Allergisk shock (anafylaksi)

Hanne Berg Ravn

speciallæge

Fakta

  • Anafylaktisk shock er en kraftig og livsfarlig allergisk reaktion på fx medicin, fødevarer eller dyre/insektgift
  • Udvikling af anafylaktisk shock er livsfarligt, og tilstanden skal behandles med det samme
  • Hvert år er der ca. 150 pepsoner med anafylaksi i Danmark
  • De hyppigste årsager til allergisk shock udenfor sygehuset er penicillin eller insektstik
  • De hyppigste symptomer er kløe, løbende øjne, åndenød, slaphedsfornemmelse/svimmelhed, hjertebanken og uro/angst

Sådan gør du, hvis du eller en anden får allergisk shock: 

  • Ring 112
  • Sørg for, at der ikke er noget, der blokerer luftvejene
  • Hvis personen er kendt med risiko for anafylaksi, så se illustration på adrenalin-injektionssprøjten (Epipen), og indsprøjt indholdet i lårmusklen

Hvad er allergisk shock?

Anafylaktisk shock er den sværeste form for allergisk reaktion. Tilstanden opstår, hvis man udsættes for noget, som man er allergisk overfor. Ofte ved personen, at der er specifikke lægemidler, fødevarer, insektstik eller lignende, der kan udløse anafylaksi. Men for nogle kommer den første reaktion, uden at man er kendt med allergi.

Den voldsomme reaktion sker ved, at det stof, man reagerer mod, bindes til og ødelægger en type celler i kroppen kaldet mastceller. De ødelagte mastceller frigiver en række stoffer, som kan få luftvejene til at trække sig sammen og blodkarrene til at slappe af, hvorved blodtrykket falder markant - deraf navnet shock.

Hvad er symptomerne på allergisk shock?

Symptomerne på allergisk shock er:

  • Hudkløe, hududslæt, rindende øjne og slimhinder hæver op
  • Der samler sig væske i kvadler under huden, rundt om øjnene og andre steder
  • Når blodkarrene slapper af, ses en rødme af huden
  • Efterfølgende vil blodtrykket falde kraftigt

Når slimhinderne hæver, kan luftvejene bliver snævre, så man tydeligt kan høre vejrtrækning, og/eller der kommer åndenød, som kan udvikle sig til kvælningsfornemmelse.

Hvordan udvikler et anfald sig?

Anfaldene udvikler sig som regel hurtigt. Det vil sige, at det som regel kun tager få minutter, fra man har været i kontakt med det udløsende stof, til reaktionen kommer. Men tiden kan variere fra sekunder og helt op til et par timer.

Det er vigtigt at være klar over de tidlige symptomer/forvarsler, som kan være:

  • Kløe på kroppen fx i hovedbund, øregang, håndflader og fodsåler
  • Slaphedsfornemmelse eller svimmelhed
  • Uro eller angst
  • Åndenød, hjertebanken

Reaktionen i luftvejene begynder ofte som en følelse af forsnævring og trykken i halsen og brystet. Det udvikler sig gradvist til hæshed og åndedrætsbesvær, efterhånden som luftvejene bliver snævrere.

Senere kan man få en følelse af varme, hjertebanken, blive bleg og få koldsved. Der kan komme en kløe, hududslæt og mavegener med kvalme og opkastninger/diare.

Psykiske symptomer med uro og angst kan også melde sig.

Når reaktionen er i en fremskreden fase, kan man blive bevidstløs og få kramper.

Hvorfor får man allergisk shock?

De mest almindelige årsager til, at en person får allergisk shock udenfor sygehuset, er indtagelse af for eksempel penicillin eller ved insektstik.

Vaccinationer kan også udløse en reaktion, selv om det er meget sjældent. Dette er grunden til, at alle, som bliver vaccineret, skal vente 15 minutter, inden de forlader det sted, hvor de er blevet vaccineret.

Hvilke stoffer kan udløse en reaktion?

  • Injektioner med vacciner, medicin eller røntgenkontrastmidler:
    • Penicilliner og lignende antibiotika (cefalosporiner)
    • Acetylsalicylsyre (kodimagnyl, hjertemagnyl m.fl.)
    • Betændelsesdæmpende medicin (diclofenac, ibuprofen m.fl.)
  • Mad og tilsætningsstoffer:
    • Skaldyr og fisk
    • Soya-produkter, nødder, hvede, mælk, æg og mange flere, men sjældne
    • Natriumglutamat, nitrater og nitritter, farvestoffer
  • Insektstik
    • Hvepse, bier
  • Indånding af store doser af et udløsende stof, for eksempel mug

Hvem er i risiko for at få allergisk shock?

Personer med en kendt allergi er mest udsatte, men man kan godt få allergisk shock uden før at have oplevet en allergisk reaktion. Man er ikke født med en allergi, men kroppen kan udvikle en kraftig reaktion på det, der fremkalder allergien. 

Hvordan behandler man allergisk shock?

Anafylaktisk shock er en livstruende tilstand, som kræver øjeblikkelig behandling. Langt de fleste klarer sig gennem anfaldet, hvis de bliver behandlet i rette tid.

Heldigvis er det sjældent, at man får et anafylaktisk shock udenfor sygehuset.

Hvad kan jeg selv gøre ved et allergisk shock?

  • Ring straks 112
  • Sørg for, at du/personen har frie luftveje
  • Tag/giv adrenalin i sprøjteform, fx Epipen
  • Hvis bid eller stik på arme eller ben er årsagen til den anafylaktiske reaktion, kan man binde et tov, tøjstykke, bælte eller lignende hårdt omkring armen eller benet ovenover stikstedet. Det mindsker spredningen af giftstoffet

Hvordan undgår jeg at få eller forværre allergisk shock?

Hvis du har haft et allergisk shock, skal du:

  • Henvises til en allergispecialist
  • Altid medbringe en autoinjektorsprøjte med adrenalin (Epipen). Tjek udløbsdatoen på sprøjten. Anskaf dig en ny, hvis udløbsdatoen nærmer sig
  • Forklare dine nærmeste venner og familie om symptomerne. På den måde kan de hjælpe dig, hvis du udvikler anafylaksi igen

Hvordan udvikler allergisk shock sig?

Allergisk shock udvikles hurtigt fra få symptomer til besvimelse og hjertestop. Hvis du er blevet allergiker og har fået en allergisk reaktion, vil du som regel vedblive at være dette. Nyere immuniseringsbehandlinger kan dog dæmpe eller fjerne visse allergityper.

Hvor hyppigt er anafylaktisk shock?

Det er beregnet, at der forekommer ca. 3 tilfælde pr. 100.000 indbyggere pr. år. Det vil sige, at der her i landet forekommer ca. 150 anfald hvert år.

Kan jeg få allergisk shock mere end en gang?

Man er i høj risiko for at få flere anafylaktiske shock, hvis man en gang tidligere har haft det.

Vil du vide mere?

Animation

Kilder

Fagmedarbejdere

Hanne Berg Ravn

professor, overlæge, dr.med., Ph.D, Thoraxanæstesiologisk, Hjertecentret, Rigshospitalet

Jette Kolding Kristensen

praktiserende læge, professor, ph.d., Center for Almen Medicin ved Aalborg Universitet

Indhold leveret af

Patienthåndbogen

Patienthåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

DisclaimerPatienthåndbogen