Fakta
Personer med diabetes kan i løbet af kort tid få for både højt eller for lavt blodsukker - begge dele kræver, at der reageres. I nogle tilfælde der behov for hjælp fra omgivelserne.
For lavt blodsukker
- Personen bemærker en flere af følgende: øget sved, kold, klam og bleg hud, hjertebanken, sultfølelse og svaghed
- Personen kan være forvirret, reagerer dårligt på tiltale og kan nogen gange besvime og få krampeanfald
- Hvis personen kan drikke eller spise, skal personen (hjælpes til) at indtage sukker
- Hvis personen ikke kan spise, kan gives lægemidlet glukagon som injektion
- Hvis personen er uklar og forvirret eller bevidstløs - ring 112
For højt blodsukker
- Kan give tør hud og en dyb, tung vejrtrækning og hurtig puls
- Personens ånde kan lugte af acetone (neglelakfjerner), og han/hun kan være meget tørstig, være uklar og forvirret og i sjældne tilfælde miste bevidstheden
- Hvis personer ikke er uklar, skal der måles blodsukker hurtigt
- Hvis personen er uklar og forvirret eller bevidstløs - ring 112