Forholdsregler ved amputation

Søren Kold

speciallæge

Fakta

  • Ved amputation skal du søge læge med det samme
  • Først skal blødningen stoppes ved at lægge tryk og efterfølgende skal der en bandage på
  • Personen skal observeres for shock
  • Den amputerede kropsdel kan i visse tilfælde sættes på igen. Den skal derfor lægges i plastpose med stof udenom samt endnu en plastpose med isterninger i

Situation

  • Fuldstændig eller delvis afrivning af en arm, et ben, en finger eller en tå
  • Den amputerede del kan i mange tilfælde sættes på igen med mikrokirurgi. Det er derfor vigtigt at bringe den skadede og den amputerede del til sygehuset så hurtigt som muligt
  • Den skadede er i risiko for shock og vil have behov for en behandling rettet mod en sådan udvikling

Førstehjælp

  1. Kontroller blødning
    • Hvis muligt - så brug engangshandsker
    • Løft det skadede sted op, placer en steril bandage over såret og tryk fast mod det for at kontrollere blødning
    • Hvis fingeren/tåen/armen/benet er delvis afrevet, læg bandage på såret og tryk mod såret
    • Sørg for, at den skadede har det komfortabelt. Behandl eventuelt shock
  2. Fikser bandagen
    • Bandagen fæstes med et bind, der kan rulles på
  3. Følg den skadede
    • Registrer regelmæssig livsvigtige tegn som bevidsthedsniveau, puls og vejrtrækning - indtil hjælpen kommer
  4. Evt. transporter patienten selv
    • Hvis en finger eller tå er amputeret, og den skadede ikke er i shock, kan du selv bringe vedkommende og den amputerede del til sygehuset
  5. Giv IKKE mad eller drikke
    • Hvis det bliver nødvendigt med mikrokirurgi, skal patienten i narkose. Du skal derfor ikke lade den skadede spise, drikke eller ryge

Håndtering af den amputerede del

  • Du skal ikke vaske den amputerede del
  • Pak om muligt den amputerede del ind i husholdningsfilm eller læg den i en plastikpose
  • Pak blødt tøj rundt om plastikposen og placer isklumper omkring pakken. Du må ikke lade den amputerede del komme i direkte kontakt med isen
  • Mærk evt. pakken med den skadedes navn og tidspunkt for skaden
  • Giv pakken til ambulancepersonalet

Kilder

Fagmedarbejdere

Søren Kold

klin. prof., overlæge, ph.d., Klinisk Institut, Aalborg Universitet og det ortopædkirurgiske speciale, Aalborg Universitetshospital

Erling Peter Larsen

speciallæge i almen medicin, Silkeborg

Indhold leveret af

Patienthåndbogen

Patienthåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

DisclaimerPatienthåndbogen