Hodgkins lymfom
Videotekst
Lymfesystemet er en del af kroppens immunsystem. Lymfeknuderne i kroppen er forbundet gennem et netværk af lymfekar. Lymfe er en væske, som findes i lymfesystemet, og som indeholder lymfocytter, infektionsbekæmpende hvide blodlegemer. I lymfeknuderne filtreres bakterier og andre stoffer fra lymfen, før væsken føres over i blodbanen.
En type hvide blodceller kaldes B-lymfocytter, eller B-celler. B-cellerne er ansvarlige for at producere antistoffer, som bekæmper infektion, og som genkender farlige antigener, hvis de trænger ind i kroppen på ny.
Hodgkins sygdom, eller Hodgkins lymfom, er en kræfttype som opstår i lymfevævet. Kræftcellerne ved Hodgkins sygdom kaldes Reed-Sternberg-celler. Man antager, at Reed-Sternberg-celler er kræft omdannede B-celler. Når de kræftramte B-celler begynder at dele og formere sig, danner de en svulst. Denne kræfttype svækker kroppens evne til at bekæmpe infektioner.
Symptomer på Hodgkins sygdom er hævede lymfeknuder, feber, nattesved, mangel på energi og uforklarligt vægttab. Mere end 75 % af alle nyopdagede patienter med Hodgkins lymfom kan blive helbredt gennem en behandling, der kombinerer kemoterapi (altså cellegiftbehandling) og strålebehandling.
Vil du vide mere?
Indhold leveret af