Hvad er shock?
Ordet chok eller shock har forskellig betydning afhængig af stavemåden og sammenhængen, hvori ordet bruges.
Chok med c
I almindelig daglig tale anvendes chok (med c) om en voldsom følelsesmæssig reaktion fremkaldt af en uventet forfærdende begivenhed. Men chok kan også betyde, at man udsættes for en massiv ydre påvirkning, fx et kuldechok eller et varmechok.
Chok kan også betegne en psykisk krisetilstand i form af sløvhed, forvirring eller handlingslammelse fremkaldt af en rystende begivenhed, fx et dødsfald i familien.
Shock med s
Inden for lægeverdenen betyder shock (med s) imidlertid noget helt andet. Her betegner shock en tilstand, hvor kroppens organer ikke får tilstrækkeligt med iltet blod til at kunne fungere normalt.
Denne form for shock er synonymt med kredsløbs-shock. Dette er en livstruende tilstand, som kræver hurtig behandling under indlæggelse på sygehus.
Hvad kan bevirke at shock opstår?
Der findes flere årsager til, at kroppen/organerne ikke modtager tilstrækkelige mængder iltet blod. Alle kroppens celler har behov for ilt for at kunne fungere. Ilten får vi ind i lungerne, når vi trækker vejret. Fra lungerne spreder (diffunderer) ilten over i blodbanen, og blodet fører ilten videre ud i kroppen til de forskellige organer (hjerte, hjerne, nyrer, lever, mm).
Levering af ilt til kroppen afhænger af flere faktorer, og shock kan opstå som følge af:
- at hjertet svigter og ikke er i stand til at pumpe blod og ilt rundt i kroppen i tilstrækkelige mængder
- at blodet indeholder for få røde blodlegemer
- Hvis der er for lidt væske i blodbanen
- som følge af væske og /eller blodtab
- Hvis blodkarrene udvider sig og blodtrykket falder
- som følge af en svær infektion- også kaldet blodforgiftning, idet bakterier frigiver toksiske stoffer i blodbanen
Hyppige årsager til shock er derfor:
- Hjertesygdomme, som medfører, at hjertet pumper for lidt blod rundt i kroppen (fx akut blodprop i hjertet, hjerterytmeforstyrrelser, hjertesvigt)
- Større blødninger, fx ved trafikuheld, knivstik eller blødende mavesår (for lidt blod i blodbanen)
- Store opkastninger eller tynd mave (for lidt væske i kroppen og blodbanen)
- Større forbrændinger (for lidt væske i kroppen og blodbanen)
- Alvorlige infektioner som medfører blodforgiftning (sepsis) eller hjernehindebetændelse (fører til udvidede og utætte blodkar, eventuelt forværret af toksiner som også kan påvirke hjertets pumpefunktion)
- Alvorlige allergiske reaktioner (sjældent forekommende, men reaktionen ligner tilstanden med blodforgiftning). Tilstanden kaldes anafylaktisk shock
- Hormonforstyrrelser
- For meget insulin (fører til insulinshock fordi blodsukkeret falder for meget, og dermed er der ikke næring til hjernen)
- For lidt binyrebarkhormon - meget sjældent. Fører til for lidt væske i kroppen og blodbanen pga. mangel på hormonet aldosteron. Kaldes også Addisons sygdom
Hvad fører shock til?
Selv om årsagerne til shock er forskellige, er symptomerne på shock ofte ens. Symptomerne vil relatere til det/de organer, som ikke får ilt nok. Et af de hyppige symptomer skyldes manglende ilt til hjernen, som leder til konfusion, rodende tale og i svære tilfælde bevidstløshed. Manglende ilt til tarmen viser sig som mavesmerter, manglende ilt til nyrerne ved at vandladningerne aftager eller helt hører op.
Kroppen vil forsøge at prioritere forsyningen af blod til de vitale organer såsom hjerne, hjerte og nyrer ved at omfordele blodforsyningen og begrænse blodtilbuddet til hud, muskler og andre organer. Dette sker ved at øge mængden af stresshormoner i kroppen, og dette vil resultere i:
- Højere puls der føles svag
- Hurtigere vejrtrækning
- Kølig, bleg hud
- Fugtig/klam hud
Når kroppen ikke længere kan kompensere for manglen på ilt, opstår en ond cirkel, hvor blodtrykket falder, og cellerne og organerne begynder at tage skade (multi-organsvigt). Selv med avanceret behandling er dette en livstruende tilstand med høj dødelighed.
Hvordan behandles shock?
Shock er en akut livstruende tilstand, som kræver hurtig og avanceret behandling på hospital. Behandlingen foregår hyppigt på intensiv afdeling. Jo tidligere behandlingen startes, jo større er chancen for, at patienten overlever shocktilstanden.
Behandlingen går i grove træk ud på at:
- Finde årsagen til, at patienten har shock
- Sørge for, at patienten får tilstrækkelig ilt i blodet (evt. via respirator)
- Sørge for, at patienten får tilført væske og evt. blodtransfusion ved blødning
- Giver medicin der stimulerer kredsløbet eller hjertet
- Stabilisere hjerte-, lunge-, nyre- og kredsløbets funktion
Prognose
Prognosen afhænger af årsagen. Hvis årsagen er dårlig hjertefunktion, er dødeligheden meget høj. Tilsvarende er dødeligheden høj, hvis årsagen er blodforgiftning som følge af en alvorlig infektion.
Andre årsager har bedre prognose, hvis behandlingen iværksættes i tide.
Vil du vide mere?
- Shock - for sundhedsfaglige