Akutte sårskader

Lokalbehandling

Sår som bløder

• Stands blødning ved at trykke hårdt mod såret med en finger og et rent stykke tøj i mindst 5 minutter, eller til blødningen stopper

• Hold den blødende kropsdel højt, hvis det er muligt (over hjertets niveau), imens du presser på såret

• Ved store pulserende blødninger, der ikke stopper efter 5 minutters tryk, eller ved påvirket almentilstand eller bevidstløshed hos den tilskadekomne - ring 112

• Er det mindre skader, kan du kontakte din praktiserende læge eller en vagtlæge, i Region Hovedstaden kontaktes akuttelefonen 1813

Undgå forurening af såret 

• Rens såret grundigt med rent, rindende vand, eventuelt med mild sæbe. Rindende vand er ved normal vandkvalitet lige så godt som sterilt vand

• Dæk derefter såret med en ren bandage

• Ved mindste mistanke om forurening med jord, urent vand etc., bør såret vurderes af en læge med henblik på en stivkrampevaccine

• Ved dybe bidsår fra dyr eller mennesker skal såret også vurderes af en læge

Hudafskrabning

• Rens grundigt og dæk med en tør bandage

  • Rens med rigeligt vand. Hvis såret ikke bliver rent, kan du forsigtigt gnide med en grov klud eller en blød neglebørste (giver ofte smerter)

• Hudafskrabninger i ansigtet skal vaskes specielt grundigt for at undgå, at forureningen forbliver i huden efter heling, da det kan medføre en såkaldt asfalt tatovering. Den skyldes, at små rester af asfalt eller sten forbliver dybt nede i huden og giver huden et blåligt skær

• Hvis du ikke kan fjerne alle forurenings-partiklerne i såret, bør du kontakte en læge. Lægen kan så rense såret i lokalbedøvelse

Gabende sår

• Ved små og rene sår kan du holde sårkanterne ind mod hinanden og sætte et plaster på tværs, så sårkanterne holdes sammen - derved heler det hurtigere

• Eventuelt kan der anvendes små steri-strips plastre på tværs, de er designet til at holde sårkanter sammen

• Større sår bør vurderes af en læge med henblik på eventuel syning. Det er især vigtigt i ansigtet for at forhindre synlige ar

• Du skal derfor kontakte en vagtlæge, i Region Hovedstaden kontaktes akuttelefonen 1813

Stort, opflosset sår

• Bør altid vurderes af en læge

• Du skal derfor kontakte en vagtlæge, i Region Hovedstaden kontaktes akuttelefonen 1813

• Det kan være nødvendig at skære noget dødt væv i såret væk, før det evt. kan syes

Åben brudskade

• Typisk knusningssår i trafikuheld eller arbejdsulykker

• Skal altid ses af læge på skadestuen

• Her er det ekstra vigtigt at undgå forurening af såret, fordi der er stor fare for betændelse i led og knogle

• Såret skal dækkes med rene tøjstykker eller bandage under transporten til akutmodtagelsen/skadestuen

Åbne skader på brystkassen 

• Kan medføre, at luft strømmer ind mellem lungen og brystvæggen, så lungen klapper sammen. Det kan høres som en susen i såret ved vejrtrækning eller vise sig ved, at den tilskadekomne har svært ved at få luft. Sådan et sår kan være livstruende, hvis luftstrømmen ikke begrænses:

  • Dæk såret med lufttæt materiale - f.eks. en pose eller et stykke regntøj

  • Bandagen sikres eventuelt med plaster på tre af de fire sider, således at luft kan undslippe, men ikke strømme tilbage i brysthulen

  • Overkroppen løftes op for at lette vejrtrækningen. Støt personens overkrop mod en væg, et træ eller lignende

  • En bevidstløs person skal ligge i stabilt sideleje, trin for trin, med den skadede side nedad

  • Hvis det er muligt gives ilt

  • Ring 112

Åbne skader på bughulen 

• Hvis tarmslynger stikker ud af såret:

  • Dæk såret med en kompressionsbandage, rent lommetørklæde eller lignende

  • Du skal ikke lægge tarmene tilbage i bughulen

  • Byg op med gazebind eller lignende rundt om såret

  • Fæst en forholdsvis løs bandage rundt om kroppen

  • Personen bør lægges, så sårkanterne presser mindst mulig på tarmen. Knæene bør være let bøjede

  • Ved fare for cirkulationssvigt skal benene dog lægges højt

  • Ring 112

Fremmedlegeme i såret

• Du må ikke fjerne fremmedlegemer, som sidder fast i såret. Fjernelse kan medføre øget blødning

• Byg en stødpude rundt om fremmedlegemet, så det ikke kan bevæge sig og gøre skade under transport til sygehuset

• Ring til en vagtlæge eller 112 ved større skader

Stikskader

• Stik af mulig smittefarlig kanyle bør snarest vurderes af en læge

Generel behandling

Husk: Ved alle større skader

• Ring 112 og tilkald hjælp

• Hold personen varm

  • Dæk til med tæpper over og under

  • Giv ly for vejr og vind

• Hold personen fastende

  • Giv ikke patienten noget at drikke eller spise

Bevidstløshed/nedsat bevidsthed

• Sørg for at personen trækker vejret frit. Dette gøres ved at bøje hovedet forsigtig bagover og løfte hagen frem (se illustration)

• Tænk på, at personen kan have brud i nakken, stabiliser i så fald halsen

• Sørg for frie luftveje. Bliv hos patienten 

• Hvis den skadede person ikke trækker vejret: Start basal hjerte- og lungeredning

• Ring 112

Stivkrampe

• Stivkrampe kaldes også tetanus. Stivkrampe skyldes et giftstof (toxin), som produceres af bakterien Clostridium tetani. Denne bakterie findes i jord- og dyreekskrementer. Bakterien trives godt, hvis den kommer ind i dybe sår med dødt væv. Symptomerne viser sig oftest først efter dage eller uger og kan være:

  • Smerte og stivhed i kæben (trismus)

  • Vanskeligheder med at åbne munden

  • Generel stivhed i ansigtsmuskler

  • Stive kropsmuskler, som fører til bagoverbøjning af hovedet og svaj i ryggen

  • Krampeanfald

  • Svedeture, højt blodtryk, høj puls, feber, uregelmæssig hjerterytme

• Stivkrampevaccine er tilgængelig. Fornyet vaccination er vigtig, hvis du får sår, som kan være forurenet med stivkrampebakterier

• Ved et rent sår bør der gives ny vaccinedosis, hvis det er gået mere end 10 år siden, patienten fik sidste stivkrampevaccine

• Ved et urent sår bør der gives ny vaccinedosis, hvis der er gået mere end 5 år, siden patienten fik sidste stivkrampevaccine

Illustrationer

• Mund til mund metode, indblæsningsteknik

• Hageløft, åbne luftveje

• Hjertekompression 

• Stabilt sideleje, trin for trin

Anden information

• Se også brandsår, kraniebrud, dyrebid, insektstik, blødning

• Alarmcentralens telefonnummer er 112

• Ved mindre skader kan du kontakte din praktiserende læge eller en vagtlæge, i Region Hovedstaden kontaktes akuttelefonen 1813

Når du ringer 112

Selv om du er bange, er det vigtigt, at du prøver at optræde roligt i telefonen. Følgende huskeliste er god at have i baghovedet:

1. Opgiv hvem der ringer, og hvor du ringer fra

2. Hvad er der sket?

3. Hvor mange tilskadekomne er der?

4. Nøjagtig stedsangivelse. Aftal eventuelt mødested

5. Undgå misforståelser, få meldingen bekræftet fra den, du taler med