Hjertelungeredning, børn

Hanne Berg Ravn

speciallæge

Fakta

  • Hjertelungeredning benyttes til bevidstløse børn, der ikke trækker vejret og/eller ikke har puls
  • Sådan gør du:
    • Tilkald hjælp og ring 1-1-2
    • Fjern først fremmedlegemer fra mund og svælg. Hold eventuelt mindre børn rundt om ankler med hovedet nedad og dunk dem i ryggen
    • Hvis barnet ikke trækker vejret, udføres 5 indblæsninger med mund-til-mund teknik. Hvis barnet ikke trækker vejret efter dette, udføres 30 brystkompressioner efterfulgt af to indblæsninger med kunstigt åndedræt med mund-til-mund metode. Personer der er specifikt uddannet til genoplivning af børn anvender en cyklus på 15:2
  • Hjertestarter kan anvendes til børn

Definition

  • Spædbørn er børn under 1 år
  • Børn defineres som børn fra 1 år til pubertet (skønsmæssigt vurderet)
  • Hjertelungeredning (forkortet HLR) er kombineret brystkompression og mund-til-mund indblæsninger

Diagnose

  • Barnet er bevidstløst hvis det
    • Mangler reaktion, når skuldrene rystes eller knoer masserer brystbenet, og barnet ikke reagerer på tilråb

Hvis bevidstløshed

  • Trækker barnet vejret?
    • Se, føl og lyt i højst 10 sekunder
      • Bevæger brystkassen sig?
      • Lyt efter åndedrag
      • Føl efter om barnet puster mod din kind (hvis du lægger denne tæt ved barnets mund)

Behandling

  1. Giv 5 mund-til-mund indblæsninger
  2. Brystkompression (hjertemassage)
  3. Mund-til-mund indblæsninger
  4. Kombineret brystkompression og mund-til-mund indblæsninger

Når barnet ikke trækker vejret

  • Tilkald hjælp
  • Tjek, at der er frie luftveje
    • Bøj hovedet bagover og løft hagespidsen
    • Hvis barnet da begynder at trække vejret - lægges barnet i stabilt sideleje
    • Forlad ikke barnet, men overvåg vejrtrækningen, til barnet vågner eller der kommer professionel hjælp
  • Hvis barnet ikke trækker vejret
    • Spædbørn: Kan skyldes et fremmedlegeme. Hold barnet liggende på maven på din arm. Giv et stød mod ryggen mellem skulderbladene, eller vend barnet med hovedet nedad og ryst. Hvis ingen effekt, start hjertelungeredning
    • Børn over 1 år: Kan ligeledes skyldes et fremmedlegeme i luftvejene. Giv et hårdt dunk mellem skulderbladene. Hvis ingen effekt: start hjertelungeredning

Hjertelungeredning

  • Proceduren gælder både for spædbørn og børn og adskiller sig ikke væsentligt fra den, der anvendes på voksne
  • Indledning
    • Læg barnet fladt på hårdt underlag
    • Fjern alt tøj fra brystkassen
  • Start med:
    • 5 indblæsninger
    • Giv 30 kompressioner (frekvens 100/min) og 2 indblæsninger (30:2). Fortsæt med 30:2, så længe som det er nødvendigt. Personer der er specifikt uddannet til genoplivning af børn anvender en cyklus på 15:2
    • Teknisk information
    • Ved kompression trykkes brystbenet med mod rygsøjlen, svarende til cirka en tredjedel af brystkassen tykkelse
    • Spædbørn:
      • Tryk med to fingerspidser (pegefinger og langfinger) på brystkassen (anbefalet én-redder-teknik), eller grib omkring spædbarnets brystkasse med begge hænder. Tryk med begge tommelfingre på brystkassen (anbefalet to-redder-teknik)
    • Børn over 1 år:
      • Tryk med håndroden (én-hånds-teknik for småbørn), eller brug begge hænder (to-hånds-teknik - som for voksne) på større børn
  • Tilkald hjælp: Ring 1-1-2
    • Samtidigt med du starter hjertelungeredning
    • Forsæt hjertelungeredning, indtil ambulancens behandlere overtager barnet

Mund-til-mund indblæsning hvis barnet ikke trækker vejret

  • Spædbørn
    • Hold barnets hoved i neutral stilling. Løft hagen frem
    • Læg din mund over både mund og næse på barnet
    • Blæs varsomt ind fem gange. Hver indblæsning bør tage ca. 1 sekund. Tjek, at brystkassen løfter sig
  • Børn
    • Bøj hovedet forsigtigt bagover og løft hagen frem
    • Klem barnets næse sammen. Læg din mund over barnets mund
    • Indblæsninger udføres med standard mund-til-mund teknik
    • Hver indblæsning bør tage ca. 1 sekund og afsluttes, når brystkassen hæver sig
  • Hvis brystkassen ikke bevæger sig
    • Bevæger brystkassen sig ikke, er dette tegn på, at luftvejene er aflukkede. Barnet kan i så fald have noget i halsen (fremmedlegeme i luftvejene)
    • Hos børn
      • Slå mod ryggen eller giv stød mod maven
    • Hos spædbørn
      • Giv et stød med håndfladen mod ryggen mellem skulderbladene
    • Hvis der ikke er et fremmedlegeme i halsen, må man forsøge at åbne luftvejene. Det kan f.eks. ske ved at dreje barnets hoved en anelse til den ene side, når man indblæser
    • Forsøg på ny med 5 indblæsninger

Når barnet trækker vejret normalt

  • Tilkald hjælp
  • Læg barnet i sideleje. Overvåg vejrtrækningen til ambulance/læge ankommer
  • Hold barnet varmt

Illustrationer

Anden information

Når du ringer 112

  • Selv om du er oprevet, er det vigtigt, at du prøver at optræde behersket og effektivt under telefonsamtalen. Følgende huskeliste er god at erindre:
  1. Opgiv hvem der ringer, og hvor du ringer fra
  2. Hvad er sket?
  3. Nøjagtig stedsangivelse, eventuelt aftal et mødested
  4. Få meldingen bekræftet fra den, du taler med for at undgå misforståelser

Vil du vide mere?

Kilder

Fagmedarbejdere

Hanne Berg Ravn

professor, overlæge, dr.med., Ph.D, Thoraxanæstesiologisk, Hjertecentret, Rigshospitalet

Jette Kolding Kristensen

praktiserende læge, professor, ph.d., Center for Almen Medicin ved Aalborg Universitet

Indhold leveret af

Patienthåndbogen

Patienthåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

DisclaimerPatienthåndbogen