Kontakteksem er en kløende tilstand i huden, som enten er udløst af
Irritativt kontakteksem (kaldes også for toksisk kontakteksem) er hyppigere end allergisk kontakteksem og udgør 60-70 % af kontakteksemer.
Hos de fleste findes eksemet på hænderne (håndeksem). Det kan imidlertid også findes alle andre steder på huden.
Ved akut kontakteksem er det ramte hudområde rødt, med væskefyldte blærer og hævelse. Kronisk eksem giver tør, skællende og fortykket hud og revnedannelse. Kontakteksem er altid kløende.
Håndeksem er ofte - men ikke altid - forårsaget af kontakteksem af irritativ eller allergisk type. Kan sidde overalt på hænder og håndled. Forandringerne er oftest symmetriske.
Irritative og allergiske påvirkninger, som man kan have været udsat for hjemme eller på arbejdspladsen, skal kortlægges. Der skal laves en allergitest (kaldes for "lappeprøver" eller epikutantest).
Testen udføres af en hudlæge. Den består af en række plasterprøver, som sættes på ryggen i 2 dage, og omfatter en basis-serie på ca. 30 stoffer, suppleret med særlige stoffer, som den enkelte er udsat for hjemme eller på arbejdspladsen. Basis-serien omfatter:
Prøverne ligger i små kamre på huden på ryggen i 48 timer. Efter fjernelse af prøverne foretages aflæsning efter 48/72 timer og efter en uge. Positive reaktioner ses som eksem under kamrene.
Irritativt kontakteksem er det hyppigste. Den irritative påvirkning har en direkte ødelæggende effekt på hudens barrierefunktion og fremkalder eksem.
Eksempler på påvirkninger, der hyppigt medfører irritativt kontakteksem, er vådt arbejde (vand og sæbestoffer), kontakt til fødevarer og kontakt til olier. Der er en klar sammenhæng mellem udsættelsens størrelse (hyppighed, intensitet, koncentration) og risiko for eksem.
Har du - eller har du tidligere haft - atopisk eksem er du i særlig risiko for at få irritativt kontakteksem på hænderne på grund den dårligere barrierefunktion i huden, som er relateret til atopisk eksem.
Allergisk kontakteksem udløses af stoffer, der fremkalder allergi (allergener). Her kan selv en lav koncentration af det pågældende allergen skabe kraftige reaktioner.
Du kan være allergisk overfor blandt andet metaller (nikkel, kobolt, krom), gummikemikalier, parfumestoffer og konserveringsmidler i forbrugerprodukter/kosmetik. Kontaktallergi overfor planter og visse medikamenter ses også.
Kontakteksem er ofte relateret til arbejdet. Kontakt med kemikalier og vådt arbejde irriterer huden og kan udløse eksem eller gøre det værre. Personer som arbejder med
er i særlig risiko for at udvikle arbejdsbetinget kontakteksem.
Ved irritativt kontakteksem er det vigtigt at nedsætte mængden af irriterende påvirkninger på huden. Et eksempel kan være at nedsætte mængden af vådt arbejde.
Hvis der er påvist allergi ved allergitest (epikutantest, lappeprøver), er det vigtigt at undgå enhver kontakt med det allergifremkaldende stof.
Behandling med fugtighedscreme 2 gange dagligt er en vigtig basisbehandling af kontakteksem - især det kroniske eksem med tørhed og skældannelse.
Vælg gerne en creme med en høj fedtprocent - helst 30% eller højere.
Daglig brug af fugtighedscreme hjælper med til at holde huden fugtig og smidig og til at holde hudens barriere intakt.
Ved akut udbrud af kontakteksem - specielt allergisk kontakteksem - er fugtighedscreme ikke tilstrækkelig behandling, her er der behov for binyrebarkhormoncreme eller anden immundæmpende behandling.
Kontakteksem behandles med creme med binyrebarkhormon. Styrken afhænger af personens alder og eksemets placering.
Til ansigt, skridtet og armhuler anvender man en mild styrke, og til krop, arme og ben, hænder og fødder anvendes en lidt stærkere hormoncreme. Cremen smøres på en gang dagligt - det virker ikke bedre at smøre flere gange dagligt. Man skal behandles i 1-3 uger. Ved kroniske eksemer er behandlingstiden dog væsentligt længere.
Vedligeholdelsesbehandling med påsmøring af creme 2 gange om ugen i 3-6 uger. Længere behandling kan være nødvendig, hvis eksemet viser tegn til at komme tilbage.
Lysbehandling hos hudlæge kan også være en hjælp til at få eksemet til at hele op.
Immundæmpende cremer som tacrolimus (Protopic) og pimecrolimus (Elidel) bruges også til behandling af kontakteksem, især hvis det bliver kronisk.
Ved kroniske, svære eksemer kan hudlægen tilbyde en tabletbehandling.
Hvis eksemet bliver betændt behandles med desinfektion, fx kaliumpermanganatbade, hvis placeringen af eksemet er egnet til det og med bakteriedræbende midler (antibiotika). Undertiden anvendes en kombinationscreme med binyrebarkhormon og antibiotika, men der er ikke dokumentation for, at det er mere effektivt end binyrebarkhormoncreme alene.
Pas godt på din hud: Anvend personlige værnemidler (handsker etc.) og brug fugtighedscreme, hvis huden føles tør.
Ved håndeksem bør de 10 gode råd (se ovenfor) overholdes omhyggeligt.
Hvis der er påvist allergi, er det vigtigt omhyggeligt at undgå det/de allergifremkaldende stoffer.
Hvis du har fået påvist kontaktallergi, skal du indstille dig på en livslang opgave med at undgå udsættelse for det pågældende stof.
Efter udbrud af kontakteksem genopbygges hudens barrierefunktion langsomt over 3-6 måneder.
Eksem kan blive kronisk, og det er vigtigt, at du selv forstår at behandle dit eksem og forebygge nye udbrud.
I løbet af et år får mere end 10 % af alle danskere kontakteksem.
Kontakteksem på hænder (håndeksem) er 2-3 gange hyppigere hos kvinder end hos mænd og hyppigst i aldersgruppen 20-40 år.
Foto
Fagmedarbejdere
Indhold leveret af
