Depression hos ældre

Lotte Usinger

speciallæge

Fakta

  • Depression er en sygdom, hvor du typisk er vedvarende nedtrykt
  • Ældre mennesker vil dog ofte samtidigt, eller i stedet for, have følgende symptomer:
    • Kropslige symptomer
    • Nedsat appetit
    • Besvær med at sove
    • Besvær med at koncentrere sig
    • Selvbebrejdelser og tanker om selvmord
  • Behandling med antidepressiv medicin, eventuelt suppleret med samtaleterapi, har som regel god effekt

Hvad er depression hos ældre?

Depression er en sygdom, hvor det mest centrale symptom er, at du er vedvarende nedtrykt. Du vil også ofte have et eller flere andre symptomer, fx at du:

  • Har svært ved at koncentrere dig
  • Bebrejder dig selv
  • Har symptomer fra kroppen
  • Har mindre appetit
  • Har svært ved at sove
  • Har tanker om selvmord

Depression er ikke en naturlig del af alderdommen. Der er sandsynligvis mange ældre mennesker, der har en depression, men som ikke har fået stillet diagnosen. Diagnosen er vanskelig at stille, fordi ældre med depression ofte har flere kroniske sygdomme og skavanker.

Hvad er symptomerne på depression hos ældre?

Ældre med depression føler sig ofte ikke kun triste eller nedtrykte. De fortæller også typisk, at de fx:

  • Føler sig trætte
  • Er ængstelige
  • Er irritable
  • Har svært ved at huske
  • Mangler lyst til at leve

Det er også normalt, at ældre med depression klager over de samme problemer igen og igen. Det kan være problemer med helbredet eller måske blot småting, som andre anser for bagateller.

Hvilke symptomer skal du være særlig opmærksom på?

De første tegn på depression hos ældre mennesker kan være svære at få øje på. Tegnene kan være vedvarende og vage klager, at den ældre bliver mere passiv og trækker sig tilbage fra sine normale aktiviteter. Den ældre kan have svært ved at huske eller måske have tendens til at blive forvirret.

Hvis den ældre taber sig i vægt, kan det også være tegn på en begyndende depression.

Hvordan stilles diagnosen?

Diagnosen stilles ud fra sygehistorien og fund ved lægens undersøgelse. Der bruges ofte spørgeskemaer til at stille diagnosen depression. For at få stillet diagnosen depression, skal:

  • Dine symptomer have varet i minimum 2 uger
  • Du have mindst to kernesymptomer og to ledsagesymptomer
  • Kernesymptomer:
    • Du føler dig nedtrykt (depressivt stemningsleje)
    • Du har nedsat lyst eller interesse
    • Du har nedsat energi eller bliver hurtigere træt
  • Ledsagesymptomer:
    • Nedsat selvtillid eller selvfølelse
    • At du bebrejder dig selv eller har skyldfølelse
    • At du har tanker om død eller selvmord
    • At du har svært ved at tænke eller at koncentrere dig
    • At du har svært ved at holde dig i ro og føler dig rastløs, eller at du bevæger dig mindre og langsommere end du plejer og har mindre mimik
    • At din søvn er forstyrret
    • At din appetit er ændret ,og at du har tabt dig eller taget på  
  • Afhængigt af hvor mange kerne- og ledsagesymptomer du har, vil lægen inddele din depression i let, moderat eller svær.

Ældre mennesker har oftere atypiske depressioner end yngre mennesker. Der er flere former for atypisk depression:

  • Vag depression
    • Kun lettere symptomer, hvor du kun er lidt nedtrykt, men din evne til at fungere kan være betydelig mindsket
  • Agiteret depression
    • Du er rastløs, urolig, krævende, ængstelig, vred og bange
  • Hypokondrisk depression
    • Du er ofte overbevist om at være fysisk syg, fx bange for at have kræft
  • Maskeret depression
    • Du oplever mange kropslige symptomer, men dit stemningsleje er ikke umiddelbart sænket
  • Astenisk depression
    • Du tager ikke initiativ og tager ikke vare på dig selv, men du er ikke intellektuelt svækket
  • Demenslignende depression
    • Du har svært ved at koncentrere dig, er mindre opmærksom, er lettere desorienteret og din korttidshukommelse er dårligere
  • Genuin atypisk depression
    • Nærmest modsatte symptomer i forhold til det, som normalt ses ved depression: du tager på i vægt og har øget behov for søvn

Bipolar forstyrrelse (manisk-depressiv)

Personer der har en alvorlig depression, og som tidligere har haft mindst en manisk (hyperaktiv) eller blandet episode.

Hvad skyldes depression hos ældre?

Forandringer i hjernen som følge af alder

Når du bliver ældre, kan der komme forandringer i hjernen, som kan føre til depression. Forandringerne kan fx være, at der strømmer mindre blod til hjernen, eller at hjernens signalstoffer (neurotransmittere) fungerer dårligere.

Psykiske og sociale faktorer

Risikoen for en depression kan blive større, hvis du:

  • Får diagnosticeret en ny sygdom
  • Har en kronisk sygdom
  • Mister evnen til at gøre noget, som du plejer at kunne gøre
  • Mister nære personer
  • Ikke har så stort et socialt netværk som du har haft før, hvilket de fleste ældre oplever med tiden

Medicin

Mange ældre har et højt forbrug af medicin, hvilket også både kan udløse eller forstærke en depression. Enkelte præparater har depression som en kendt bivirkning.

Hvilken behandling er der?

Målet med behandlingen er at:

  • Mindske de depressive symptomer
  • Forhindre selvmord
  • Forebygge tilbagefald
  • Bedre hukommelse og fysisk formåen
  • Bedre den ældres livskvalitet

Før lægen tager stilling til behandling, er det vigtigt at afgøre, om depressionen kan skyldes en fysisk sygdom eller medicin. Hvis depressionen kommer som følge af dette, skal behandlingen rettes mod den fysiske sygdom eller forbruget af medicin.

De mest anvendte former for behandling ved depression hos ældre er antidepressiv medicin og psykoterapi eller samtalebehandling. Det er ofte en fordel at kombinere de to former for behandling.

I svære tilfælde kan indlæggelse og eventuelt elektrochockbehandling (ECT) komme på tale.

Psykoterapi og miljøterapi

Denne form for behandling anvender man især, når depressionen er udløst af en bestemt hændelse eller en stressfaktor. Behandlingen anvendes også ved mindre alvorlige depressioner, eventuelt i kombination med antidepressiv medicin.

Reminiscensbehandling er betegnelsen på en behandling, hvor du opfordres til at hente gode minder fra livet frem og standse ved disse. Det er også vigtigt at opfordre til tættere kontakt mellem dig og din familie. 

Antidepressiv medicin

Du skal altid undersøges for fysisk sygdom, inden der gives antidepressiv medicin. Antidepressiv medicin er det hyppigste form for behandling, men bør oftest gives i kombination med andre former for behandling. 

Det er vigtigt at begynde med en lav dosis medicin og at trappe langsomt op, da du som ældre har større risiko for bivirkninger. Lægen vurderer løbende din dosis og justerer den, indtil den er optimal.

Ældre med depression bør behandles med antidepressiv medicin, SSRI. Hvis det er en alvorlig depression, skal du tage medicin i mindst 1 år. Når du skal stoppe med at tage medicin, så skal nedtrapningen foregå over mindst 2-3 uger.

Antidepressiv medicin virker ikke med det samme. Lægen vil derfor altid se behandling på en effektiv dosis an i mindst 4 uger, inden det overvejes at skifte til et andet præparat.

Elektrochock

Elektrochock (ECT) er en meget effektiv behandling hos ældre med alvorlig depression. Behandlingen bruges især, hvis medicin ikke virker, eller hvis den ældre har svære vrangforestillinger som led i depressionen.

Bivirkningerne ved elektrochok er som regel milde.

Hvordan undgår ældre at få eller forværre en depression?

Daglig motion, sund kost og at man undgår at drikke alkohol kan være med til at forebygge, at en lettere depression udvikler sig. Et veludviklet socialt netværk forebygger også depression hos ældre.

Har man før haft en depression, og kender derfor symptomerne, er det vigtigt at være opmærksom på, om en ny depression skulle være på vej. I så fald skal man kontakte sin læge og eventuelt starte op med den behandling, som tidligere har virket.

Hvordan udvikler sygdommen sig?

Depression hos ældre vender ofte tilbage. En undersøgelse har vist, at 90 % fik tilbagefald inden for 3 år. Det kan derfor være nødvendigt at blive behandlet i mange år.

Der er ofte god effekt af behandling med medicin. Der kan dog være mindre effekt, hvis din depression er opstået af psykiske eller sociale omstændigheder, kronisk sygdom eller nedsat evne til at fungere.

Hvor udbredt/hyppig er depression hos ældre?

  • Mellem 1-5 % af ældre i Danmark har alvorlig depression
  • Forekomsten af alvorlig depression er dobbelt så høj i aldersgruppen 70-85 år, hvis man sammenligner med den øvrige befolkning
  • Mellem 8-16 % af ældre i Danmark har mindre alvorlige depressioner
  • Dobbelt så mange kvinder som mænd har depression
  • Forekomsten af depression er tre gange højere hos ældre, der bor på plejehjem
  • Forekomsten af depression er særlig høj blandt ældre med demens

Selvmordsraten for ældre over 65 år er dobbelt så høj som hos yngre, og endnu større blandt mænd over 80.

Vil du vide mere?

Animation

Kilder

Fagmedarbejdere

Lotte Usinger

Ph.d., overlæge, Geriatrisk område, Medicinsk afdeling O, Herlev Hospital

Anne Søndergaard

speciallæge i almen medicin, Trøjborg Lægehus

Indhold leveret af

Patienthåndbogen

Patienthåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

DisclaimerPatienthåndbogen