Hvem er mest udsat for skøjteskader?
Udbredelsen af kunstigt afkølede skøjtebaner i vintersæsonen i Danmark har medført en stigning i antallet af skader både hos unge og ældre.
De fleste skader består i stød efter fald, men især knoglebrud i overarmene er almindeligt. Størstedelen af dem, der kommer til skade er børn og unge. Men forældre, der som impuls begiver sig ud på isen, er også i risiko.
Man antager, at antallet af skøjteskader ligger på flere tusinde, hvad angår kontakter på skadestuer om vinteren.
Hvilke skader er de almindeligste?
Tre ud af fire skader sker som følge af fald på isen. En del af sammenstødene fører til snitsår fra egne eller konkurrenternes skøjter, og af og til opstår der dybe snitskader pga. dette.
Mange af skøjteskaderne er brudskader (20 %), hyppigst i hånd eller håndled, og hovedsageligt hos børn. Kun 3 % af skaderne er hovedskader, og af disse var der flest hjernerystelser.
Forstuvninger af led er almindelige i skøjtesport som i de fleste andre former for idræt. Som regel er det ankel eller knæ, det går ud over. Skaderne i skøjtesporten er stort set kun lidt eller moderat alvorlige.
Hvordan forebygger man skaderne?
- God plads til træningen, særlig vigtigt under svingkurvetræning
- Undgå faste og skarpe genstande langs banen. Polstring kan være nødvendig af elementer som ikke lader sig flytte
- God præparering af skøjtebanen. Undgå sand og sten på banen
- Sørg for at indøve god teknik og balance før du træner tæt sammen med andre
- Brug af hjelm hos børn. Børns cykelhjelm eller slalomhjelm kan benyttes for at spare ekstrainvestering. Hockeyhjelm er også et godt alternativ for børn som dyrker flere isidrætter, og som har sådant udstyr fra tidligere
- Brug knæbeskyttere hos børn under syv år, eller indtil de har god balance
- Støtteskøjter eller ankelbeskyttere specielt i startfasen af træningen
- Ved fald i nærheden af andre løbere: forsøg at vende skøjterne væk fra løbere som er i nærheden
- Sørg for god førstehjælp udført af kvalificeret personer
- Tryg og hurtig transport til sygehus ved alvorligere skader
- Sørg for god medicinsk og sportslig opfølgning og genoptræning efter en skade
Vil du vide mere?
Illustrationer