Om blodet
Blodet består af to hoveddele:
- Blodceller som består af røde blodceller, hvide blodceller og blodplader. Blodcellerne udgør cirka 45-50% af blodets volumen
- Plasma, der er den væske, som blodcellerne flyder rundt i. Plasma er vand, der indeholder salte, næringsstoffer, transportmolekyler, signalstoffer og antistoffer. Plasma udgør 50-55% af blodvolumen
Lymfesystemet er separat fra blodsystemet, men tømmer sig i blodet.
Røde blodceller
Hoveddelen af blodcellerne udgøres af de røde blodceller. Deres vigtigste opgave er at fragte ilt fra lungerne til alle dele af kroppen.
De røde blodceller indeholder proteinet hæmoglobin. Hæmoglobin fanger ilt, når blodlegemerne passerer igennem lungerne og frigør ilten til kroppens væv og organer, når blodet cirkulerer rundt i kroppen.
De røde blodceller transporterer også en del af affaldsstoffet kuldioxid fra vævene til lungerne, således at det kan udåndes.
Hvide blodceller
Kroppen indeholder også flere typer hvide blodceller, som beskytter kroppen mod infektion. De fleste hvide blodceller er såkaldte neutrofile, som angriber og fortærer bakterier.
En anden type, lymfocytter, genkender fremmede celler, infektiøse organismer og andre fremmede stoffer og deltager i kroppens immunreaktion mod dem. Der findes også andre typer hvide blodceller, men dette er to af de mest almindelige.
Blodplader
En tredje type blodceller er blodplader. Når et blodkar skades, samles blodplader som det første i en omfattende proces (hæmostasen) for at standse blødningen. Kemiske stoffer i plasma hjælper blodpladerne med at forme en blodprop, som tætner hullet eller såret igen.
Lymfesystemet
De flest lymfocytter (lymfeceller) produceres i knoglemarven, men nogle dannes også i lymfeknuder og i milten som reaktion på en betændelsestilstand.
Lymfeknuderne og milten kan opfattes som kroppens "politistationer", hvor meget af immunreaktionen og kroppens hukommelse overfor infektioner foregår.
Lymfeknuder (også kaldet lymfekirtler) findes på halsen, i armhulerne, lysken og mange andre steder på kroppen. Milten og lymfeknuderne samt de lymfebaner og -kanaler som forbinder dem, kaldes lymfesystemet.
Milten har også en funktion som filter. Når røde blodceller og blodplader bliver gamle og fungerer dårligere, filtreres de ud af blodstrømmen og nedbrydes i milten og leveren. Derudover kan milten også fange bakterier der cirkulerer i blodbanen (som det er tilfældes ved "blodforgiftning" )
Sygdomme i blodet
Sygdomme i blodet kan opdeles i følgende grupper:
- Mangel på røde blodlegemer og hæmoglobin forringer blodets iltbærende funktion, og kaldes blodmangel (anæmi)
- Forstyrrelser i blodets størkningssystem (enten mangel eller forstyrrelser i blodplader eller blodstørkningsmolekyler) fører til blødninger og blå mærker
- Mangel på antistoffer i plasma giver nedsat immunforsvar og tendens til infektioner
- Mangel på hvide blodlegemer giver nedsat immunforsvar og tendens til infektioner
- Kræftforandringer i de hvide celler fører til leukæmi
- Kræftforandringer i de hvide celler i lymfesystemet giver lymfeleukæmi eller lymfeknudekræft
