Forfrysning, førstehjælp

Søren Kold

speciallæge

Fakta

  • Forfrysninger kan forebygges ved at beskytte udsatte steder på kroppen mod kulde, vind og fugt
  • Overfladisk forfrysning kan behandles med forsigtig opvarmning, hvor huden ikke må skades yderligere
  • Dyb forfrysning kan efter opvarmningen kræve mere behandling af sår og ødelagt væv

Hvad er en forfrysning?

Frostskade på finger
 

Når hud og det væv, som ligger under huden, bliver udsat for meget lave temperaturer, kan det føre til forfrysning.

De mest udsatte områder er hænder, fødder, næse og øre.

En lokal forfrysning kan ses ved, at huden bliver hård, bleg og kold.

Efterhånden som vævet bliver varmet op, bliver huden rød og smertefuld.

Børn får lettere forfrysninger end voksne.

Inddeling

  • Overfladisk forfrysning (frostbid)
    • Kun det yderste lag af huden er skadet
    • Det døde hudlag kan skalle af og efterlade et sår, men det heler uden at lave ar
  • Dyb forfrysning
    • Frostskaden har trængt gennem alle hudlag
    • Huden er hvid eller voksgul med grå-blå skygger, den er helt følelsesløs og kan være hård at røre ved
    • Hvis huden efter en halv times behandling ikke har fået sin farve og følelse tilbage, bekræfter det, at der er en dyb forfrysning
    • Dyb forfrysning kan efter opvarmningen kræve yderligere behandling af sår og ødelagt væv

Se animation om forfrysninger

Førstehjælp

  • Hvis fingre, ører eller andre områder har fået forfrysning:
    1. Kom væk fra kulde og vind
    2. Varm dine hænder ved at placere dem i armhulerne. Hvis næsen, ørerne eller ansigtet er blevet frostbidt, så varm området ved at dække det med tørre, vantedækkede hænder
    3. Fjern fingerringe
    4. Du må ikke gnide på de forfrosne områder og især ikke med sne
    5. Drik noget varmt
    6. Du bør ikke bruge strålevarme fra ovn, pejs og lignende. Det kan let give brandskade på det følelsesløse sted
    7. Stærkt forfrosne hænder eller fødder varmes op i 40 og 42°C rent vand - det vil sige at vandet ikke må være for varmt
    8. Hvis huden ikke får farve og følesans tilbage efter opvarmningen, kan der være opstået alvorlige skader, som kræver yderligere behandling hos læge
    9. Tænk på, at personer med forfrysninger også kan være alvorligt afkølede

Forebyg forfrysninger

  • Du bør ikke vaske ansigtet med sæbe om morgenen, hvis du skal ud i kulden. Ansigtshudens normale fedt beskytter mod forfrysninger
  • Smør ansigtet med en vandfri fed salve nogle timer, før du skal ud
  • Brug varmt, tørt tøj som ikke strammer
  • Hav rigeligt med reservetøj med, hvis du skal være ude længe, specielt vanter og sokker
  • Tørklæder og lignende, som er bundet foran nederste del af ansigtet, bliver fugtigt ved vejrtrækning. Det kan bidrage til frostskader
  • Du bør ikke tage et barn med ud i kulden, hvis det er længe siden, det har spist
  • Tag rigeligt med varme drikke med
  • Gå kun ud på korte ture, når det er koldt, især når der er et barn med

Hvis du er ude, og der er fare for forfrysninger

  • Søg ly for vind og fugt. Hold dig i bevægelse hele tiden. Bevæg fingre og tæer. Lav grimasser med ansigtet for at holde blodcirkulationen i gang
  • Tjek de andres hudfarve på udsatte steder som pande, kind, næse, hage og ører. Tjek også følelsen i fingre og tæer
  • Varm den frosne kropsdel op med din egen kropsvarme
    • Du kan lægge hånden på en skadet hage eller på kinden
    • Du kan anbringe en skadet hånd eller fod under dit eget tøj - i armhulen eller på maven

Vil du vide mere?

Kilder

Fagmedarbejdere

Søren Kold

klin. prof., overlæge, ph.d., Klinisk Institut, Aalborg Universitet og det ortopædkirurgiske speciale, Aalborg Universitetshospital

Erling Peter Larsen

speciallæge i almen medicin, Silkeborg

Indhold leveret af

Patienthåndbogen

Patienthåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

DisclaimerPatienthåndbogen