Efter en kraftig hjernerystelse er det almindeligt, at den tilskadekomne bliver indlagt på sygehus til observation og undersøgelser. Under observationen er man under konstant overvågning. Mindst én gang i timen registreres bevidsthedsniveuaet ud fra Glasgow Coma Scale (GCS). Man bruger skalaen til at give point for, hvordan personer med hovedskade reagerer, når man taler til dem.
Man giver point for tre forskellige typer reaktion: åbning af øjnene, svar med ord og svar med kropsbevægelser - og lægger pointene sammen. Herved får man et tal, GCS-værdien, der kan være fra 3 til 15. Jo højere værdi des bedre.
Samtidig med at man holder øje med GSC-værdien, kontrollerer man også reflekserne i pupiller, puls og blodtryk.
I nogle tilfælde tager man en blodprøve (S-100Beta), som (hvis taget på rette tidspunkt som er inde indenfor de første 6 timer efter skaden) kan anvendes til at udtale sig om sandsynligheden for, at der er sket en skade i hovedet.
Hvis GCS-værdien falder med 2 eller flere point, mens personen er indlagt, laver man en CT-scanning af kraniet. Det er for at undersøge årsagen til, at det er blevet værre, og for at se om der er stødt komplikationer til. Hvis der opstår komplikationer, vil det som regel dreje sig om en blødning. I alvorlige tilfælde kan man være nødt til at operere i hjernen. Det er i givet fald et alvorligt forløb, som medfører en risiko for liv og førlighed.
Efter en kraftig hjernerystelse er det almindeligt at have hovedpine og kvalme, og måske kaster personen også op. Mange klager også over svimmelhed og døsighed. I de fleste tilfælde klinger symptomerne af efter få timer. Hvis det går fremad, behøver man ikke længere observere personen i samme grad som før. De fleste bliver udskrevet fra sygehuset efter ét døgn.
Ved let hjernerystelse indlægger man som regel ikke den tilskadekomne. Især hvis personen ikke har været bevidstløs.
Selv ved en lettere hjernerystelse anbefaler man ofte, at den tilskadekomne er under opsyn og vækkes et par gange den første nat. Også selvom lægen har vurderet, at det ikke var nødvendigt at indlægge personen. Det skyldes, at der i meget sjældne tilfælde kan komme en indre blødning i hovedet alligevel. Det vil vise sig ved, at personen bliver mere og mere vanskelig at vække, virker omtåget og kan have svært ved at huske helt basale ting. I denne situation skal man kontakte sygehuset, eller vagtlæge, alternativt ringe 112 med det samme.
Efter den tilskadekomne er blevet udskrevet fra sygehuset og ved de lette tilfælde af hjernerystelse, er det meget sjældent, at der sker en forværring. Men det kan ikke udelukkes. Du skal derfor reagere, hvis personen:
Afhængig af situationen skal du enten kontakte din egen læge, vagtlægen eller sygehuset. Det vil ofte være nødvendigt at lave en CT-skanning, først og fremmest for at udelukke blødning.
I ugerne efter en kraftig hjernerystelse oplever man ofte forskellige former for symptomer:
Symptomerne bliver ofte værre, hvis man anstrenger sig fysisk, ved psykisk stress, ved høje lyde og skarpt lys samt ved brug af skærm. Derfor kan man blive irritabel og have behov for at isolere sig.
Generne forsvinder ofte af sig selv. For nogle kan det vare ved i flere uger eller måneder, især hovedpinen. Men det er sjældent, at generne varer længere end det.
Smerte- og kvalmestillende medicin kan lindre, når symptomerne er værst, men de hjælper ikke med til at gøre personen rask. Normalt kan man klare sig med medicin, der kan købes i håndkøb.
Man skal være opmærksom på, om generne bliver ved, og om de bliver værre. Tærsklen for, hvornår man skal søge læge, vil være forskellig fra person til person. Du skal kontakte lægen med det samme, hvis den tilskadekomne:
Efter en kraftig hjernerystelse er det fornuftigt at være sygemeldt et par uger, hvor man holder sig i ro og hviler. Man bør undgå større fysiske anstrengelser, psykisk stress og rusmidler. Det er en god ide at kontakte sin egen læge 1-2 gange i denne periode for at få en status og eventuelt en anmeldelse til forsikringen.
Ved hovedpine kan håndkøbsmedicin (f.eks. paracetamol) bruges. Der kan i nogle tilfælde være behov for sygemelding, alt afhængig af erhverv/skolegang og hvor plaget vedkommende er. Dette kan du/I i så fald bede jeres praktiserende læge om at tage stilling til.
Hvis symptomerne bliver værre eller varer mere end få uger, skal man kontakte sin læge igen. Det kan da være aktuelt at lave en CT-skanning. I enkelte tilfælde kan der opstå en forsinket blødning. Den befinder sig som regel lige over hjernen og er begrænset udadtil af den hårde hjernehinde (kronisk subdural blødning). Dette sker næsten kun hos personer, hvor hjernen ikke når helt ud til kraniet. Det kan være tilfældet hos nogle ældre eller hos personer, der har haft et langvarigt, stort alkoholforbrug. Risikoen for at få denne type blødning er større, hvis man tager blodfortyndende medicin.
Fagmedarbejdere
Indhold leveret af
