at stoppe med at køre bil, før der sker noget alvorligt.
Uro
Ved fremskreden sygdom kan personer med demens vende om på nat og dag og måske begynde at ringe om natten. Støjende, råbende og voldelig adfærd kan også forekomme. I nogle tilfælde kan disse ændringer i adfærd skyldes ændringer i hverdagen, dårlig hørelse, smerter, hallucinationer eller problemer med at lade vandet. Hvis man oplever markante ændringer i adfærd, er det derfor vigtigt at søge hjælp og rådgivning.
Dagcenter og plejehjem
Mange kommuner har oprettet dagcentre med tilbud rettet specielt mod ældre med demens. Her vil det være muligt for personer med demens at få måltider og deltage i forskellige aktiviteter. Der vil som regel også være tilbud om sygepleje og forskellige muligheder for fysisk træning.
Midlertidigt aflastningsophold på plejehjem kan give de pårørende et nødvendigt pusterum. I sygdommens sidste fase kan det blive nødvendigt at personen med demens flytter permanent på plejehjem. Mange steder er der etableret specielle skærmede enheder til ældre beboere med fremskreden demens.
Der er ikke en fast grænse for, hvornår en person med demens er for dårlig til at kunne klare sig selv hjemme med fuld støtte fra familie og hjemmepleje. Efterhånden som sygdommen udvikler sig, er det vigtigt at overveje, om tidspunktet for at søge om plads på plejehjem nærmer sig.
Vil du vide mere?
