Normal jernhomeostase
Plasma jern er under normale forhold tæt reguleret for at sikre en daglig tilførsel af 20 mg jern til knoglemarven til inkorporation i hæmoglobin i erytrocytforstadier og modne erytrocytter. Størstedelen af plasma jern hidhører fra den konstante nedbrydning af hæmoglobinet i gamle erytrocytter i det retikuloendotheliale system (milt/lever). Ca.1-2 mg /dag optages fra tarmen (duodenum) og overføres til plasma eller – afhængigt af behovet – lejres i tarmslimhindens enterocytter som ferritin. Dette jernlager forsvinder, når enterocytterne afstødes fra tarmslimhinden som led i deres livscycklus.
Bortset fra jerntabet via menstruation og ved anden blødning er det naturlige jerntab fra tarmslimhinden den eneste måde, hvorpå jern tabes fra organismen. Sammen med absorberet jern vil det recirculerende jern (via makrofagerne) ”loades” til serum transferrin (2 jernatomer per transferrinmolekyle) og bliver afleveret i knoglemarven til reinkorporation i nye erytrocytforstadier. Det resterende kropsjern – ca. 1000 mg – lagres primært i hepatocytterne.
Indhold leveret af