Lægemiddelbehandling af ældre

Lotte Usinger

speciallæge

Fakta

  • Det ændrer sig med alderen, hvordan medicin optages, fordeles, nedbrydes og udskilles i koppen
  • Medicinens nedbrydning i lever og især udskillelse gennem nyrerne ændres betydeligt med alderen
  • Bivirkninger til medicin bliver ofte overset hos ældre mennesker. De kan fejlagtigt blive opfattet som forværring af eksisterende sygdom, som tegn på ny sygdom eller som udtryk for normal aldring

Forbruget af medicin blandt ældre

Andelen af ældre over 65 år udgør ca. 22 % af befolkningen, men de forbruger 40-50 % af alt receptpligtigt medicin. Blandt 75-årige er andelen der anvender fem eller flere lægemidler 21%

Flere ældre får mange typer medicin hver dag

I en svensk undersøgelse blandt 760 beboere på plejehjem blev der i gennemsnit brugt 8,6 lægemidler. Der var 37 % som brugte mindst 10 lægemidler regelmæssigt, og når man inkluderede lægemidler, som blev taget ved behov, var det 67 % som fik mindst 10 lægemidler. En dansk undersøgelse fra 2020 har vist lignende tal.

Neddæmpende medicin (antipsykotika) blev brugt af 26 %, beroligende midler blev givet til 53 %, midler mod depression til 52 % og sovemidler til 48 %.

Mellem 21 % og 55 % af ældre mennesker, der får medicin, tager ikke medicinen som forskrevet. Dette kan skyldes:

  • At den ældre skal indtage et stort antal piller hver dag
  • At den ældre er glemsom eller forvirret omkring dosering og bivirkninger
  • At den ældre ikke tror på, at medicinen virker og derfor ikke tager den

Ca. 10 % af indlæggelser på sygehus hos personer over 65 år skyldes forkert medicinering - for lidt eller for meget. 

Særlige problemer hos ældre

Det ændrer sig med alderen, hvordan medicin optages, fordeles, nedbrydes og udskilles:

  • Optagelse (absorption). Er den faktor, som ændrer sig mindst med alderen. Hos ældre personer er optagelsen fra mave- og tarmkanalen som regel fuldstændig, men tager lidt længere tid
  • Fordeling (distribution). Med årene ændres kroppens sammensætning: andelen af muskler bliver mindre, andelen af fedt stiger, og indholdet af væske i kroppen går ned. Disse forhold spiller dog i praksis en meget lille rolle i organismens samlede omsætning af lægemidler
  • Nedbrydning (metabolisme) og udskillelse. Medicinens nedbrydning i lever og udskillelse gennem nyrerne ændres betydeligt med alderen. Udskillelsen gennem nyrerne reduceres således med ca. 50 % fra 25 til 85-årsalderen. Den nedsatte evne til at udskille lægemidler via nyrerne er den vigtigste ændring i den måde, kroppen håndterer lægemidler hos ældre mennesker

Andre forhold som påvirker behandlingen med medicin hos ældre

  • Tørhed i munden kan føre til forsinket effekt af lægemidler, som skal opløses i mundhulen for at kunne virke, fx nitroglycerin
  • Nedsat hastighed af sammentrækningerne i spiserøret gør det specielt vigtigt at drikke rigeligt i forbindelse med, at man tager medicin, som kan give skader på spiserøret
  • Nedsat produktion af syre i mavesækken kan føre til nedsat optagelse af medikamenter, som er afhængige af sure omgivelser for at blive optaget
  • Fra man bliver 70-75 år, taber de fleste mennesker sig i vægt. Hos enkelte bliver vægttabet betydeligt. Dette er en faktor, som kan spille en vis rolle, når det gælder dosering af lægemidler, som gives i enkelte doser. Vægttabet er som regel uden den store betydning, når det drejer sig om behandling i længere tid

Bivirkninger

Bivirkninger til medicin bliver ofte overset hos ældre. De kan fejlagtigt blive opfattet som forværring af eksisterende sygdom, som tegn på ny sygdom eller som udtryk for normal aldring.

Bivirkninger hos ældre kan ofte være diskrete og uspecifikke. De kan vise sig på andre måder end hos yngre mennesker. Typiske eksempler er delirium (akut forvirring) eller symptomer, der minder om Parkinsons sygdom. Sidstnævnte viser sig ofte hos ældre som generel stivhed og svigt af funktion og i mindre grad ved egentlige ufrivillige bevægelser.

Det er vigtigt at undgå, at man påfører ældre mennesker nye sygdomme som følge af uhensigtsmæssig behandling med medicin. Derfor bør man altid vurdere, om et nyt symptom hos en ældre person kan skyldes bivirkninger til medicin.

Lægemidler, som hos yngre relativt sjældent giver bivirkninger, kan hos ældre - selv i lave doser - give fx forvirring, kvalme, forstoppelse og svimmelhed. Det gælder ikke mindst beroligende medicin, sovemidler og midler mod depression.

Eksempler på bivirkninger af medicin hos ældre

  • Forstoppelse
    • Et hyppigt fænomen hos ældre. Forstoppelse kan bl.a. forværres af smertestillende medicin der indeholder morfin, medicin mod hoste der indeholder kodein, en række psykofarmaka og vanddrivende medicin
  • Fald
    • Medicin kan ofte medvirke til at øge risikoen for fald. Det gælder først og fremmest psykofarmaka, vanddrivende medicin, medicin der sænker blodtrykket og forskellige former for nitroglycerin
    • Alle former for beroligende midler kan have en stærkere effekt på ældre og kan i værste fald føre til forvirring, slaphed af musklerne, dårlig kontrol over bevægelser og i sidste ende fald
  • Under- og fejlernæring
    • Kvalme, opkastning og diarré kan som bivirkning til medicin føre til nedsat appetit og vægttab. Hvis en ældre person er underernæret, øger det risikoen for at falde

Retningslinjer for behandling af ældre med lægemidler

  • Forandringer som følge af alder kan hverken stoppes eller helbredes med medicin. Det er vigtigt at have den rigtige diagnose, før et lægemiddel udskrives. Målet for behandlingen skal være klart defineret, og behandlingen skal være realistisk at gennemføre
  • Ved behandlingens start bør der kun udskrives den mindste størrelse pakning. Lægen bør vurdere, om der fortsat er behov for behandling, før recepten skal fornyes igen
  • Den ældre bør tage så få lægemidler som muligt. De vigtigste lægemidler bør prioriteres. I samråd med lægen bør man forsøge at trappe ned og evt. standse behandlingen, hvis sygdommen er i ro
  • Behandlingen bør tilrettelægges så enkelt som muligt. Ideelt bør den ældre person tage medicinen en gang dagligt og helst ikke hyppigere end to gange om dagen. Den ældre bør få skriftlig information om medicinen med tydelig skrift, og de pårørende og andre, som hjælper patienten, bør instrueres
  • Man bør anvende doseringsæske eller dosisdispensering, når der udskrives mere end et par præparater
  • Det vil oftere være nødvendigt at justere i dosis hos ældre end hos yngre mennesker. Der kan lettere opstå uhensigtsmæssige kombinationer af lægemidler hos ældre, da de har større forbrug af medicin
  • Man bør jævnligt opdatere en oversigt over al den medicin, som den ældre bruger
  • Lægen bør regelmæssigt vurdere den samlede medicinering til hver enkelt patient og vurdere, om der fortsat er behov for medicinen
  • I den sidste del af livet bør lægen tage stilling til, om forebyggende behandlinger fortsat er nødvendige
  • God kommunikation med hjemmeplejen er vigtig

Gode råd

Hvis du tager mange forskellige præparater, kan egen læge hjælpe dig med at gennemgå dem.

Selv hvis du får meget medicin, må du ikke stoppe noget, før du har talt med din læge om det. Noget af medicinen kan være meget vigtigt, andet kan måske reduceres eller undværes. 

Køb en doseringsæske.

Hvis det er svært at holde styr på medicinen, overvej om du skal have hjælp af hjemmeplejen.

Vil du vide mere?

Kilder

Fagmedarbejdere

Lotte Usinger

Ph.d., overlæge, Geriatrisk område, Medicinsk afdeling O, Herlev Hospital

Anne Søndergaard

speciallæge i almen medicin, Trøjborg Lægehus

Indhold leveret af

Patienthåndbogen

Patienthåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

DisclaimerPatienthåndbogen