Klemt negl

Christian Wong

speciallæge

Fakta

  • En klemt negl kan give en smertefuld blodudtrædning
  • Lige efter skaden skal man behandle det ved at holde fingeren eller tåen højt, klemme den og læg is på
  • Hvis det fortsat gør ondt, så søg læge. Lægen kan forsøge at lave et hul gennem neglen, så blødningen kommer ud

Hvad er det?

  • Hvis du har klemt en finger eller en tå, kan der komme en smertefuld blodudtrædning under neglen
  • Her ses en mindre blødning under en negl.
  • Her ses en større blødning under en negl.
  • Her ses en blødning under en negl (øverst) og en helt klemt negl (nederst).

Førstehjælp

  1. Løft hånden eller foden, så den kommer højt i forhold til resten af kroppen
  2. Tryk fast og hårdt på neglen i nogle minutter. Blødningen under neglen bliver da mindre
  3. Nedkøl eventuelt området med is
  4. Hvis der kommer blodansamling under neglen med stærkt ubehag, bør du kontakte læge snarest for at få lavet et lille hul i neglen, så blodet kan løbe ud. Det skal gøres sterilt, og bør gøres af egen læge. Hvis det er meget smertefuldt, kan det dreje sig om en større skade på neglen, eller der kan være et brud på knoglen
    • Hvis lægen laver et hul i neglen, er det vigtigt at få det gjort indenfor de første 1-2 døgn, da der ellers er risiko for, at blodet er størknet
    • Man kan for eksempel anvende en steril kanyle eller en spids kniv, der holdes med spidsen mod det område på neglen, hvor blodudtrædningen er. Drej den forsigtigt frem og tilbage nogle gange, indtil du er gennem neglen
    • Man kan evt. også rette en clips ud og varme spidsen med en tændstik. Tryk den glødende spids forsigtigt mod neglen, så der bliver brændt et lille hul

Langtidsudsigter

  • Selvom en klemt negl kan gøre ondt og se ubehagelig ud, er det ikke farligt
  • Såret under neglen heler af sig selv
  • I nogle tilfælde falder neglen af efter et stykke tid, og en ny negl vokser frem

Kilder

Fagmedarbejdere

Christian Wong

overlæge, ph.d., Ortopædkirurgisk afdeling, Hvidovre Hospital

Erling Peter Larsen

speciallæge i almen medicin, Silkeborg

Indhold leveret af

Patienthåndbogen

Patienthåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

DisclaimerPatienthåndbogen