Allergi for husstøvmider

Holger Mosbech

speciallæge

Fakta om husstøvmiden

  • Husstøvmider er ca. 1/3 mm lange. De er blege og kan ikke ses med det blotte øje
  • De lever af hår og skæl fra mennesker og dyr og trives bedst ved 25˚C og høj luftfugtighed
  • Luftfugtigheden afgør, om miderne kan leve i boligen eller ej

Sådan begrænser du luftfugtigheden i din bolig:

  • Luft ud flere gange hver dag
  • Hold døren lukket til badeværelset og tør op og luft ud efter badet
  • Læg låg på gryderne, når du laver mad, og brug emhætte eller luk vinduet op
  • Undgå at tørre tøj i stue og soverum

Hvad er husstøvmider?

Mider er små 8-benede dyr, som findes over næsten hele verden. Det er først og fremmest husstøvmiderne, der giver symptomer.

Husstøvmider er, næst efter pollen, den hyppigste årsag til allergi i Danmark.

Husstøvmider er ca. 1/3 mm lange, blege og som regel ikke synlige med det blotte øje.

De lever af hår og skæl fra mennesker og dyr og trives bedst ved 25˚C og en relativ fugtighed på 70-80 %.

Husstøvmide

Hvad er symptomerne på allergi mod husstøvmider?

Husstøvmideallergi viser sig som snue, øjenkløe eller astma.

I nogle tilfælde er der også mistanke om, at miderne forværrer atopisk eksem (også kaldet børneksem eller astmaeksem).

Hvor findes husstøvmiderne?

I vores senge er der både føde, fugtighed og en passende temperatur. Derfor er der især mange mider i dyner, puder og madrasser. Mider lever også i polstrede møbler, mens gulvtæpper både kan indeholde levende mider og større mængder døde mider, der er faldet ned fra senge eller møbler.

Halvdelen af vores boliger indeholder mider nok til, at de kan give problemer.

I uheldige tilfælde kan miderne formere sig så hurtigt, at der i en ny bolig kommer allergiproblemer allerede efter 1-2 år.

Der er meget få mider på hoteller, hospitaler, kontorer og i skoler.

Hvad giver allergi?

Det er specielt midernes afføring, der indeholder allergener. Det vil sige stoffer, der giver allergi. De små partikler kan være af samme størrelse som pollen. De hvirvles op, når der fx rystes dyner, fejes eller støvsuges.

Allergenerne er meget stabile og kan holde sig i årevis.

Fugtighed giver flere husstøvmider

Luftfugtigheden afgør, om miderne kan leve i boligen eller ej.

Hvis man i vintermånederne kan holde fugtigheden i boligen under 45 %, vil der kun være få eller ingen mider, selvom der resten af året er langt højere fugtighed. 

Begræns fugten:

  • Luft ud flere gange hver dag
  • Ved bad: Hold døren lukket til badeværelse. Tør op og luft ud efter badet
  • Ved madlavning: Læg låg på gryderne. Benyt emhætte eller luk vinduet op
  • Ved tøjvask:
    • Undgå at tørre tøj i stue og soverum

Hvordan stilles diagnosen?

Har man mideallergi, har man ofte symptomer, der varer hele døgnet, selvom man måske kun er i kontakt med miderne om natten.

Diagnosen mideallergi er derfor svær at stille alene ud fra sygehistorien. En allergitest er nødvendig. Det kan enten være en blodprøve eller en priktest – evt. begge ved tvivl.

Hvis testen er positiv, må det vurderes, om der er behov eller mulighed for midebekæmpelse. Tit er der oplagte ting, der skal ændres, men af og til kan det være nødvendigt med en undersøgelse af sengestøv for at se, om der er mideallergen (eller mider) i sengen.

    Kan mider bekæmpes?

    Mider i boligen skyldes ikke dårlig rengøring, og man kan ikke fjerne miderne blot ved rengøring.

    Er der mider, må luftfugtigheden sættes ned. En person tilfører luften i boligen 2-5 l vand i døgnet. Fugten stammer dels fra sved og udåndingsluft, dels fra madlavning, badning, rengøring, potteplanter og tøjvask.

    Ved mideproblemer skal fugtkilder begrænses. Den uundgåelige vanddamp må fjernes ved en bedre udluftning, især i køkken, bad og soverum.

    Er der fejl ved boligen, så vand kan trænge ind gennem utætte tage eller vinduer, kældermure eller fundamenter, må det rettes.

    Fugten i sengemiljøet sættes ned, når sengetøjet luftes efter brug, og døren holdes åben til soverummet.

    Sørg for, at temperaturen i soverummet ikke ligger meget under resten af boligen i hvert fald en del af døgnet. Fugt i madrassen bør kunne slippe væk fra madrassens underside.

    I soveværelset anbefales at:

    • Benytte seng på ben uden tæt bund 
    • Lufte sengetøj og madras efter brug
    • Vaske dyner og puder ca. 2 gange om året
    • Benytte rullemadras og vask den ca. 6 gange om året
    • Skifte sengetøj mindst hver 2. uge
    • Støvsuge madras, når sengetøjet skiftes

    Mider i sengetøj, dyner, puder og rullemadras dræbes ved 55˚C, og allergenerne fjernes ved vask. Madrasser og gulvtæpper er sværere at rengøre. Selv med en meget effektiv støvsuger er det kun muligt at fjerne en mindre del af allergenerne.

    Det kan være nødvendigt at fjerne gulvtæppet og udskifte madrassen eller pakke den ind i et betræk, der ikke lader mider eller allergener passere. Et godt betræk koster næsten det samme som en almindelig madras.

    Hvis det trods disse tiltag ikke lykkes at nedsætte mængden af mideallergen (og fugt) passende, må friskluftsventiler eller ventilationsanlæg overvejes.

    Småbørnssenge og vugger kan indeholde mange mider. Overtag ikke børnedyner, puder eller madrasser, hvis de ikke er passende rengjort.

    Der kan også være mange mider i hundepuder og hundetæpper og ikke mindst i sommerhuse.

    Tabellen viser, hvordan mider og allergener fjernes

    Tiltag Slår mider ihjel Fjerner allergen 
     Varme (>55˚)
     Ja -
     Kulde (-18 ˚) Ja -
     Udtørring Ja -
     Vask Ja Ja
     Rengøring (Ja) Ja
     KemikalierJa 
     Luftrenser - -

    Medicinsk behandling

    Sanering er sjældent tilstrækkeligt til helt at fjerne symptomerne på allergi.

    Specielt kronisk snue og astma kan kræve medicin.

    Næsespray med en lille smule binyrebarkhormon og evt. forebyggende astmaspray eller astmapulver vil kunne hjælpe de fleste.

    Antihistamin i tabletter eller næsespray hjælper på næsekløe og sekret, men ikke på stoppet næse eller vejrtrækning. 

    Indsprøjtninger med binyrebarkhormon skal overvejes nøje, fordi de skal gentages mange gange om året og giver risiko for udvikling af knogleskørhed og andre bivirkninger. 

    Allergivaccination

    Allergivaccination også kaldet allergen immunterapi har også en god effekt. Den kommer på tale, hvis den øvrige behandling ikke er god nok.

    Selv om behandlingen virker, er det ofte nødvendigt at tage anden medicin samtidigt.

    Allergivaccination findes både som tabletter, der skal tages dagligt, eller som jævnlige indsprøjtninger.

    Begge behandlinger skal gennemføres i mindst 3 år, men har så en effekt, der holder sig i årevis.

    Det er ikke tilfældet med den øvrige medicinske behandling. Den virker kun, mens man tager den.

    Vil du vide mere?

    Kilder

    Fagmedarbejdere

    Holger Mosbech

    speciallægekonsulent, dr. med., Klinik for Allergisygdomme, Gentofte Hospital

    Jette Kolding Kristensen

    praktiserende læge, professor, ph.d., Center for Almen Medicin ved Aalborg Universitet

    Indhold leveret af

    Patienthåndbogen

    Patienthåndbogen

    Kristianiagade 12

    2100 København Ø

    DisclaimerPatienthåndbogen