Knoglebrud

Søren Kold

speciallæge

Fakta

  • Et knoglebrud er en skade i en knogle, som mindst er revnet
  • Søg læge eller ring 112
  • Hvis den tilskadekomne bløder eller er livløs, skal man standse blødninger, behandle shock og eventuelt udføre genopliving
  • Ved større brud er det nødvendigt at understøtte bruddet, hvis den skadede person skal flyttes, inden der kommer hjælp fra ambulancereddere
 

Baggrund

  • Selv om knogler normalt er meget stærke, kan de brække eller revne, hvis de får et slag, belastes af noget tungt, eller hvis de bliver vredet rundt
  • Skader kan også opstå, hvis knogler i et led bliver trukket eller skubbet ud af deres normale position, hvis ledbåndene, som støtter leddet, er revet over, eller hvis dele af musklerne er revet over
  • Det kan være vanskeligt at skelne mellem knogle-, led- og muskelskader uden røntgenundersøgelse. Hvis du er i tvivl, så behandl skaden, som om det er en brækket knogle
  • Du kan beskytte den skadede person mod yderligere skader ved at få vedkommende til at ligge så stille som muligt

Ring 112, hvis

  • Den skadede ikke reagerer, ikke trækker vejret eller bevæger sig
  • Start hjerte-lungeredning (barn/voksen), hvis personen er livløs, og der ikke er vejrtrækning
  • Der er kraftig blødning
  • Selv lette tryk og små bevægelser forårsager smerte
  • Arme, ben eller led ser deformerede ud, eller knoglestykker stikker ud gennem huden
  • Hvis en finger eller tå er følelsesløs og blåfarvet på spidsen. Det kan være tegn på skade højere oppe på armen eller benet

Førstehjælp

  • Mens du venter på hjælp, bør du gøre følgende:
  • Stands eventuel blødning
    • Hvis det bløder, pres direkte mod såret med en steril bandage eller et rent tøjstykke
    • Hold trykket, indtil blødningen er standset
  • Sørg for at holde det skadede område i ro
  • I ødemarksområder gælder andre forhold:
    • Hold leddene ovenfor og nedenfor bruddet i ro. Du må ikke forsøge at sætte bruddet på plads. En støtteskinne kan stabilisere de ødelagte dele og hindre uønskede bevægelser, som kan forværre vævsskaden. En god støtteskinne mindsker smerterne. Jo mindre bevægelse på det skadede sted jo bedre
    • Brug et stift materiale til støtteskinnen, fx træ, plast, metal, evt. en plastskinne, der kan pustes op. Støtteskinnen bør være længere end benet eller armen, som skal støttes, og række godt forbi skadestedet både ovenfor og nedenfor. Det materiale, der skal bruges, bør polstres, så det bliver mere komfortabelt for den skadede
    • Fastgør støtteskinnen til benet/armen med gaze, tøjstrimler eller en snor. Start fastgørelsen nederst på benet/armen og arbejd dig opefter mod kroppen. Sørg for at støtteskinnen er godt fæstnet til benet/armen, så bevægelser forhindres. Men stram ikke så hårdt, at det hæmmer blodtilførslen
    • Brud på specielle områder af kroppen
      • Til støtteskinne for underarmen kan du fx bruge et ugeblad eller nogle aviser
      • Til støtteskinne for nederste del af læggen kan hele læggen lægges mellem to støtteskinner. Hvis du ikke har adgang til støtteskinner, kan den raske læg bruges som "støtteskinne" for at reducere bevægelserne i den brækkede læg
      • Er lårbenet brækket, skal hofteleddet holdes i ro ved, at den skadede forsigtig flyttes over på en fast overflade som en bordplade eller en dør
    • Hvis man har mistanke om nakke-/rygskade, skal den skadede persons hoved og nakke støttes af en person, hvis det er nødvendigt at flytte den tilskadekomne. Dette forhindrer yderligere skade
  • Behandle shock
    • Hvis den skadede bliver fjern, besvimer, eller bliver påfaldende kortåndet og får hurtig puls, kan det være tegn på, at han eller hun er i shock
    • Læg vedkommende ned med hovedet lidt lavere end kroppen og løft benene

Hvad kan jeg selv gøre?

  • Immobilisere knoglebruddet med skinner eller lignende

Kontakt egen læge

  • Hvis man har mistanke om knoglebrud 

Kontakt læge med det samme

  • Alvorligere knoglebrud kræver behandling på sygehus 

Se animation om knoglebrud I

Se animation om knoglebrud II


Vil du vide mere?

 

Kilder

Fagmedarbejdere

Søren Kold

klin. prof., overlæge, ph.d., Klinisk Institut, Aalborg Universitet og det ortopædkirurgiske speciale, Aalborg Universitetshospital

Erling Peter Larsen

speciallæge i almen medicin, Silkeborg

Indhold leveret af

Patienthåndbogen

Patienthåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

DisclaimerPatienthåndbogen