Dykkersyge og trykskade

Hvad er dykkersyge og trykskade?

Dykkersyge kaldes også trykfaldssyge og er én af to  skader, man kan få under eller efter dykning. Den anden type skade hedder trykskade (barotraume).

Årsagen til skaderne er, at  trykket i det omgivende i vandet ændrer sig under neddykning og opstigning. Symptomer opstår derfor ofte når dykket afsluttes. Ved havoverfladen er det omgivende tryk én atmosfære. Det kan beskrives som vægten af partiklerne i atmosfæren over os. På 10 meters vanddybde stiger dette tryk til to atmosfærer, og på 20 meters dybde er trykket tre atmosfærer osv.

Dykkersyge

Indåndingsluften fra dykkerflasker indeholder både atmosfærisk luft og luftarten nitrogen (kvælstof). Når man indånder nitrogen under stigende tryk ved dybe dyk, optager kroppens væv store mængder af denne luftart. Ved opstigningen tager det tid at frigive nitrogenet fra kroppen via lungerne. Hvis dykkeren stiger for hurtigt op, kan der dannes bobler af nitrogen i blodet, muskler, led, hud, lunger, rygmarv, hjerne og andre organer. Disse luftbobler giver anledning til symptomer fra det område i kroppen hvor luftboblerne dannes. Disse symptomer beskrives samlet som den tilstand der betegnes dykkersyge.

Nitrogenbobler kan også passere over i blodet, så der kommer luftbobler ud i vævene med blodet, hvor de kan sætte sig som en blodprop i vigtige blodårer og aflukke forsyningen af blod til fx dele af hjernen. Disse luftblodpropper er en af de mest frygtede komplikationer til dykning og kan give alvorlige organskader og i værste fald medføre død.

Trykskader

Det findes flere former for trykskader. De opstår, hvis luften i et af kroppens hulrum presses sammen (komprimeres), når det omgivende tryk stiger. Det er det, man fx kan mærke som et pres i ørerne, når man dykker ned under vand, og som klares ved at man for eksempel synker, således at trykket i svælget og øret udlignes.

Under opstigning kan også udvikles trykforskelle i bihuler, mellemøre eller under tandfyldninger. Ved for hurtig opstigning kan trommehinden perforere på grund af det højere tryk inde i øret, men ved langsom opstigning kan der trykudlignes undervejs.

En for hurtig opstigning kan også medføre skader i lungerne, da luften udvider sig i lungesækkene, hvilket i værste fald kan resultere i en punkteret lunge (pneumothorax). 

Hvad er symptomerne på dykkersyge og trykskade?

Dykkersyge og trykskade kan give forskellige symptomer.

Mindre trykskader i mellemøret eller det indre øre kan blandt andet give:

• Smerter
• Hørenedsættelse
• Øresusen
• Svimmelhed
• Kvalme
• Balanceproblemer

Bihuleproblemer

• Giver først og fremmest hovedpine

Dykkersyge

• Hudkløe/kriblen i huden
• Ledsmerter (skulder, albue, knæ, fodled mm)
• Svaghed i arme og ben
• Røde og blåmarmorerede hudforandringer

Luftblodpropper kan give alvorlige symptomer, blandt andet fra hjernen eller rygmarven. Disse symptomer ligner symptomerne ved blodprop i hjernen eller rygmarvsskader og kan i værste fald føre til døden. Symptomerne kan være:

• Lammelser
• Balanceforstyrrelser
• Synsforstyrrelser
• Nedsat bevidsthed eller koma

Hvilke symptomer skal du være særlig opmærksom på?

Ethvert symptom eller usædvanlig fornemmelse du oplever efter dykning skal betragtes som potentiel dykkersyge, og du skal søge råd og vejledning. 

Forløb

• Symptomerne viser sig ofte relativt kort tid efter, at dykkeren har afsluttet dykket
• 50 procent får symptomer inden for den første time efter dykningen
• 90 procent inden for seks timer
• 98 procent inden for det første døgn
• I praksis vil det sige, at symptomer der opstår senere end 24 timer efter dykket sandsynligvis ikke er dykkersyge.
• Diagnosen er mere sandsynlig, hvis dybden og bundtiden under dykket nærmer sig grænsen for de angivne dykkervarigheder i tabeller eller på dykkercomputere (dykkerur).

Hvornår skal jeg søge hjælp?

Du skal opsøge læge, hvis du efter et dyk oplever symptomer på dykkersyge. Ved mere alvorlige dykkerulykker, kan symptomerne forværres over tid.

Hvordan stilles diagnosen?

Det er speciallæger, der stiller diagnosen dykkersyge eller trykskade. Det gør man ud fra undersøgelse af dykker sammenholdt med sygehistorie.

Behandling af svær dykkersyge

• Behandling med ilt i trykkammer
• I trykkammeret øges det omgivende tryk under kontrollerede forhold, således at overmætning med nitrogen ophæves, og gasboblerne opløses igen
• Derefter reduceres trykket i tryktanken langsomt, således at bobledannelse undgås
• Ved at indånde 100 % ilt både i og udenfor tryktanken øges nitrogens udskillelses hastighed fra vævet.
• En trykkammerbehandling varer to-fem timer, og flere behandlinger er ofte nødvendige

Hvorfor får man dykkersyge og trykskade?

Det er især dybe eller længerevarende dyk, der giver risiko for dykkersyge og trykskader.

Andre risikofaktorer er:

• For korte pauser mellem flere dyk efter hinanden
• Flyrejse de første 1-2 døgn efter, man har dykket
• Dykning i koldt vand
• Overanstrengelse
• Dårlig fysisk form
• Tømmermænd
• Lavt indtag af væske
• Lungesygdomme, fx astma og emfysem/rygerlunger

Hvordan undgår jeg at få dykkersyge eller trykskade?

• Dyk aldrig alene
• Overhold dykkertabel og brug helst dykkercomputer
• Undgå gentagne dyk eller korriger i følge tabel ved gentagne dyk
• Vær specielt forsigtig i koldt vand
• Undgå anstrengelse
• Dyk aldrig, hvis du er syg eller har tømmermænd
• Husk at høj alder og overvægt øger risikoen
• Undgå at flyve de første 1-2 døgn efter dykning
• Undgå dehydrering/ væskemangel
• Personer med lungesygdomme, f.eks. astma eller emfysem, bør udvise stor forsigtighed ved dykning

Hvordan behandler man dykkersyge og trykskade?

Behandling af dykkersyge og trykskader afhænger af sværhedsgraden af dykkersyge.

Bevidstløse personer skal modtage almindelig førstehjælpsbehandling. Det vil sige, at man lægger personen i sideleje, sørger for frie luftveje, eventuelt giver mund-til-mund-metode og hjertemassage. Sørg for at aftørre den tilskadekomne for at undgå nedkøling. Ring 112.

Hvis muligt gives behandling med 100% ilt.

Behandling i trykkammer

Ved alvorlige trykskader og ved dykkersyge er det nødvendigt med behandling i trykkammer (hyperbar iltbehandling). Det er en specialistopgave, der varetages på Rigshospitalet i Danmark.

Hvad kan lægen eller en anden behandler gøre?

Lægen behandler med ilt, væske indgift, trykkammer og medicin, afhængig af dykkersygens sværhedsgrad.

Hvordan udvikler sygdommen sig?

Hos de fleste, der opsøger behandling i tide, vil symptomerne forsvinde eller aftage meget. Der kan opstå blivende mén efter luftbobler, der forårsager nerveskader.

I de mest alvorlige tilfælde kan konsekvensen være, at personen ikke overlever.

Hvor udbredt/hyppig er barotraume og trykfaldssyge?

Der behandles cirka 15 patienter om året for dykkersyge i tryktank.

Kan jeg få barotraume og trykfaldssyge mere end én gang?

Ja

Vil du vide mere?

• Barotraumer og trykfaldssyge - information for sundhedsfaglige
• Dykker - arbejdsmedicinsk vejledning beregnet på professionelle dykkere