Frostbid og frostskader opstår, når et område af kroppen udsættes for stærk kulde. Så bliver der dannet iskrystaller i cellerne. Iskrystallerne sprænger cellerne og medfører celledød.
Lokale frostskader inddeles efter grad af alvorlighed:
1. og 2. grad er overfladiske skader
3. og 4. grad er dybe frostskader, som ikke kun er på huden
Frostskader optræder naturligt nok først og fremmest i de kolde vintermåneder.
Hjemløse er mere udsatte for at få frostskader. Bjergbestigere og skiløbere er udsatte i stærk kulde og vind, hvis de fx kommer ud for dårligt vejr på lange ture i bjerge. Men frostskader kan også opstå hos personer, som arbejder i fryselagre, eller som er i kontakt med tøris.
Skader på fødder eller hænder udgør 90 % af alle frostskader. Derefter følger ører, næse, kind og penis.
Frostskader kombineret med indtag af alkohol øger faren for alvorlig frostskade. Dette skyldes, at alkohol udvider blodårerne og øger varmetabet fra kroppen.
Se animation om forfrysninger
En frostskade udvikler sig over flere stadier. Når det kun er hudoverfladen som er frossen, er der frostbid. Det regnes som en førstegrads skade.
Frostbid giver ingen varig skade, fordi det kun er overfladelaget af huden, der er ramt. Men der kan opstå langvarig øget følsomhed for kulde efter frostbid.
Hvis kulden, forfrysningen, fortsætter, vil huden blive frossen og hård - 2. grads skade. Dog er dybere hudlag endnu ikke ramt, de er fortsat bløde og normale.
Heldigvis ser hudskaderne værre ud, end de egentlig er. De fleste andengrads frostskader heler i løbet af 3-4 uger.
Det angrebne område kan varigt blive ekstra følsomt for varme og kulde.
Hvis der danner sig blærer, bør du søge læge.
Fortsætter forfrysningen yderligere, opstår dyb frostskade = 3. eller 4. grads forfrysning.
Ved 3. grads forfrysning ses skade af underhuden.
Ved 4. grads forfrysning ses muskel-, sene- og knogleskade med vævsdød og tab af væv.
Ved en sådan alvorlig form for frostskade er der fare for, at du kan miste fingre og tæer.
Det kan dog tage flere måneder, før omfanget af skaden er klart afgrænset - hvad der er levedygtigt væv, og hvad der er dødt.
Af denne grund er lægerne ofte tilbageholdne med at fjerne væv.
Huden bliver hvid og uden gennemstrømning af blod. Følelsen i huden er nedsat, men der kan være smerter fra de dybere forfrosne lag.
Det er vigtigt at tilse hudområderne jævnligt, bl.a. fingre og tæer.
Målet med behandlingen er at genoprette mest mulig normal temperatur og blodgennemstrømning i det frostskadede område. Lindring af smerte er vigtig, og det kan blive nødvendigt at forebygge infektion. I det videre forløb er målet at fremme bedst mulig heling af det skadede område og undgå, at vævet bliver yderligere ødelagt.
Når du behandler frostskader, er det vigtigt at opvarme det nedfrosne område hurtigt og rigtigt. Optøning af større frostskader bør ofte vente, indtil medicinsk behandling af smerterne er tilgængelig. Det er normalt nødvendigt med smertestillende behandling.
Ved stor risiko for infektion er forebyggende antibiotikabehandling nødvendig. Grundig sårvask vil mindske skaden. Stivkrampevaccine anbefales til personer, som ikke har dækkende vaccination. Det kan være nødvendigt med kirurgiske indgreb ved alvorlige frostskader.
Nedkøling og mangel på væske skal behandles. Den frostskadede person skal bringes i hus eller i læ for vinden.
Fjern eventuelt vådt og stramt tøj. Frostskadede ben og arme bør holdes højt og vikles ind i sterile bind. Skadede fingre og tæer bør holdes adskilt gennem bandagering.
Giv varme, helst sukkerholdige drikke.
Hvis den frostskadede person er alvorligt nedkølet og bevidstløs, skal kredsløb og åndedræt overvåges.
Hurtig opvarmning af det skadede område er vigtig. Der er klar sammenhæng mellem varigheden af påvirkningen af frost af vævet og graden af skade. Optøning af frostskadet væv skal alligevel IKKE gøres hvis:
Beskyt det frostskadede væv mod mekanisk skade. Undgå at gnide hårdt.
Det bedste er hurtig opvarmning i rent vand, som holder en temperatur på 40-42°C.
Vandet bør være i let bevægelse for at undgå temperaturforskelle.
Opvarmningen tager normalt 10-30 minutter, og det frostskadede område vil da være blødt, elastisk og rødt.
OBS: Du bør forvente stærk smerte ved opvarmning. Derfor får du som regel smertestillende medicin som indsprøjtning.
Opvarmning med varmeflaske eller mod egen/andres hud kan være et alternativ, hvis vandbad ikke er tilgængeligt.
Den skadede kropsdel bør holdes højt de første timer efter skaden for at undgå/reducere hævelse.
Ved dybe forfrysninger bør personen ligge i sengen og bruge sengebøjler for at undgå tryk fra sengetøj.
Der er stor risiko for at gøre mere skade end gavn, hvis du varmer frostskaden forkert op Undgå:
|
Det er normalt muligt at begynde sårbehandling under opvarmningen af skaden.
Området skal efter optøning behandles åbent uden bandagering.
Du bør vaske såret dagligt med mild sæbe i vand. Under denne behandling kan den frostskadede person bevæge det skadede område aktivt.
Der anbefales ikke fysioterapi og øvelser den første tid på grund af fare for yderligere vævsskade.
Blærer med klart/hvidt indhold bør tømmes, og fugtighedscreme smøres på.
Blodige blærer bør ikke tømmer/punkteres.
Der bør ikke udføres kirurgisk oprensning eller amputation, før der er en klar afgrænsning mellem levedygtigt og dødt væv. Det er oftest nødvendigt at vente til 3-6 uger efter skaden. Korrekt og forsigtig behandling vil ofte føre til, at det skadede område tørrer ind og til slut afstødes af sig selv. Hvis der opstår infektion, kan det blive nødvendigt med kirurgisk behandling på et tidligere tidspunkt.
Beskyt dig mod kulde. Ved tegn på nedkøling eller frostskader bør personen fragtes ind i varmen så hurtigt som muligt. Flere lag luftigt og rummeligt tøj isolerer godt, de yderste lag bør være vindtætte.
Fysisk aktivitet på et niveau hvor kropstemperaturen holdes oppe er gunstigt, samtidig med at fugtighed fra sved undgås.
Vådt tøj bør skiftes, da det giver fordampning og øget varmetab.
Kontakt med kolde genstande skal undgås.
Undgå alkohol, fordi det øger varmetabet.
Undgå nedsat blodcirkulation. Undgå at afklemme blodcirkulationen som følge af hårdt snørede sko, stramt tøj eller bandager.
God væsketilførsel er vigtig, og varme væsker anbefales.
Du bør undgå medicin, som får blodårerne yderst i arme og ben til at trække sig sammen. Af samme grund bør den frostskadede person undgå at ryge.
Fjern fingerringe ved frostskader på hænder
Vær på vagt overfor tidlige symptomer på frostskader.
Foretag hyppige og regelmæssige undersøgelser af udsatte hudområder.
Accepter ikke vedvarende følelsesløshed i huden. Varm huden op på én gang, hvis kuldesmerten forsvinder.
Prognosen er relateret til graden:
Det afhænger af graden af frostskaden.
Fagmedarbejdere
Indhold leveret af
