De fleste knoglebrud opstår som følge af skade efter et uheld. Hvor alvorligt bruddet er, og hvad der har forårsaget bruddet, er afgørende for, hvor godt resultatet bliver.
Lægen kan som regel konstatere bruddet med et røntgenbillede. Der skelnes mellem flere forskellige typer brud. Nogle af de mest almindelige er:
Et brud, hvor der er hul på huden, så der er sår eller i værste fald ligger knoglen blottet i såret. Risikoen for infektion er høj på grund af såret, og flere tiltag skal sættes i værk for at forebygge komplikationer.
Dette er den mest almindelige type af brud. Her er huden intakt (hel) hen over brudstedet.
Dette er også en slags brud. Men her er knoglerne ikke kommet ud af stilling.
Knoglerne har akkurat samme stilling, som før bruddet, men der går en brudlinje gennem knoglen.
Det skyldes gentagne belastninger af knoglen og giver overbelastning, der til sidst giver et brud. I forbindelse med de gentagne belastninger dannes små "mikro-brud" i knoglen. Mikrobruddene kan senere udvikle sig og give et samlet brud.
Den type brud ses fx i foden eller skinnebenet hos soldater på march. Stressfraktur ses også hos idrætsudøvere, som udsætter visse knogler for store belastninger, fx i skinneben eller i hoftebenslårhalsen.
Dette er en type brud, som skyldes stød eller belastning, som normalt ikke ville medføre skade. Bruddet skyldes en sygdom i selve knoglen.
Hyppige årsager er knogleskørhed eller en svulst, som udgår fra et andet organ.
Hvis du har et forskudt knoglebrud - og ikke kun en revne - vil lægens første opgave være at sætte bruddet på plads. Det vil sige sørge for, at brudenderne står i så god stilling i forhold til hinanden som muligt, før der anlægges gips. I nogle tilfælde er det nødvendigt at brudenderne sættes fast til hinanden med en skrue, metalpinde eller metalplade. Det gøres ved en mindre operation.
Efter opheling vil brudstedet oftest ikke opnå helt den samme styrke som tidligere.
De mange typer knogler i kroppen heler forskelligt, men generelt opnår man tilstrækkelig heling i løbet af 3-6 uger til, at gipsbandager kan fjernes. Og efter ca. 80 dage vil et brud hos en voksen have genvundet 80 % af sin gamle styrke.
Knoglen bliver ikke helt så solid som før bruddet. Men det har som regel ingen praktisk betydning, da knoglen fortsat er stærk nok til at klare alle opgaver, som ikke er ekstreme.
Der er mange faktorer, som kan påvirke helingstiden for et brud, fx alder, hvor bruddet er placeret, og hvor kompliceret bruddet er.
Fx vil rygning øge risikoen for, at bruddet ikke heler, som det skal, og rygestop anbefales.
De fleste oplever ingen væsentlige problemer i forbindelse med gipsbehandlingen. Men det er alligevel vigtigt, at man har kendskab til, hvilke problemer der kan opstå. Så kan den nødvendige behandling iværksættes, før der sker skade.
Dette sker først og fremmest i de tilfælde, hvor der oprindeligt var et åbent brud. Det vil sige, at bruddet har stukket hul på huden. Hvis smerterne og ubehag omkring brudstedet bliver værre, er det nødvendigt at fjerne gipsen for at kunne vurdere, om der er infektion eller risiko for infektion, og eventuelt rense såret op.
I nogle tilfælde tager man hensyn til dette, når gipsen lægges. Der kan laves et "vindue" i gipsen, som gør det muligt at se ind til sårområdet. Gipsen vil da ikke være lige så stærk som en helgips. Man bør derfor udvise forsigtighed med ikke at få tryk eller skade mod "vinduet".
Dette er et fænomen, som kan opstå, når gipsen er for stram. Det medfører, at muskler, led og væv under gipsen klemmes sammen, og blodforsyningen bliver nedsat.
Det kan give vævsskade i muskler og sener, og uden hurtig behandling kan skaden blive varig.
Man skal straks kontakte læge/skadestue, hvis man oplever kraftige smerter, føleforstyrrelser og prikken, kold, bleg eller blåfarvet hud, besvær med at bevæge led eller fingre/tæer nedenfor gipsen.
Ved at opklippe eller løsne lidt på gipsen kan man undgå alvorlig skade.
Tryksår kan opstå, hvis gipsen gnider eller presser for hårdt mod huden. Tilstanden er let at opdage og enkle tiltag som polstring kan forhindre, at der bliver dannet sår.
Hvis bruddet gror skævt sammen, vil det kunne føre til fejlstilling og nedsat funktion i den skadede arm eller ben. Et andet problem opstår, hvis bruddet ikke vil hele, og brudenderne ikke ligger op mod hinanden. Dette er et problem, som ofte skal korrigeres ved operation. Enkelte brud heler også langsommere, end man skulle forvente.
Ældre mennesker har behov for længere knoglehelingstid sammenlignet med børn og unge. I nogle tilfælde må man acceptere, at der er behov for, at gipsen bliver længere på end først planlagt. Rygning påvirker også knoglehelingen, så risikoen for langsom eller manglende heling er større hos rygere.
Børn kan være udsat for vækstforstyrrelser i den beskadigede kropsdel. Dette gælder især, hvis et brud går gennem det lednære knogleområde, hvor vækstskiven sidder. Et resultat af dette kan blive, at den pågældende kropsdel bliver kortere eller med fejlstilling omkring leddet.
Slidgigtskader kan også opstå i de involverede led efter et brud. Hvis et brud går ind i ledfladen, kan dette betyde, at ledfladen ikke bliver så glat, som den skal være. Dette kan i løbet af lidt længere tid føre til udvikling af slidgigt med smerter og gigtgener.
Også immobilisation i gips kan i nogle tilfælde give nydannelse af knogle, stivhed af leddet og gigtforandringer.
Bruskdannelsen i leddene kan også blive varigt ændret af skaden. Det kan give ledsmerter og mindsket funktion af leddene.
Refleksdystrofi eller regionalt smertesyndrom. Dette er en sjælden smertetilstand, der kan forekomme efter en skade. Man ved ikke helt, hvad årsagen er, og heller ikke hvordan man bedst afhjælper tilstanden. Der er dog flere tiltag, som kan hjælpe, bl.a. smertebehandling, ergo/fysioterapi og behandling med binyrebarkhormon.
Et gennemgående knoglebrud indebærer en skade, som kan medføre en varig og mindre svaghed i brudstedet.
Normalt vil du ikke få gener af denne svaghed på sigt.
Ved at undgå skader og belastninger mod brudstedet, mens du har gips på, øger du chancen for, at helingen går planmæssigt.
Fagmedarbejdere
Indhold leveret af
