Fagmedarbejdere
Arbejdsmiljøorganisation
Arbejdsmiljøorganisationen
Arbejdsmiljøloven
Arbejdsmiljøloven er en rammelov. Loven danner det juridiske grundlag for beskæftigelsesministerens bemyndigelse til, i samarbejde med Arbejdstilsynet og arbejdsmarkedets parter, at fastlægge niveauet for sikkerheds- og sundhedsarbejdet på virksomhederne.
Arbejdsmiljølovens målsætning fremgår af § 1: Ved loven tilstræbes at skabe
Et sikkert og sundt arbejdsmiljø, der til enhver tid er i overensstemmelse med den tekniske og sociale udvikling i samfundet, samt
grundlag for at virksomhederne selv kan løse deres sikkerheds- og sundhedsspørgsmål med vejledning fra arbejdsmarkedets organisationer og vejledning og kontrol fra arbejdstilsynet
Arbejdstilsynet
Arbejdstilsynet er en styrelse under Beskæftigelsesministeriet. Arbejdstilsynet har ansvar for planlægning, koordinering, rådgivning og kontrol af arbejdsmiljøet. Den er den centrale myndighed, der forvalter Arbejdsmiljøloven. Forvaltningen foregår i et snævert samarbejde med arbejdsmarkedets parter.
Grundlaget for Arbejdstilsynets opgaver er arbejdsmiljøloven med tilhørende bekendtgørelser. Opgaverne, herunder indsatser, prioriteres ud fra handlingsprogrammet for et rent arbejdsmiljø.
Det er den enkelte arbejdsgiver, der har ansvaret for et sikkert og sundt arbejdsmiljø på arbejdspladsen. Arbejdstilsynets opgave er at føre tilsyn med, at private og offentlige virksomheder lever op til arbejdsmiljølovens krav.
Arbejdstilsynets formål er at medvirke til at skabe et sikkert, sundt og udviklende arbejdsmiljø på de danske arbejdspladser ved
at føre tilsyn med virksomhederne
at udarbejde regler om arbejdsmiljøforhold
at udgive information om arbejdsmiljø
Yderlige oplysninger kan fås via Arbejdstilsynets hjemmeside.
Arbejdsmarkedets parter
Arbejdsmarkeds parter består af repræsentanter for fagforeninger og arbejdsgivere. De er direkte inddraget i udfyldelsen af lovens rammer. Dette sker direkte via Arbejdsmiljørådet og gennem de såkaldte BrancheFællesskaberne for Arbejdsmiljø (BFA).
Arbejdsmiljørådet
Arbejdsmiljørådet skal deltage i at tilrettelægge og gennemført den samlede arbejdsmiljøindsats gennem rådgivning af ministeren.
Arbejdsmiljørådet består af 21 medlemmer, fordelt på repræsentanter for arbejdsgivere og arbejdstagere.
BrancheFællesskaberne for Arbejdsmiljø (BFA)
BrancheFællesskaberne for Arbejdsmiljø (BFA) (tidl. BrancheArbejdsmiljøRådene) er en aktør på arbejdsmiljøområdet på det danske arbejdsmarked.
I BFA samarbejder arbejdstager- og arbejdsgiverorganisationer om at fremme et godt arbejdsmiljø i Danmark.
Branchefællesskaberne er opdelt efter branche i fem fællesskaber:
BFA Velfærd og Offentlig administration
BFA Bygge & Anlæg
BFA Industri
BFA Handel, Finans og Kontor
BFA Transport, Service, Turisme og Jord til Bord
De fem branchefællesskaber støtter arbejdspladserne med branchespecifik information og råd om arbejdsmiljø. Det gør de blandt andet ved at lave vejledninger, konferencer og uddannelse.
På arbejdspladserne
I virksomheder med 10 eller flere ansatte skal samarbejdet om arbejdsmiljø foregå i en arbejdsmiljøorganisation (AMO). Den består af arbejdsgiveren eller dennes repræsentant, valgte arbejdsmiljørepræsentanter og udpegede arbejdsledere.
AMO skal løbende arbejde med virksomhedens arbejdsmiljø og har både daglige og strategiske opgaver.
Det betyder i praksis, at AMO både skal
afdække og løse eksisterende arbejdsmiljøproblemer
arbejde med at forebygge, at nye problemer opstår
Derudover har AMO også en vigtig opgave i at påvirke kollegerne til løbende at arbejde hen imod et godt arbejdsmiljø
Arbejdspladsvurdering (APV)
Den 1. februar 2024 trådte en ny bekendtgørelse om systematisk arbejdsmiljøarbejde i kraft. Den indebærer bl.a., at arbejdsgiver skal lave en arbejdspladsvurdering (APV), når der sker ændringer i arbejdet, arbejdsmetoderne eller -processerne, som kan have betydning for virksomhedens arbejdsmiljø.
En APV skal udføres mindst hvert tredje år.
Vil du vide mere?
Kilder
Indhold leveret af
Patienthåndbogen
Patienthåndbogen
Kristianiagade 12
2100 København Ø
Disclaimer: Patienthåndbogen