Miltskade er en tilstand, hvor milten er gået i stykker på grund af en skade mod bugen
En skade på milten er en ikke helt sjælden tilstand som følge af en skade på eller igennem bugvæggen
En miltskade kan medføre alvorlig blødning og dermed svær påvirkning af kredsløbet (kredsløbs-shock)
Ved akut miltskade vil der udover tegn til blodtab hos en vågen person desuden oftest være kraftige smelter i maven (evt. værst i venstre side af maven under ribbenene)
En miltskade skal ikke altid opereres. Behandlingen vil i første omgang være observation
I nogle tilfælde kan det dog være nødvendigt at fjerne milten ved en operation. Det er især, når der er kraftig blødning og udvikling af kredsløbs-shock
Operation anvendes i mindre grad i dag. Det skyldes, at man nu er blevet klar over, at blødningen ved nogle typer af miltskader vil stoppe af sig selv
Hvad er miltskade?
Milten befinder sig i øvre, venstre side af bughulen - under de nederste ribben (se tegning). Milten kan skades af stump eller gennemtrængende vold mod bugen og de nedre ribben på venstre side, undtagelsesvist også ved forskellige operationer eller kikkertundersøgelser.
Milten er omgivet af en kapsel. Skaden kan omfatte kapslen alene, miltvævet alene eller begge dele.
Hvad er symptomerne på miltskade?
Ved langsom blødning kan den skadede person have ondt i øvre venstre side af maven. Nogle gange kan smerterne stråle ud til venstre skulder. Af og til kan man få kvalme og opkastninger.
Ved større blødning kan blodtabet blive stort, og den skadede person kan udvikle shock på grund af blodtabet. Ved disse symptomer forudgået af en skade på bugvæggen skal man tænke på miltskade.
Den skadede person spænder mavens muskulatur, hvis man trykker på maven i øvre venstre del af maven. Nogle gange kan lægen mærke en udfyldning.
Ved større blødning vil der være tegn på, at man er ved at udvikle "kredsløbs-shock", som viser sig ved hurtig og svag puls, lavt blodtryk og koldsved. Maven kan være spændt på grund af blodet.
Hvordan stilles diagnosen?
Ved traume og mistanke om blødning i maven vil den vigtigste undersøgelse være en "traume"- CT-skanning med kontraststof i blodårerne. Ultralyd er en undersøgelse, som med stor sikkerhed kan bruges til at påvise, om der er fri væske i bughulen (blod). I Danmark anvendes ultralyd dog sjældent til diagnosen miltblødning.
Gentagne målinger af hæmoglobin ("blodprocent" - måles ved en blodprøve) - faldende blodprocent kan være tegn på blødning i bugen.
CT-skanning kan bruges til at vurdere, hvor alvorlig skaden er. Denne undersøgelse kan være nyttig, når man skal vælge behandling.
Hvad sker der ved en miltskade?
Milten har en rig forsyning af blod, og enhver skade af miltens væv efterfølges af blødning. Er kapslen hel, forbliver blodet inden for kapslen. Blødningen kan imidlertid trænge ind i rummet mellem kapslen og miltvævet, hvor blodet samler sig, og nogle gange er denne blodansamling større end milten. I de fleste tilfælde holder kapslen, og blodansamlingen opløses over tid.
I sjældne tilfælde (5 %) brister kapslen imidlertid. Dette sker som regel i løbet af et par uger efter skaden. Så vil blodansamlingen og yderligere blod fra milten strømme ud i bughulen. Dette medfører risiko for shock på grund af stort blodtab.
Hvis kapslen brister tidligt, men blødningen er langsom, kan blodet samles omkring milten og nogle gange kapsles ind. Er blødningen kraftigere, strømmer blodet ud i bughulen, og man vil kunne gå i shock på grund af blodtabet.
Hvilken behandling er der?
Målet med behandlingen er at
Standse en eventuel blødning
Forhindre at personen udvikler shock
Om muligt at bevare miltens funktion
Observation
Valg af behandling afhænger af skadens omfang og af den skadedes tilstand. Hvis der ikke er tegn på blødning, observeres den skadede person på en kirurgisk afdeling i nogle dage. Tilstanden følges med gentagne CT- eller ultralyds-undersøgelser. Ved små skader standser blødningen ofte af sig selv, og ny blødning er usædvanlig.
Operation
Hvis der er tegn på udvikling af shock som udtryk for stor blødning, skal den skadede person opereres for at standse blødningen. Ved operationen forsøger kirurgen at bevare så store dele af milten som muligt. Grunden til at man forsøger at bevare miltvæv er, at milten har en vigtig rolle i kroppens forsvar mod infektioner.
"Vente og se"
De sidste 20 år har der været en tendens til at behandle uden operation. Man forsøger "at vente og se" og følge tilstanden med ultralyd eller CT-skanning. Således bliver langt de fleste børn, og mange voksne i dag behandlet på denne måde med gode resultater.
Blokering af blodårer
Det er også i en del tilfælde muligt at blokere de blodårer, som bløder. Det sker ved at føre en slags spiral ind gennem et blodkar i lysken. Spiralen lukker blodåren og standser blødningen.
Dette indgreb kan udføres på en lidt mindre blodåre, som går til en del af milten - hvor det kun er denne del af milten som går til grunde. Indgrebet kan også udføres på hovedblodåren til milten. Det fører til, at blødningen ophører, men at hele milten dør.
Hvordan undgår jeg at forværre miltskade?
Hvis man forsøger at behandle miltskaden uden operation, er det vigtigt, at man forholder sig i ro. Man bør overholde de retningslinjer, man får fra lægen omkring sengeleje og aktivitetsniveau.
Hvordan udvikler sygdommen sig?
Prognosen for skade på milten er god, både med og uden operation.
Er miltskade farligt?
De fleste miltskader bliver behandlet med godt resultat, men i enkelte tilfælde kan blødningen være meget voldsom og livstruende.
Hvor hyppig er miltskade?
Milten er det hyppigst skadede organ ved stumpe skader mod bugen.
Kan jeg få miltskade mere end én gang?
Hvis en miltskade er behandlet uden operation, kan man godt få miltskade igen senere, hvis man udsættes for en ny skade mod bughulen.
Er din milt fjernet i forbindelse med miltskaden?
Du skal vaccineres mod pneumokokker ("pneumovax). Det bliver du enten efter operationen på sygehuset eller ca. 3 uger efter operationen hos din egen læge
Du bør altid have penicillin-tabletter meget tæt på dig, også når du er på ferie. Din egen læge kan lave recept og forny recept på penicillin. Du bør desuden altid have dit splenektomi-kort (bevis på at du har fået fjernet milten) og vaccinationskort med dig. Kortene får du udleveret enten fra den afdeling, der har opereret dig, eller fra din egen læge
Du skal straks begynde på penicillin-behandling ved feber over 38,5°, og derefter bør du søge læge. Hav derfor også altid et termometer. Ved penicillin-allergi giver man i stedet f.eks. erythromycin (f.eks. tablet Abboticin)
Ved temperatur over 38,5˚C skal du tage 2 tabletter (f.eks. tablet Primcillin). Herefter skal du kontakte din egen læge eller vagtlægen
Efter 5 år skal du med hjælp fra din egen læge indsende en blodprøve til Statens Serum Institut. Der vil de vurdere, om du eventuelt skal vaccineres igen
