Sundhedssvigt hos ældre

Hvad er begyndende funktionstab hos ældre?

Det kan vise sig ved:

• Uønsket vægttab

• Nedsat appetit

• Mindre lyst til at bevæge sig

• Træthed og manglende energi

• Nedtrykthed eller ændret humør

Tilstanden udvikler sig ofte langsomt og kan i starten være svær at opdage.

Hvad kan årsagen være?

Mulige årsager kan være:

• Kroniske sygdomme (fx hjerte-, lunge- eller nyresygdom)

• Depression eller ensomhed

• Demens

• Bivirkninger af medicin

• Dårlig ernæring

• Mindre fysisk aktivitet

• Akut sygdom eller infektion

Begyndende funktionstab hos ældre bør ikke uden videre opfattes som noget naturligt og en naturlig afslutning på livet. Der kan være en tilstand, som kan bedres med behandling og forskellige tiltag.

Hvilken behandling er der?

Behandlingen afhænger af årsagen, og der er ikke altid mulighed for behandling.

Hvis årsagen findes tidligt, kan funktionstab ofte bremses – og nogle gange forbedres.

Hos nogle ældre vil funktionstabet dog være en del af et naturligt forløb sidst i livet, hvor tilstanden ikke kan vendes. Her er målet ikke at forlænge livet for enhver pris, men at sikre bedst mulig livskvalitet.

Mange ældre og deres pårørende har ikke fået talt sammen om ønsker og forventninger til den sidste del af livet. Det kan betyde, at pårørende forsøger at få iværksat undersøgelser og behandling, som den ældre måske ikke selv ønsker.

Derfor er det vigtigt at tale åbent om, hvad der er vigtigt for den ældre – i god tid. Det gør det lettere for pårørende at støtte op om de valg, der giver mest mening for den enkelte.

Kontakt egen læge?

• Ved nedsat appetit eller vægttab

• Mindre lyst til at være aktiv

• Problemer med daglige gøremål

• Ændringer i humør eller hukommelse

Vær desuden opmærksom på ændringer i evnen til at klare sig selv. Observer f. eks om nedenstående funktioner påvirkes:

• Kan den ældre selv vaske sig og tage bad?

• Kan den ældre selv klæde sig på?

• Kan den ældre selv gå på toilettet?

• Kan den ældre selv gå omkring i lejligheden/huset? Udenfor?

• Har den ældre kontrol over vandladning og afføring?

• Kan den ældre spise selv?

• Hvilken grad af udredning ønsker den ældre person?

• Er det fortsat muligt at kunne klare sig i eget hjem?

Det er vigtigt at identificere tilstande, der kan bedres eller behandles, før den ældre taber for mange færdigheder. Derfor bør lægen involveres så tidligt i forløbet som muligt.

Hvad gør lægen?

• Tale med den ældre om symptomer og hverdag

• Undersøge for underliggende sygdom

• Tage blodprøver

• Vurdere ernæring og medicin

• Overveje behov for scanning eller andre undersøgelser

Formålet er at finde årsager, som kan behandles – men også at vurdere, hvad der giver mening for den enkelte.

Hvad kan jeg selv gøre?

Der er meget, man selv kan gøre for at bremse udviklingen:

Mad og ernæring

• Sørg for regelmæssige måltider

• Vælg energirig og nærende mad

• Gør måltiderne hyggelige – spis gerne sammen med andre

Bevægelse

• Vær fysisk aktiv hver dag, også i små mængder

• Selv korte gåture gør en forskel

Vægt

• Hold øje med vægten

• Reager på utilsigtet vægttab

Medicin

• Få overblik over medicinen

• Tal med lægen ved mistanke om bivirkninger

Hverdagsfunktion

• Vær opmærksom på ændringer i evnen til at klare sig selv

• Søg hjælp i tide