Når man flytter på plejehjem, er det som regel på grund af kronisk sygdom og et behov for hjælp, der er så stort, at det ikke længere er muligt for hjemmeplejen at give den nødvendige pleje og omsorg i egen bolig.
For enkelte kan opholdet have midlertidig karakter, og skyldes da behov for pleje og genoptræning i forbindelse med en akut sygdom, indtil det atter bliver muligt for den enkelte at klare sig i egen bolig.
I andre tilfælde flytter man midlertidigt på plejehjem, fx, hvis den ægtefælle, som normalt står for plejen af en pårørende, bliver syg og evt. er indlagt på hospital.
Når man flytter på plejehjem, er der meget nyt at forholde sig til. Man skal tilpasse sig nye rutiner og lære nye mennesker at kende. For mange vil det at være afhængig af andres hjælp i sig selv være en stor udfordring og en forandring, man skal lære at acceptere.
For at gøre overgangen til livet på plejehjem lettere, er det vigtigt, at man bliver grundigt og respektfuldt introduceret til plejehjemmets normer og rutiner. Til dette bruger de fleste plejehjem velkomstsamtaler for at sikre gensidige forventninger til opholdet.
Et plejehjem adskiller sig fra egen bolig ved at kunne tilbyde pleje og opsyn 24 timer i døgnet af sundhedsfagligt personale. Samtidig vil det som regel være muligt at få den nødvendige vedligeholdende træning. Der serveres også mad og hjælpes med medicinen, i det omfang det er nødvendigt.
Som udgangspunkt har man fortsat sin egen praktiserende læge. Der er dog mange steder tilbud om at få tilknyttet en anden praktiserende læge, som plejehjemmet bruger som fast tilknyttet læge for de beboere, der ønsker det.
Grundlæggende har man i øvrigt helt de samme rettigheder, som hvis man boede i egen bolig.
Når man skal flytte på plejehjem, vil man normalt sammen med plejepersonalet og den praktiserende læge gøre status over ens helbred og tage stilling til, hvilken medicin man skal have fremover.
Lægen og plejepersonalet kan i den forbindelse også have brug for at indhente oplysninger om tidligere indlæggelser og andre forhold, som har betydning for ens helbred. Nogle steder har man også sammen med pårørende og lægen samtale omkring ønsker for livets afslutning.
Den samlede funktionsevne vil også blive vurderet ved indflytningen. Det gælder såvel den fysiske formåen, som fx det at kunne gå med eller uden gangredskab, at kunne spise selv, at kunne gå i bad og selv tage tøj af og på.
Lige så vigtigt er det at få vurderet, hvordan hukommelsen og humøret er. Til brug for dette anvendes ofte forskellige skemaer, hvormed det også er muligt at følge udviklingen i hukommelse og humør. Den fysiske funktionsevne kan også vurderes med forskellige øvelser og skemaer.
Ved ankomstsamtalen er et vigtigt omdrejningspunkt den nye beboers egne forventninger og ønsker ved indflytningen. Hvad er ønsket i forhold til social aktivitet? Hvad er ønsket om træning? Er der specielle forhold omkring kost? Hvad er de familiære relationer?
Som beboer på et plejehjem har man fuldt ud samme rettigheder, som da man boede i egen bolig. Man får sin pension og betaler for kost, medicin og husleje.
I Danmark er de fleste mennesker, der flytter på plejehjem, præget af kronisk sygdom og manglende evne til selv at udføre daglige gøremål. Selvom der er stor variation, kan det gøres op, at man i gennemsnit bor 2½ år på plejehjem, fra man flytter ind, til man dør. Det er derfor vigtigt, at man på plejehjemmene har godt kendskab og gode kompetencer til at pleje ældre mennesker i deres sidste tid.
Det er også vigtigt, at der på plejehjemmene er faglige og etiske retningslinjer for, hvordan døende beboere behandles og plejes, og hvordan pårørende orienteres og involveres.
Fagmedarbejdere
Indhold leveret af
