Vurdering af skadet person

Formål

• Din første vurdering af en skadet, eventuelt bevidstløs person, er at kontrollere, om det er risiko for, at det er en livstruende tilstand, f.eks. manglende vejrtrækning, der kræver umiddelbar førstehjælp
• Foretag en mere detaljeret vurdering, når du har sikret dig, at den skadede trækker vejret selv

Første vurdering

• Er du, eller den skadede i fare?
  • Hvis ja, er din sikkerhed vigtigst
  • Forsøg at sikre området, så du kan komme til at hjælpe
• Tjek den skadede
  • Vurder bevidsthed - råb, tag fat i armen, klem eller knib - er der nogen reaktion?
  • Hvis ja
    • Udfør en mere detaljeret vurdering (se nedenfor)
    • Behandl eventuelle skader og tilkald ambulance (ring 112), hvis det er nødvendigt
  • Hvis personen er bevidstløs
    • Kald på hjælp
    • Sørg for frie luftveje ved at bøje hovedet bagover (forsigtig ved mistanke om nakkeskade) eller løfte kæben frem 
    • Tjek om den skadede trækker vejret
    • Hvis ja
      • Undersøg om der er livstruende skader
      • Hvis ikke, placer den skadede i stabilt sideleje og tilkald ambulance
    • Hvis personen ikke trækker vejret
      • Få nogle andre til at ringe efter ambulance, eller slå højtaler på mobilen til, så du kan bruge begge hænder til at starte genoplivning
      • Start med mund-til-mund og hjertemassage (for ikke-sundhedsfaglige: barn/voksen, for sundhedspersonale: barn/voksen)
      • Fortsæt indtil hjælp kommer, eller til den tilskadekomne trækker vejret selv

Detaljeret vurdering

• Når den skadede er udenfor umiddelbar livsfare, efter du har foretaget første vurdering, og såfremt der ikke er behov for livreddende behandling, bør du foretage en mere grundig vurdering af den tilskadekomne
• Hvis den skadede klager over et bestemt problem, så se på det først
• Du skal også med jævne mellemrum tjekke den skadedes niveau af bevidsthed, puls og vejrtrækning

Detaljer om ulykken

• Forsøg at skaffe dig et overblik over situationen ved at spørge om følgende:
• Hvad skete der?
  • Hvordan opstod situationen?
  • Få et overblik, hvor mange der er involveret i ulykken (er alle talt op og vurderet for skader?)
• Hvornår skete det?
  • Klokkeslæt?
  • Hvad var den skadede i gang med?
• Hvor skete det?
  • Hvor var den skadede på det tidspunkt?
• Hvorfor skete det?
  • Ved den skadede hvorfor det skete?
  • Var der specielle forhold, som bidrog til problemet?

Hvordan skete ulykken

• Du kan få vigtige oplysninger om mulige skader ved at klargøre, hvordan ulykken skete:
• Faldulykke
  • Hvis den skadede faldt fra en højde over 2 meter, kan vedkommende have fået alvorlige skader som bækkenbrud, rygmarvsskade og skade på indre organer
• Trafikuheld
  • Hvis den skadede persons bil er ramt i siden, er risikoen for alvorlige skader større, end hvis vedkommende blev ramt forfra
  • Ved kollision lige forfra eller bagfra, kan der forekomme skader på nakken med overstrakte muskler og overrevne ledbånd
• Udspringsulykke
  • Hvis en person er sprunget ud på lavt vand og har ramt bunden med hovedet, så kan der være sket en skade på nakken
• Rideulykke
  • Hvis en person er kastet af en hest i fart og er landet på hovedet, så kan der være en skade på nakken

Ved bevidstløshed - tjek ydre tegn

• Hvis den skadede ikke er i stand til at samarbejde, bør du se efter følgende:
  • Genstande, som kan have forårsaget skaden
  • Genstande, som kan give en ide om årsag til ulykken, så som brugte nåle og sprøjter, alkoholflasker, tegn på snifning
  • Medicin - der kan tyde på sygdom hos den skadede:
    • En inhalator, som kan tyde på astma
    • En adrenalinsprøjte (epipen), som kan tyde på en livstruende allergisk reaktion (anafylaktisk shock)
  • Et kort som personen har i sin pung eller taske, som oplyser, at vedkommende for eksempel har allergi, diabetes eller epilepsi
  • Et specielt armbånd, halskæde eller kort som indeholder medicinsk information

Undersøgelsen

• Det er vigtigt at undersøge en skadet person fra top til tå for at kunne bedømme skadens alvor. Normalt gøres dette af sundhedspersonale (læge), men i mangel af dette må ikke-sundhedspersonale gøre det
• Symptomer og tegn kan ændre sig, mens du vurderer den skadede
• Hold øje med den skadedes niveau af bevidsthed, puls og vejrtrækning
• Se efter tegn på skade. Hør på hvad den skadede fortæller, mærk efter unormale forhold eller usædvanlig lugt
• Undersøg kroppen forsigtigt samtidig med, at du taler opmuntrende og beroligende til den skadede
• Stil spørgsmål til den skadede, der kan hjælpe dig med at bedømme skaderne 

Generelle symptomer og tegn

• Spørg, om den skadede har ondt og i givet fald hvor
• Mærk på huden - er den kold, klam, varm, svedig?
• Se efter, om huden er blå (cyanotisk), især på læberne
• Tjek vejrtrækningen - den kan være hurtig, langsom, svag eller anstrengt
• Tjek pulsen - den kan være hurtig, langsom, svag eller uregelmæssig
• Hold øje med bevidsthedsniveauet - den skadede kan være søvnig, forvirret, bange eller bevidstløs

Undersøg hoved og hals

• Hovedet
  • Mærk efter på den skadedes hoved. Hvis du mistænker en nakkeskade, skal du undgå at bevæge hovedet, men forsøge at holde det i ro
  • Mærk efter tegn på blødning, hævelse eller uregelmæssige kanter på kraniet - dette kan være tegn på kraniebrud
• Ører og næse
  • Tal ind i hvert øre og se reaktionen
  • Se efter blod eller gul væske fra øret eller næsen - dette kan være tegn på kraniebrud
• Øjne
  • Se efter blødning, sår, hævelse eller fremmedlegeme i øjet. Spørg, om den skadede ser klart
  • Se om pupillerne er lige store, og om de trækker sig sammen, når de udsættes for lys. Hvis de har forskellig størrelse, kan det være tegn på hjerneskade eller måske blødning, som giver forhøjet tryk på hjernen
• Munden
  • Se efter blødning, blå mærker eller hævelse rundt om munden
  • Tjek, om der er ubehagelig lugt fra den skadedes ånde
• Spørg, om den skadede har ondt i nakken
• Tjek, om kravebenet er uregelmæssigt

Undersøg brystkasse og maveregion

• Brystkassen
  • Se efter sår på brystkassen, og om der er unaturlige bevægelser
  • Bed den tilskadekomne trække vejret dybt og se, om brystkassen løfter sig lige meget på de to sider - hvis ikke, kan det tyde på skade på brystkassen og lunger
  • Lyt efter hoste eller hvæsende udånding - det kan tyde på astma
  • Mærk efter hævelse og ømhed over ribbenene 
• Maveregionen
  • Se efter sår, blå mærker eller hævelse af bugvæggen
  • Mærk efter ømhed eller spændinger i bugmuskulaturen - det kan være tegn på indvendig skade
• Se på tøjet, om der er tegn på afgang af urin, afføring eller om det bløder fra legemsåbninger
• Mærk efter på bækkenet - om der er tegn på ømhed eller fejlstilling

Vurder ryggen

• Hvis den skadede klager over stærke rygsmerter, eller har problemer med at bevæge arme eller ben, så skal man mistænke en rygmarvsskade. I så fald skal du ikke flytte på den skadede
• Spørg efter føleforstyrrelser (snurren, prikken)

Undersøg arme og hænder

• Se efter blødning, blå mærker, hævelser eller fejlstilling
• Bed den skadede om at bevæge armene i de forskellige led
• Se efter tegn på nålestik
• Tjek farven på fingrene - hvis de er blå, kan det være tegn på nedsat kredsløb eller en kuldereaktion

Undersøg ben og fødder

• Se efter tegn til blødning, blå mærker, hævelse eller fejlstilling
• Bed den skadede om at bevæge benene over de forskellige led, hofte,- knæ- og fodled
• Tjek farven på fødderne og tæer. Hvis de er blå, kan det være tegn på nedsat kredsløb eller en kuldereaktion