Mælkeallergi

Fødevareoverfølsomhed

Nogle mennesker får overfølsomhedsreaktioner, når de spiser bestemte fødevarer eller tilsætningsstoffer. Det er typisk helt almindelige fødevarer, der giver anledning til reaktionerne.

• For at man kan tale om overfølsomhed over for mad, skal symptomerne:
  • optræde, når du spiser den fødevare, du ikke kan tåle
  • forsvinde eller blive mindre, når du lader være med at spise fødevaren, og
  • komme tilbage, når du spiser fødevaren igen

Fødevareoverfølsomhed over for mælk

• Der hersker megen uvidenhed om forskellen mellem laktoseintolerance og mælkeallergi, og der er misforståelser selv inden for sundhedsvæsenet
• Overfølsomhed over for mælk kan skyldes allergi. Hvis der er andre årsager, er der tale om ’ikke-allergisk fødevareoverfølsomhed’ også kaldet intolerans
• Fødevareintolerans udløser langsommere og mindre dramatiske reaktioner, oftest udelukkende fra maven og tarmen med diarré, oppustethed og mavesmerter 
• Allergi for mælkeprotein adskiller sig ikke fra andre former for fødevareallergi, hvor symptomerne spænder fra mildt ubehag til det sjældne allergiske shock

Mælkeallergi

• Mælkeallergi kaldes også for mælkeproteinallergi, komælksproteinallergi eller komælksallergi
• Mælkeallergi skyldes, at kroppen mistolker proteinet i mælk som noget farligt. Det fører til, at immunforsvaret starter en allergisk reaktion, som kan vise sig på forskellige måder
• Mælkeallergi er den mest almindelige fødevareallergi blandt spæd- og småbørn: 2-3 % af alle børn udvikler mælkeallergi
• Stordelen af dem udvikler symptomer i løbet af det første leveår
• De første symptomer viser sig ofte i forbindelse med, at barnet begynder at få grød eller modermælkserstatning, der indeholder komælk
• Symptomerne på mælkeallergi kan vise sig på mange forskellige måder
• Nogle børn, som er allergiske overfor mælk, reagerer med opkastninger, mavekneb og diarré, mens andre i stedet for får problemer med forstoppelse. Eksem, søvnproblemer og hæmmet vægtøgning kan også være et tegn på allergi

• Hos nogle børn og voksne kan mælk udløse svære allergiske reaktioner med almen påvirkning, svær hudkløe, nældefeber, hævelser samt åndenød hen til anafylaktisk shock.

• Symptomerne på mælkeallergi kan variere meget fra barn til barn, og de fleste symptomer, der opstår i forbindelse med mælkeallergi, kan også komme i forbindelse med andre sygdomme og tilstande. Det gør, at der af og til kan gå lidt tid, inden et barn med mælkeallergi får stillet den rigtige diagnose
• Prognosen for mælkeallergi er god. Ca. 95 % af børn kan tåle mælkeprotein ved 3-årsalderen

Laktoseintolerans

• Laktoseintolerance skyldes, at tarmens evne til at nedbryde mælkesukker (laktose) er nedsat
• Dette skyldes mangel på et enzym laktase og kan forårsage mavesmerter, dannelse af luft eller diarré
• Ved laktoseintolerance begrænser symptomerne sig altid til maven og bliver aldrig farlige for patienten
• Til forskel fra personer med mælkeallergi kan personer med laktoseintolerance ofte tåle en mindre mængde mælk eller mælkeprodukter, der indeholder mindre laktose, som fx yoghurt og ost
• Laktosefrie mælkeprodukter indeholder lige så meget mælkeprotein som almindelige mælkeprodukter og må derfor ikke gives til mælkeallergiske personer
• Mælk kan også give andre intolerans-symptomer, som svinder, når mælkeindtaget nedsættes og kommer tilbage, når der igen drikkes mere mælk

Hvordan stilles diagnosen?

• Du bør altid tage kontakt med dit barns læge, hvis du har mistanke om, at dit barn har mælkeallergi
• Når sygehistorien rejser mistanke, kan priktest på huden eller blodprøver med måling af IgE antistoffer mod mælkeprotein be- eller afkræfte diagnosen mælkeallergi
• Der findes forskellige metoder til påvisning af laktoseintolerans. Hvad der vælges, afhænger bl.a. af, hvor gammel personen er
• Ved andre former for intolerans må man stole på sygehistorien, men diagnosen er først sikker, hvis symptomerne forsvinder, når der drikkes mindre (eller slet ikke) mælk, og de kommer tilbage, når der igen indtages mælk

Hvad er der af behandling

• Det er ikke muligt at kurere komælksallergi, men som anført svinder den sædvanligvis med alderen
• Ca. 95 % af alle mennesker kan tåle mælkeprotein ved 3-årsalderen
• For at undgå en allergisk reaktion må barnet ikke spise mad, der indeholder komælk. Det er ligeledes vigtigt at undgå andre former for animalsk mælk fra dyr som får og geder, da proteinstrukturerne ligner den, du finder i komælk
• Akutte allergiske reaktioner, der skyldes mælk, behandles på samme måde som andre allergiske reaktioner med antihistamin, binyrebarkhormon, astmamedicin og adrenalin. Hvad der skal anvendes, afhænger af symptomerne og specielt hvor svære de er

Modermælk

• Ingen børn er allergiske over for modermælksproteiner, men allergi mod enkelte fødevarer, som moderen spiser, forekommer. Modermælken kan indeholde allergener fra fødevarer i moderens kost. Det er ikke sikkert, at du, som ammer et mælkeallergisk barn, behøver at undgå komælk
• I sjældne tilfælde kan lægen anbefale, at moderen holder diæt. I enkelte tilfælde kan det være en bedre løsning, at barnet får en mælkeerstatning, så moren kan stoppe amningen 

Mælkeerstatninger ved komælksallergi

Almindelige modermælkserstatninger indeholder komælksprotein og kan ikke bruges ved komælksallergi. Derfor skal der hos spædbørn vælges modermælkserstatninger, hvor komælksproteinerne er nedbrudt (hydrolyseret) eller helt fjernet

• Mælkehydrolysat:
  • Hvis der bruges produkter med såkaldt højt-hydrolyseret protein, vil mindst 95 % af børnene med komælksallergi tåle produktet
  • Sundhedsstyrelsen har godkendt en række produkter, og der vil ofte være tilskudsmuligheder, når diagnosen er sikret af læge

• Aminosyrepræparat:
  • For børn, som reagerer på alle mælkeerstatninger med hydrolyserede proteiner, er mælkeerstatning baseret på frie aminosyrer et alternativ
  • Disse erstatninger sælges kun på apoteket og ikke i almindelige dagligvarebutikker. Rådfør dig med barnets læge eller diætist for at finde frem, hvilken mælkefri erstatning, der er bedste løsning til dit barn

• Andre mælkeerstatninger:
  • Gedemælk anbefales ikke til patienter med allergi over for komælk, da proteinerne i de to mælketyper ligner hinanden
  • Modermælkserstatning uden laktose og laktosereduceret letmælk indeholder mælkeprotein og kan derfor ikke anvendes 
  • Ris-, soja- og havremælk har et næringsindehold, der er lavere end i mælkeerstatning og må under ingen omstændigheder erstatte en modermælkserstatning. De er bedst egnet til voksne og børn over 10 år

Færdigmad

Mange sammensatte produkter/færdigretter indeholder mælkeprotein. EU har indført regler, som gør det lettere for personer med fødevareallergi at læse varedeklarationerne. Ifølge disse skal de mest almindelige allergifremkaldende ingredienser altid deklareres, herunder mælk.

Skriver producenten fx "kasein", skal han tilføje, at kasein kommer fra mælk, da man ikke kan regne med, at alle ved, at kasein er et mælkeprotein. Er der derimod brugt fx ost i en fødevare, behøver producenten ikke at skrive mere, da det forventes, at forbrugerne ved, at ost er lavet af mælk.

Spise ude

For børn med komælksallergi kan det være en udfordring at spise ude. Det bedste er at undgå sammensatte produkter/færdigretter.

Både i storhusholdning og i private hjem bruges margarine, der kan indeholde mælk, til stegning. Hvis det ikke er muligt at få maden stegt i olie, er det bedst at vælge kogt eller grillet mad. En almindelig faldgrube er, at kager, som hævdes at være mælkefrie, alligevel indeholder margarine eller smør.

For meget følsomme allergikere er det desuden nødvendigt at vurdere faren for forurening fra anden mælkeholdig mad; bliver der fx brugt de samme køkkenredskaber? Mange foretrækker derfor, at børn får mad med hjemmefra, når de skal spise ude.

Ernæringsmæssige konsekvenser

Børn, som ikke drikker mælkeerstatning, får et lavere indtag af energi, protein, fedt, riboflavin (vitamin B2) og kalcium. Det anbefales at bruge mælkefri margarine på brødet og at bruge enten mælkefri margarine, vegetabilsk olie eller flydende margarine i grød, til bagning og i middagsretter. Dette er for at dække barnets energi- og fedtbehov.

Læge eller klinisk diætist kan vurdere behovet for kalcium- og B-vitamintilskud.

Enkelte grøntsager, nødder, tørret frugt og enkelte frø/korntyper er rige på kalcium, men det er vanskeligt at få børn til at spise nok til, at det dækker kalciumbehovet. Nogle kan desuden reagere allergisk på nødder.

Voksne med allergi eller intolerans over for komælksprotein har først og fremmest risiko for underskud af kalcium. Voksne kan dog lettere end børn øge kalcium-mængden ved generelt at tage hensyn i kosten. Alligevel kan kalciumtilskud være nødvendigt også hos voksne.

Kostråd ved mælkeallergi 

Husk at læse ingredienslisten hver gang du køber en fødevare.

Varedeklarationen på færdigpakkede fødevarer vil vise, hvad varen indeholder af ingredienser. Du kan risikere, at producenten ændrer sammensætning af ingredienser. Derfor anbefales det, at den skal læses altid, selvom du kender varen. 

Der er mange fødevarer, der kan indeholde mælkeprotein. Den er med på listen over ingredienser, der altid skal stå på varedeklarationen, hvis den indgår som ingrediens.

Kost uden komælksprotein

Hvornår skal jeg søge hjælp?

Tal med sundhedsplejersken eller lægen, hvis du har mistanke om, at dit barn har overfølsomhed for mælk. Det kan være ved langvarig diarré, kvalme, opkast, ondt i maven, dårlig trivsel eller opblussende udslæt på huden.

Tal med din læge, hvis du selv har kroniske fordøjelsesproblemer.

Kontakt læge/lægevagten ved akutte allergiproblemer som nældefeber eller svær hudkløe, åndenød eller fornemmelse af at skulle besvime.  

Hvordan udvikler sygdommen sig? 

De fleste børn med allergi for mælk vokser fra allergien, og 9 ud af 10 med mælkeallergi kan tåle mælk som 3-årige.

Er allergi over for komælk farligt? 

For de fleste (børn) er allergi for komælk ikke farligt, men hos nogle børn og voksne kan mælk udløse svære allergiske reaktioner med shock, som kan være livstruende. 

Hvor udbredt/hyppig er allergi over for komælk?

2-3 % af alle spædbørn får mælkeallergi i første leveår. Hyppigheden hos voksne er meget lavere. 

Vil du vide mere?

• Fødevareoverfølsomhed
• Laktoseintolerans, kostråd
• Allergi overfor mælk, fisk, æg og skaldyr (pjece)
• Mælkeallergi - børn og mad (pjece)
• Patientforening: Astma-allergi Danmark bl.a. med opskrifter og kostråd