Der kan være talrige årsager til tandpine. Den hyppigste er caries, der påvirker tandnerven
Andre hyppige årsager er:
Isning fra tænder, hvor tandkødet har trukket sig tilbage
Rodspidsbetændelse
Betændelse omkring en ikke-frembrudt visdomstand
Tanden kan være flækket
Tandfyldning kan være løs eller defekt
Baggrund
Caries ("huller" i tænderne) er den hyppigste årsag til tandpine hos børn og voksne
Bakterier, som lever i munden, trives særligt når der er sukker og stivelse i maden, du spiser
Disse bakterier danner belægninger (plak) på overfladen af tænderne
Bakterierne producerer syre, som kan opløse emaljen på tandens overflade. Derved dannes et lille hul i overfladen. Det forstærker muligheden for yderligere ansamling af syreproducerende bakterier
Det første tegn på caries kan for dig være smerte, som opstår, når du spiser noget sødt, koldt eller varmt
Tandpine betyder for det meste, at du behøver behandling hos tandlægen
Tænderne tjekkes hos tandlægen
Førstehjælp
Indtil du kommer til tandlægen, kan du prøve følgende:
Børst og rens området hvis muligt med tandbørste
Brug tandtråd til at fjerne bakterier og madpartikler, som befinder sig mellem tænderne
Tag smertestillende medicin, fx paracetamol
Er der infektion?
Hvis der er hævelse, smerte når du tygger sammen, dårlig smag i munden og rødme af tandkødet, tyder det på infektion
Tag kontakt med tandlægen snarest i sådanne tilfælde