Hulrummet (diameteren) i koronararterierne (kranspulsårerne) kan med årene blive mindre på grund af aflejringer af fedt (kolesterol) og kalk i den inderste del af karvæggen i blodkarrene (aterosklerose eller arteriosklerose). Det betyder, at mindre mængder blod kan strømme gennem hjertets arterier over et givent tidsrum. Det kan under anstrengelse give problemer med for lidt ilttilførsel til områder af hjertet. Da iltmangel i dele af hjertemusklen giver brystsmerter, opstår smerter i brystet - angina pectoris.
Angina pectoris (kaldes af mange for hjertekrampe) er anfaldsvis optræden af brystsmerter af op til ca. 15 minutters varighed. Anfaldene skyldes nedsat blodforsyning til hjertemusklen. Anfaldene udløses typisk af anstrengelser, aftager hurtigt og forsvinder efter nogle minutters hvile.
Nitroglycerin er en type medicin, som ved forsnævring i kranspulsåren kan give smertelindring næsten med det samme (efter sekunder til få minutter). Denne lindring skyldes, at nitroglycerinen udvider diameteren i koronararterien, så mere blod kan strømme igennem.
Smerterne beskrives ofte som klemmende og sammensnørende. De mærkes typisk bag brystbenet og kan stråle ud i venstre skulder og arm, nogle gange op i kæben. Anfaldene kommer lettere, når det er koldt, hos nogen efter et stort måltid eller i forbindelse med psykisk påvirkning.
Hjertet er en kraftig muskel. Det fungerer som en central pumpe, der sørger for den livsnødvendige blodforsyning til alle kroppens dele. Hjertepumpen er delt op i fire kamre, to forkamre og to hjertekamre. Hjerteforkamrene er tyndvæggede og indeholder ikke meget muskelvæv. Hjertekamrene udgør den egentlige pumpe, som sørger for at føre blodet dels ud i lungerne, dels til hele den øvrige del af kroppen.
Iltfattigt, "brugt" blod føres tilbage fra alle dele af kroppen og samles i højre forkammer. Derefter bevæger blodet sig ned i højre hjertekammer, hvorfra det pumpes ud i lungekredsløbet via den store lungepulsåre. I lungerne forgrener lungepulsåren sig i mindre og mindre pulsårer, som ender i en af de helt små blodkar (kaldes hårrør eller kapillærer). Kapillærerne omsvøber de mikroskopiske luftblæner (alveoler) i lungerne. På denne måde kommer de røde blodlegemer i meget nær kontakt med den iltholdige indåndingsluft i alveolen. Ilten optages på denne måde i de små blodårer, som herefter (stadig i lungerne) på ny samles til større blodårer. Disse blodårer ender i venstre forkammer, hvorfra blodet føres videre til venstre hjertekammer. Herfra pumpes det iltede blod via hovedpulsåren (aorta) ud i det store kredsløb (hele kroppen).
Hjertets muskelsammentrækninger styres og samordnes af elektriske signaler, som passerer gennem et elektrisk ledningsnet, som ligger inde i hjertemuskulaturen.
Da hjertet er en stor muskel, som arbejder uafbrudt, behøver det konstant tilførsel af ilt og næring. Denne tilførsel sker via blodet. Fra første del af hovedpulsåren afgår to kranspulsårer (højre og venstre koronararterie), som forløber på ydersiden af hjertemuskulaturen. Koronararterierne deler sig herefter op i stadig mindre grene, som trænger ind i hjertemuskulaturen og sørger for blodforsyningen til alle dele af hjertet.
Når vi anstrenger os, må hjertet pumpe kraftigere og hurtigere for at bringe tilstrækkeligt med blod rundt til muskulaturen og de øvrige organer i kroppen. For at klare det behøver hjertet mere næring og ilt. Derfor må også blodforsyningen til hjertet kunne øges. Et raskt hjerte kan øge blodgennemstrømningen til koronararterierne til det ni-dobbelte af, hvad den er i hvile.
Fagmedarbejdere
Indhold leveret af
