Hos en gennemsnitlig voksen er der mellem 5 og 6 liter blod, der cirkulerer rundt i kroppen - mindre hos kvinder end hos mænd. En anden måde at beregne mængden af blod på er at regne med, at kroppen indeholder cirka 1 liter blod per 13 kg kropsvægt.
Hovedbestanddelen i blodet er en væske, der kaldes plasma, som indeholder salt og proteiner. Ud over plasma indeholder blodet røde og hvide blodlegemer samt blodplader, der spiller en vigtig rolle for at få blodet til at størkne (koagulere). Læs mere om blodet.
Blodet pumpes rundt i kroppen af hjertet (venstre hjertekammer), hvorfra det ledes ud til alle kroppens organer via pulsårer (arterier) og ud i vævet via hårrørsårer (kapillærer). Efter at have afgivet ilt og næringsstoffer og optaget kuldioxid fra vævet, ledes blodet tilbage til hjertet (højre hjertekammer) via blodårer (vener). Fra højre hjertekammer pumpes blodet ud i lungerne hvor det frigiver kuldioxid og optager ilt fra lungesækkene, når man trækker vejret. Det iltede blod pumpes atter ud fra venstre hjertekammer, og cyklus forsætter på denne måde
Hvis en pulsåre eller blodåre bliver beskadiget, så vil den trække sig sammen i området omkring skaden og blødningen bliver mindre.
Et koagel er en klump af størknet blodet. Koaglet dannes, når der opstår en skade på et blodkar. Hvis man skærer sig på en kniv, helt overfladisk, vil der umiddelbart opstå blødning. Men ret hurtigt forsøger kroppen selv at standse blødningen. Når blodet kommer i kontakt med væv udenfor blodkar, starter der flere processer samtidigt. Først danner blodpladerne en mindre prop i hullet. Denne prop bliver forstærket af proteiner (størkningsfaktorer), som gør blodproppen mere stabil og hullet i blodkarret lukkes. Når et blodkar beskadiges, trækker det sig sammen og begrænser dermed størrelsen af hullet og strømmen af blod ud af såret.
Ved større karskader og blødninger kan kroppen ikke selv standse blødningen, men hvis man afklemmer blodforsyningen til det område, hvor det bløder fra, kan man bidrage til at hjælpe med koageldannelse, da udsivning af blodplader og størkningsfaktorer mindskes.
Indre blødning kan skyldes skade på et af de indre organer og sker oftest i forbindelse med uheld såsom trafikulykker, faldt eller stump vold mod mave og bryst. Det kan for eksempel være en skade som følge af en brækket knogle, f.eks. en bækkenknogle eller et ribben. Begge disse knogler kan give alvorlig blødning inde i kroppen.
Stump vold, det vil sige et udvendigt slag mod leveren eller milten, kan gøre, at disse organer revner. Man bør mistænke en indre blødning, hvis:
Denne livstruende tilstand indtræder, når blodtabet er så stort, at livsvigtige organer som hjerne og hjerte ikke får nok ilt. Shock skyldes ofte et stort blodtab. Men det kan også opstå som følge af stort væsketab ved forbrænding, opkastninger eller diarré.
Shock kan også ses ved svært hjertesvigt, ved alvorlige infektioner og alvorlige allergiske reaktioner (anafylaktisk shock). Øjeblikkelig medicinsk behandling er afgørende.
Fagmedarbejdere
Indhold leveret af
