Blodtransfusion med erytrocytter (røde blodlegemer)

Hvad består blodet af?

Blodet består af to hoveddele, blodceller og plasma:

• Plasma er den væske, som blodcellerne flyder i
• Blodcellerne består af røde og hvide blodceller samt blodplader

Hvorfor foretager man blodtransfusion?

Ved en blodtransfusion får du tilført den del af blodet, du har brug for:

• Røde blodlegemer giver man, når blodprocenten er for lav. Det kan f.eks. være på grund af sygdom, som følge af blødning. De røde blodlegemer skal sikre, at ilt transporteres rundt til kroppens celler. De typiske tegn på lav blodprocent er åndenød, svimmelhed og træthed
• Blodplader skal overføres, når der bliver for få af dem. Blodpladerne er nødvendige for at standse eller forhindre blødninger. Blodplader giver man især til personer, som får kemoterapi/cellegiftbehandling, men også ved visse sygdomme
• Blodplasma (frisk frosset plasma) indeholder faktorer (proteiner) af betydning for blodets evne til at størkne. Blodplasma anvendes hovedsagelig ved akutte, store blødninger, hvor der kan opstå mangel på disse proteiner. Denne mangel medfører øget tendens til blødninger. Blødere behandles med blodstørkningsprotein, som for det meste er gensplejset og sjældnere udvundet af plasma

Før blodtransfusionen indledes, skal du så vidt mulig have givet dit samtykke til behandlingen.

Se animation om blod- og blodpladetransfusion 

Hvor kommer blodet fra?

I Danmark har vi kun frivillige bloddonorer, der giver blod. 

Bloddonorer undersøges grundigt, før de får lov til at give blod. Det er især vigtigt at udelukke, at de kan have sygdomme, som kan overføres med blodet.

Efter at blodet er tappet, opbevares det i en blodbank, indtil der er brug for det.

Klargøring til blodtransfusion

Forudsætningen for en vellykket blodtransfusion er, at bloddonors blod er forligeligt med patientens blod. Det vil sige, at der ikke findes antistoffer i patientens eller bloddonors blod, som kan udløse en såkaldt transfusionsreaktion.

Det er derfor nødvendigt, at der før blodtransfusionen bliver taget to blodprøver fra patienten:

• Den ene prøve bruges til at bestemme blodtypen
• Den anden prøve bruges til at undersøge, om donors blod er foreneligt/forligeligt med dit blod

I forbindelse med at man får taget blodprøverne og ved opstarten af selve blodtransfusionen, er der strenge sikkerhedsrutiner, som personalet følger.

Hvor farlig er blodtransfusion?

Før donorblodet anvendes, er blodet testet for virus, som f.eks. kan føre til AIDS (hiv) samt leverbetændelse hepatitis B og hepatitis C. Risikoen for at blive smittet med disse sygdomme er derfor forsvindende lille ved blodtransfusion.

Man giver kun blodtransfusion, når det er absolut nødvendigt, og når andre former for behandling ikke er tilstrækkelig. Blodtransfusion kan ofte redde liv. At undlade at gennemføre blodtransfusion kan derfor få fatale følger.

Giver blodtransfusionen bivirkninger?

På trods af alle sikkerhedsforanstaltninger kan der opstå bivirkninger. I yderst sjældne tilfælde kan der opstå alvorlige komplikationer i forbindelse med en blodtransfusion.

Du skal derfor være opmærksom på følgende under og umiddelbart efter blodtransfusionen:

• Alment ubehag
• Kulderystelser
• Smerter
• Åndenød
• Udslæt
• Hurtig puls
• Kvalme
• Opkast
• Diarré
• Rødfarvet urin

I op til seks måneder efter en blodtransfusion skal du være opmærksom på symptomer som:

• Feber
• Bleghed
• Uforklarlig træthed
• Mørkfarvet urin
• Gulsot
• Kvalme
• Manglende appetit

Symptomerne kan skyldes, at der er overført smitte ved blodtransfusionen, eller at blodet fra donoren ødelægges på grund af antistof, som er dannet efter blodtransfusionen.

Tag kontakt til lægen hvis du skulle få nogen af disse symptomer. Lægen vil da kunne foretage de nødvendige undersøgelser.

Vil du vide mere?

• Blodtyper
• Blodtransfusion - for sundhedsfaglige