Kravebensskade

Søren Kold

speciallæge

Fakta

  • Knoglebrud af kravebenet opstår typisk ved et fald direkte på skulderen, eller hvor du tager fra med armen og indirekte får brækket kravebenet
  • Et direkte slag kan dog også brække knoglen
  • Symptomerne er smerter og ømhed. Der vil kunne være tydelig fejlstilling, og den ene knogleende kan trykke mod huden, nogle gange med et åbent sår
  • Armen skal holdes i ro, indtil du undersøges videre på skadestue/akut modtagelse
  • Operation kan i nogle tilfælde blive nødvendig hos voksne
  • Børn skal næsten aldrig opereres

Baggrund

  • Et brækket kraveben skyldes normalt et direkte fald på skulderen eller en indirekte kraft, fx et fald på udstrakt arm. Ved fald på strakt arm overføres kraften langs armen til kravebenet, som derved brækker. Se tegning af brud på kraveben (claviculafraktur)
  • Årsagen kan også i sjældne tilfælde være et direkte slag mod kravebenet
  • Kravebensskader forekommer ofte hos yngre personer i forbindelse med idrætsaktiviteter

Typiske symptomer og tegn

  • Smerte og ømhed
  • Den skadede person forsøger at lindre smerten ved at støtte albuen og undgå at bevæge armen
  • Der kan være hævelse og tydelig fejlstilling, der hvor kravebenet er brækket

Hvad kan jeg selv gøre?

  • Vurdere om kravebenet ser forskelligt ud på den raske og syge side

Kontakt egen læge

  • Ved smerter og mistanke om at kravebenet er brækket

Kontakt læge med det samme

  • Når der er mistanke om knoglebrud, knogleknasen, knoglen trykker mod huden, og der er smerter

Førstehjælp

  • Støt armen
    • Hjælp den skadede person med at lægge armen på skadesiden, så fingerspidserne hviler på det raske kraveben
    • Støt den skadede arm ved albuen
  • Læg armen i en slynge
    • Læg armen i en slynge. Sørg for at armen bevæges så lidt som muligt, når man anlægger slyngen
  • Placer et blødt tøjstykke
    • Et blødt tøjstykke, fx et sammenknyttet håndklæde, placeres mellem den skadedes overarm og brystet for at gøre det mere behageligt
  • Bring den skadede til undersøgelse på hospital

Kilder

Fagmedarbejdere

Søren Kold

klin. prof., overlæge, ph.d., Klinisk Institut, Aalborg Universitet og det ortopædkirurgiske speciale, Aalborg Universitetshospital

Erling Peter Larsen

speciallæge i almen medicin, Silkeborg

Indhold leveret af

Patienthåndbogen

Patienthåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

DisclaimerPatienthåndbogen