Kraniebrud er et brud i den del af skelettet, der omgiver hjernen - kaldet kraniet. Hvis hovedet med stor kraft støder sammen med en genstand, kan man få kraniebrud.
Det kan fx være et fald fra en cykel, hvor hovedet er i bevægelse og rammer vejen.
Det kan også være en genstand, der bevæger sig og rammer hovedet. Fx hvis man får en tagsten ned i hovedet. Både kraniet og genstanden kan være i bevægelse, som det er tilfældet, når to biler kører frontalt ind i hinanden. Et kraniebrud kan inddeles i undertyper baseret på, hvordan bruddet ser ud, og hvor det sidder henne. De forskellige brud medfører forskellige risici:
Symptomerne på kraniebrud afhænger af bruddets årsag, hvor bruddet sidder, og hvor stort det er. Hvis det har været et moderat slag, og der kun er kommet en enkelt revne i kraniet, er der måske kun tegn på hjernerystelse.
Hvis bruddet sidder i bunden af kraniet, kan der ud over symptomerne på hjernerystelse være tegn på skader på kranienerverne. Det giver symptomer som:
Ved voldsomme hovedskader mister man ofte bevidstheden i kortere tid og får mere eller mindre udtalte skader på hjernen. Skaderne kan vise sig som lammelser, talebesvær m.m., som kan blive kroniske og invaliderende.
Hvis du oplever en ulykke, skal du først og fremmest sikre dig, at den tilskadekomne persons kredsløb og vejrtrækning er stabil. Det er vigtigt at finde ud af, om personen er ved bevidsthed, og om der er lammelser. Læs mere her om førstehjælp ved alvorlig hovedskade.
Det er vigtigt så godt som muligt at finde ud af, hvordan skaden er sket; hvad der har ramt hovedet og med hvilken kraft, og/eller hvordan ulykken er sket.
Disse informationer er vigtige for at kunne yde den rigtige førstehjælp, og for at alarmcentralen kan sende den nødvendige hjælp. De første observationer er særligt vigtige for at vurdere, hvordan skaden kan udvikle sig. Hvis den tilskadekomne fx var ved bevidsthed lige efter skaden, men bliver bevidstløs hurtigt efter, tyder det meget på en blødning i eller tæt på hjernen.
CT-skanning anvendes til undersøgelse for kraniebrud. En CT-skanning er bedre til at stille diagnosen end røntgen og kan også ofte give information om evt. hjerneskader.
Ved brud i form af en revne i kraniet har den tilskadekomne ofte få symptomer. Hvis der er revet blodårer over på indersiden af kraniet, kan det medføre en blødning mellem den yderste hårde del af hjernehinden og kraniets inderside (epiduralblødning). Ved en epiduralblødning er der typisk en periode med få symptomer til at starte med. I løbet af de første 24 timer efter skaden er sket, kan symptomerne tiltage og kan nogle gange blive voldsomme.
De fleste kraniebrud kræver ikke speciel behandling ud over observation. Personer med små revner i kraniet og uden tegn på hjerneskade udskrives efter, at de er blevet observeret i en periode, typisk 24 timer.
Ved tegn på alvorligere skade fx med bevidstløshed skal livsvigtige funktioner (vejrtrækning, svære blødninger mv.) gøres stabile i akutfasen. Det vigtigste med denne behandling er at forhindre, at der tilstøder komplikationer.
Åbne sår, lækage af hjernevæske og blødninger kræver ofte operation.
Kraniebrud kan forebygges ved at anvende sund fornuft. Især personer, der er berusede eller påvirkede af rusmidler, kommer ofte til skade.
Der bør være stor opmærksomhed på forebyggelse af ulykker hos børn. Her har den praktiserende læge en stor rolle i forbindelse med at informere forældre om forebyggelse af ulykker ved børneundersøgelserne i de første fem leveår.
I trafikken kan alvorlige skader undgås ved brug af cykel- eller styrthjelm.
Den praktiserende læge og andet sundhedspersonale bør være opmærksomme på at forebygge fald hos skrøbelige ældre samt personer med epilepsi.
Når skaden er sket, er det vigtigt at få sundhedsfaglig hjælp hurtigt, og at efterleve de råd man får.
Man skal søge hjælp, hvis:
Behandlingen afhænger helt af, hvor kraftig hovedskaden er. Behandlingskrævende blødende sår på kraniet kan syes eller limes.
Ved mistanke om skade på hjernen eller blødning i hovedet udføres CT-skanning, eller der tages en blodprøve med måling af S100Beta i blodet (en blodprøve der kan give information om beskadigelse af hjernevæv indenfor de første 6 timer efter skaden).
I tvivlstilfælde kan den ansvarlige læge indlægge den person, der er kommet til skade til observation og/eller kontakte den lokale neurokirurgiske afdeling.
Et kraniebrud i form af en revne i kraniet uden underliggende blødning i hovedet kræver sjældent behandling.
Ved vedvarende siven af hjernevæske (over dage) fra øre eller næse kan det blive nødvendigt med en operation.
Tilsvarende er operation ofte aktuel, hvis kraniebruddet presser et stykke knogle ind mod den underliggende hjerne, eller hvis der er betydelig blødning under kraniebruddet.
Kraniebrud omfatter alt fra helt ukomplicerede skader, til skader som giver livstruende komplikationer. Blødning inde i kraniet er den hyppigste komplikation til kraniebrud. Omtrent en ud af fire voksne med kraniebrud udvikler blodansamling (hæmatom) som følge af en blødning. Andre komplikationer kan være lækage af hjernevæske, meningitis, blodprop i hjernen, skade af hjernenerver og epilepsi.
Prognosen er afhængig af skadens omfang. Ved mindre skader er prognosen ofte god. Svær skade, langvarig bevidstløshed og komplikationer inde i kraniet er blandt de faktorer, der medfører en dårligere prognose.
Et kraniebrud kan blot være en simpel revne i en kranieknogle. Revnen i sig selv er ufarlig. Men kraniebruddet er et faresignal og vidner om, at hovedet har været udsat for en betydelig slagkraft.
Et så kraftigt slag mod hovedet kan medføre kvæstelser i hjernen og blødninger i eller omkring hjernen. Blodkar og nerver kan blive beskadiget. Hjernevæske kan flyde ud og i så fald kan bakterier komme ind i hjernevæsken og medføre meningitis (hjernehindebetændelse).
Kraniebrud skal derfor altid tages meget alvorligt og kræver som regel, at personen bliver indlagt til observation. Der vil næsten altid være symptomer på hjernerystelse. Det viser sig ved hovedpine, kvalme og opkastninger - og ofte føler personen sig svimmel og lettere døsig.
Voldsomme skader på hovedet kan medføre døden med det samme. Ved såkaldte højenergi-ulykker, som opstår ved fald fra stor højde, trafikulykker med høj hastighed og skudsår, handler det ikke kun om kraniebruddet, men også om den chokbølge hjernen bliver udsat for.
Kraniebrud ses ofte ved større hovedskader, særligt hos børn. Lineære brud er de hyppigste.
Man kan sagtens få kraniebrud flere gange, men der er ikke noget ud over livsstil/livsførelse, der tyder på, man skulle være i øget risiko for kraniebrud, hvis man har haft et tidligere.
Fagmedarbejdere
Indhold leveret af
