Fjæsing er den eneste giftige fisk i danske farvande
Fjæsingens giftige pigge sidder på forreste rygfinne og gællelågene
Stik fra fjæsing giver smerter og hævelse kort efter stikket
Du kan også få symptomer som hovedpine og svimmelhed
Hvis du er blevet stukket, kan du selv behandle den ramte legemsdel i så varmt vand, du kan holde ud, uden at der opstår forbrændinger - som regel gerne 40-42 grader C i ½-1 time
Baggrund
Fjæsing er den eneste giftige fisk i danske farvande. Den findes i Nordsøen, Skagerrak, Kattegat, Sund og Bælter samt i den østlige Østersø
Fjæsingen lever på 5-25 meter vand det meste af året, men kommer i parringstiden ind på ½-1 meter dybt vand, hvor den graver sig ned i havbunden
I Danmark finde både den almindelige fjæsing og dværgfjæsing
Den har giftpigge ved den forreste korte rygfinne og på gællelågene
Stik sker ved håndtering af fangede fisk, og når badende træder på fisken på lavt vand
Giften udløses automatisk, når man rører ved giftpiggene
En fjæsing er stadig giftig i et par dage, efter den er død. Man skal derfor være forsigtigt, når man rengør og tilbereder en fanget fjæsing, da man stadig kan blive stukket.
Diagnose
Du har som badende trådt på en fjæsing på lavt vand
Umiddelbart efter får du smerte og hævelse på stikstedet
Dværgfjæsingens gift virker kraftigere end den almindelige fjæsings
Førstehjælp
Generel behandling
Læg den ramte legemsdel i så varmt vand, du kan holde ud (gerne 40-42 grader C i ½-1 time) og uden at du får forbrændinger. Hold den der indtil smerten forsvinder.
Fjern eventuelle rester af giftpigge - måske er der flere stik
Vask med sæbe
Hold den ramte kropsdel i ro
Undgå kompressionsforbinding og lignende
Behandling med svag smertestillende medicin er ofte nødvendigt
Opsøg læge hvis der i dagene efter stikket er tiltagende smerte, rødme og hævelse
Ring til Giftlinjen på 82 121212 hvis du er i tvivl
Overlæge, MSc (klinisk toksikologi), ansvarlig for kemiske og naturforgiftninger på Giftlinjen, speciallæge i arbejdsmedicin, Bispebjerg og Frederiksberg Hospital, Giftlinjen, Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling og Klinisk Farmakologisk Afdeling
Bo Christensen
professor, ph.d., praktiserende læge, Institut for Folkesundhed - Almen Medicin, Aarhus Universitet