Årsagen er i de fleste tilfælde en betændelse i mellemøret
Hvis barnet ikke er påvirket i øvrigt, kan det mange gange klares uden lægekonsultation eller antibiotika. Spædbørn med symptomer på ørepine bør undersøges ved lægen
Man kan selv give smertestillende medicin (paracetamol) efter alder og vægt
Det hjælper at hæve sengens hovedende
Baggrund
Ørepine er en almindelig tilstand, som skyldes betændelse i mellemøret eller den ydre øregang
Ørepine optræder hyppigst hos børn
Betændelsen hænger ofte sammen med en infektion i de øvre luftveje, for eksempel forkølelse, halsbetændelse eller influenza
Hørelsen vil oftest være nedsat, men den normaliseres, når betændelsen er forsvundet igen
Førstehjælp
Smertelindring
Voksne behandles med to tabletter paracetamol à 500 mg op til fire gange i døgnet, mens et barn behandles med den aldersbestemte dosis af paracetamol
Det hjælper ofte at hæve sengens hovedende hos børn
Søg læge
Ondt i øret hos små børn skyldes meget ofte mellemørebetændelse
Sandsynligheden for at det er mellemørebetændelse stiger, hvis barnet har haft det flere gange tidligere
Ved natlig ørepine, uden at barnet ellers er påfaldende sygt, er det som regel unødvendigt at kontakte læge før næste morgen
Smertestillende er på dette tidspunkt som regel tilstrækkelig behandling, og lægen kan eventuelt kontaktes i dagtiden, hvis smerterne fortsætter