Om fødevareoverfølsomhed
Nogle mennesker får overfølsomhedsreaktioner, når de spiser bestemte fødevarer eller tilsætningsstoffer. Det er typisk helt almindelige fødevarer, der giver anledning til reaktionerne.
- Overfølsomhed over for mad inddeles i fødevareallergi og ikke-allergisk fødevareoverfølsomhed (intolerance)
- Fødevareallergi giver ofte akutte symptomer få minutter efter, man har spist fødevarer, der ikke tåles, men kan i sjældne tillælde give forsinkede reaktioner op til 2 timer efter indtagelsen
- Fødevareintolerance udløser ofte langsomme og mindre alvorlige reaktioner. Ofte er det symptomer fra mave- og tarmkanalen, fx mavesmerter, oppustethed, kvalme og diarré
Forekomsten af fødevareallergi er hyppigst hos børn. Ca. 5-7 % af børn udvikler fødevareallergi mod ca. 1-2 % af voksne.
Mælkeallergi er den hyppigste form for fødevareallergi hos børn og ses hos 2-3 % af spædbørnene i løbet af det første leveår. Herefter følger fødevareallergi over for æg, jordnød, nødder, fisk, skaldyr og hvede.
Hvem har høj risiko for at få allergi?
Allergi er arvelig, men ikke medfødt. Du arver ikke en bestemt allergi, men tilbøjeligheden til at udvikle allergi.
Fødevareallergi ses således oftere hos børn, hvis forældre eller søskende har eller har haft en behandlingskrævende allergi.
Disse børn har særlig risiko for at udvikle allergi. Risikoen er størst, når begge forældre har allergi.
Kan fødevareallergi forebygges?
I juni 2022 har Sundhedsstyrelsen revideret anbefalingerne om forebyggelse af fødevareallergi hos spædbørn. Baggrunden for revideringen er opdateringen af den europæiske guideline fra Det Europæiske Selskab for Allergologi (EAACI), som baserer sig på en gennemgang af den videnskabelige litteratur.
Mad under graviditet
Gravide og ammende anbefales at spise varieret og efter de officielle kostråd. Der er ikke dokumentation for, at du kan forebygge fødevareallergi hos dit barn, hvis du fravælger potentielle allergifremkaldende fødevarer, når du er gravid eller ammer.
Udelukkelse af hele fødevaregrupper kan tværtimod føre til mindsket indtag af vigtige næringsstoffer, hvilket kan have en negativ effekt på mors og barns helbred.
Man har fra et allergisynspunkt ingen holdepunkter for at anbefale specielle kostråd til gravide.
Nyere forskning viser, at hvis mor spiser allergene fødevarer, som fx mælk, æg, nødder, peanuts, kornprodukter og fisk, tidligt i graviditeten, er der lavere risiko for, at barnet udvikler allergi og astma. Dvs. at tidligt eksposition over for allergenerne i nævnte fødevarer øger toleransen overfor dem.
Amning
Sundhedsstyrelsen anbefaler, at alle børn bliver ammet de første 4-6 måneder på grund af de positive helbredsmæssige virkninger for både mor og barn. Modermælk medvirker til modning af barnets immunsystem og giver bl.a. i nogen udstrækning beskyttelse mod infektionssygdomme, eksem og astma.
Der er ikke videnskabeligt bevis for, at amning beskytter mod fødevareallergi eller andre allergier senere i livet.
Modermælkserstatning
I første leveuge
I første leveuge anbefales, at almindelig komælksbaseret modermælkserstatning bør undgås med henblik på at forebygge mælkeallergi hos børn, som ammes. Børn, der har behov for at få tilskud af modermælkserstatning i første leveuge, anbefales højt hydrolyseret modermælkserstatning (Nutramigen, Althéra og Pepticate) eller aminosyrebaseret modermælkserstatning (Nutramigen® PURAMINO, Neocate® LCP, eller Alfamino). Dette uanset om barnet er disponeret for allergi eller ej.
Fra 2. leveuge
Efter første leveuge og i første leveår kan anvendes almindelig eller hydrolyseret komælksbaseret modermælkserstatning til spædbørn, som har brug for modermælkserstatning, enten som fuld ernæring eller som supplement til modermælken. Såfremt familien foretrækker at give barnet højt hydrolyseret modermælkserstatning fra 2. leveuge, kan de vælge dette.
Der er ikke fundet videnskabelig dokumentation for hverken at anbefale eller fraråde komælksbaseret modermælkserstatning efter første leveuge i forhold til at forebygge fødevareallergi. Dette gælder også for spædbørn med arvelig disposition for udvikling af allergi.
Der er heller ikke fundet videnskabeligt dokumentation for, at hydrolyseret modermælkserstatning nedsætter risikoen for at udvikle fødevareallergi, men dette kan heller ikke udelukkes.
Forældrenes valg af modermælkserstatning i de første 4 måneder, hvis barnet ikke kan ammes fuldt, må bero på en afvejning af fordele og ulemper, som afhænger af familiens ønsker, økonomi og evt. bekymring på grund af barnets risiko for allergi osv. Såfremt barnets risiko skal vurderes sundhedsfagligt, inddrages praktiserende læge, som er bekendt med familiens situation og risikoprofil.
Der er intet videnskabeligt bevis for, at hydrolyseret modermælkserstatning anvendt efter, barnet er blevet fire måneder, forebygger fødevareallergi.
Hvis det er nødvendigt at supplere med modermælkserstatning efter første leveuge, kan du bruge almindelig modermælkserstatning.
Sojaproteinbaseret modermælkserstatning
Der er ikke videnskabeligt bevis for, at sojaproteinbaseret modermælkserstatning forebygger udvikling af komælksallergi eller anden fødevareallergi.
Modermælkserstatninger baseret på sojaprotein kan anvendes til spædbarnsernæring fra fødslen.
Indikationer for brug af sojaproteinbaseret modermælkserstatning kan være medfødt laktasemangel eller galaktosæmi.
Overgangskost
Der er ingen restriktioner vedrørende overgangskosten i forhold til at forebygge fødevareallergi.
Fast føde (overgangskost) introduceres tidligst fra fire måneder og senest ved seks måneder. Alle fødevarer introduceres i gradvist stigende mængde og i en aldersvarende form/konsistens.
Der er noget bevis for, at man kan reducere forekomsten af allergi over for æg ved at introducere æg som en fast bestanddel af kosten et par gange ugentligt allerede fra 4-6-månedersalderen i forbindelse med overgangskosten. Man bør ved introduktion af æg i kosten anvende hårdkogt æg. Et halvt lille hårdkogt æg sammen med anden mad 2 gange om ugen er en passende mængde.
Opsummering af forebyggende kostråd
- Ingen holdepunkter for at anbefale specielle kostråd til gravide
- Ingen specielle kostråd til ammende
- Modermælk som den eneste ernæring de første 4 måneder
- Gradvis introduktion af fast overgangskost fra barnet er 4 måneder gammel
Vil du vide mere?
