Kronisk lymfatisk leukæmi
Videotekst
Inde i den hule del af knoglen findes en svampeagtig kerne, som kaldes knoglemarv. Det er her, stamcellerne til blodet produceres. Stamcellerne er umodne celler, som kan udvikle sig til forskellige komponenter i blodet: røde blodlegemer som transporterer ilt rundt i kroppen; hvide blodlegemer eller leukocytter som bekæmper infektion; og blodplader som hjælper blodet til at standse mindre blødninger.
Kronisk lymfatisk leukæmi (KLL) er en type kræft, hvor knoglemarven producerer for mange lymfocytter. Betegnelsen ”kronisk” betyder, at kræftcellerne formerer sig langsomt, og at det tager lang tid at udvikle sygdommen. Ved KLL er lymfocytterne, som produceres unormale og ude af stand til at bekæmpe infektioner. Efterhånden som antallet af disse unormale lymfocytter øges i blodet og knoglemarven, vil der blive produceret færre raske hvide blodlegemer, røde blodlegemer og blodplader. Dette kan give symptomer som slaphed, gentagne infektioner, anæmi, og der opstår let blodudtrædninger.
Kronisk lymfatisk leukæmi giver normalt ingen symptomer i de tidlige faser. Behandling og prognose afhænger af stadiet og udbredelsen af sygdommen. Standardbehandling er aktivt afventende såkaldt ”watchful waiting”, det kan også være kemoterapi, strålebehandling, kirurgi og såkaldt monoklonal antistofbehandling. Transplantation af stamceller fra knoglemarven er en anden type behandling, som bliver testet i studier.
Kronisk lymfatisk leukæmi er den næst hyppigste leukæmitype blandt voksne, og den opstår oftest hos midaldrende. KLL er ikke hyppig blandt børn.
Lægen er den bedste kilde til information om behandlingsmulighederne. Det er vigtigt at tale med lægen om, hvilken behandling som passer for dig.
Vil du vide mere?
Indhold leveret af
Patienthåndbogen
