Hundebid er et problem over hele verden, og det er især børn det går ud over.
Hvert år søger tusindvis læge efter at være blevet bidt af en hund.
Dødsfald på grund af hundebid er sjældne, men det sker.
Hundens lange hjørnetænder holder "byttet" fast, mens de andre tænder skærer, river og slider i vævet. Resultatet kan blive lange rifter og dybe sår efter hundebid. Kraften i biddet varierer med hunderacerne. Bidkraften hos kamphunde er fx stor, og risikoen for at der kommer skade på knogler bliver dermed større.
Bakterier fra hundens mundhule kan forurene såret og føre til infektion. Ofte opstår en sådan infektion i løbet af et halvt døgn, men infektionen kan også komme efter flere døgn.
De fleste angreb fra hunde er tilsyneladende uprovokerede, men du kan ikke altid give hunden skylden.
Hunde kan ikke lide at blive forstyrret, når de spiser, at blive truet, eller at føle at deres territorium invaderes. Hunde kan desuden blive jaloux, når andre medlemmer i familien får mere opmærksomhed.
Alle hunde kan bide. Selv små hunde kan give alvorlige bid.
Små punktformede sår kan være dybe og give alvorlig infektion.
Rengør såret hurtigst muligt med almindelig sæbe og vand og desinfektionsmiddel, fx klorhexidin håndsprit.
Fjern eventuelle fremmedlegemer.
Vurder sårets beliggenhed og dybde:
Tre af fire børn under 10 år, som bliver bidt af en hund, bliver bidt i hovedet eller ansigtet.
Hvis det er et lille barn, og hunden er stor, kan der være en risiko for, at hunden har rystet barnet så kraftigt, at barnet kan have fået en nakkeskade. Ved mulighed for en sådan skade, skal barnets nakke immobiliseres, det vil sige at barnet ikke må kunne bevæge nakken.
Lægen vil vurdere, om der er behov for at sy såret. I mange tilfælde vil lægen afvente med at sy og først sy efter nogle få dage, da det giver mindre risiko for infektion.
Lægen vil desuden vurdere, om du skal have antibiotika for at forebygge infektion. Det er især vigtigt ved bidsår, hvor der kan opstå infektion i sener, led og knogler.
Stivkrampevaccine bør altid overvejes ved dybere sår og rifter. Efter behandling bør bidstedet (hånden/armen/benet) holdes i ro og holdes højt.
Du skal evt. til kontrol hos lægen efter et par dage. Lægen vil her vurdere såret på ny og tage stilling til, om du skal behandles med antibiotika, og om såret skal sys sammen.
Ved tegn på betændelse (varme, rødme, hævelse, smerter) vil det ofte være nødvendigt med indlæggelse til operation og antibiotika direkte ind i blodåre. Ved operation åbnes der til det betændte område og betændt væv fjernes.
Rabies er ikke i Norden, men findes blandt andet i Centraleuropa. Rabies er først og fremmest i udviklingslande og specielt, hvor uvaccinerede hunde strejfer frit omkring. Rabies overføres ved bid eller rifter i huden. Er du i udlandet, er det en god regel at undgå kontakt med dyr. Dette gælder særligt, hvis de ser syge ud, savler meget eller ser ud til at have lammelser.
På verdensplan dør 30.000-50.000 mennesker hvert år på grund af rabies. Rabiessmitte fører næsten altid til død. Så selv små bid i et højrisikoland bør tages alvorligt. Du bør skylle såret i rindende vand i flere minutter og vaske med sæbe eller desinfektionsmiddel.
Børn bør oplæres til at være forsigtige, når de møder en hund. De bør lære at behandle hunden med respekt:
Fagmedarbejdere
Indhold leveret af
