Brandsår

Videotekst 

Huden er kroppens største organ. Forbrænding, stråling, elektrisk shock eller kemiske stoffer kan brænde huden og forårsage smerte, blæredannelse og i alvorlige tilfælde uoprettelig skade. Epidermis er det yderste hudlag, og dermis er det midterste lag, mens underhudsvævet ligger nederst.

Forbrændinger inddeles i første-, anden- og tredjegradsforbrænding afhængig af dybden af vævsskade. En førstegradsforbrænding skader epidermis og giver smerte, rødme og nogen hævelse. En andengradsforbrænding skader epidermis og dermis, og disse forbrændinger medfører smerte, rødme og blæredannelse. Første og andengradsforbrændinger vil typisk hele uden ardannelse.

Tredjegradsforbrænding er den alvorligste skade, fordi den strækker sig ned i det følsomme underhudsvæv og ødelægger nerver, blodårer og andre elementer i huden. Omfattende tredjegradsforbrænding kan være dødelig, fordi infektionsfaren er ekstremt høj. Bakterieinfektioner er hovedårsagen til død blandt brandskadeofre.

Vil du vide mere?

Indhold leveret af

Patienthåndbogen

Patienthåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

DisclaimerPatienthåndbogen