Kroppens lymfesystem kan beskrives som et spindelvæv. I dette finmaskede netværk findes milliarder af hvide blodlegemer, som er med til at bekæmpe infektioner forårsaget af virus og bakterier.
"Lymfe" er latin og betyder "klart vand". I lymfeårerne fragtes en tynd og gennemsigtig væske - lymfen. Lymfekirtlerne presses sammen af kroppens forskellige bevægelser. På den måde holdes væsken i bevægelse. Dette til forskel fra for eksempel blodets kredsløb, hvor hjertet fungerer som en maskine, som pumper væsken (blodet) rundt i systemet.
Lymfesystemet består af lymfekar, hundredvis af lymfeknuder, milten og andet lymfoidt væv i forskellige organer.
Lymfesystemet har tre vigtige opgaver:
På mange måder kan lymfesystemet betragtes som et transportmiddel for de vigtige hvide blodlegemer. De når ud til alle dele af kroppen, og de angriber fremmede elementer, som måtte angribe kroppen.
De hvide blodlegemer har den unikke egenskab, at de faktisk genkender infektioner, som tidligere har angrebet kroppen. De hvide blodlegemer er også i stand til at producere beskyttende antistoffer mod forskellige elementer, der fremkalder sygdom.
Lymfekirtlerne er samlet i klynger ved blodkarrene. De største lymfekirtler findes i lysken, i armhulerne, på halsen, i brystskillevæggen og i bugen. På disse steder foregår der en stor oprydning af elementer, som kan skade kroppen, hvis de ikke udskilles. Dette kan være affaldsstoffer såsom mikroorganismer og brugte/døde blodceller.
Svigter en del af lymfesystemet, kan der dannes lymfødem, der er en ophobning af væske, som ikke løber retur til hjertet, som det er meningen.
En vedvarende forstørret lymfekirtel kan således være et udtryk for en betændelse eller en kræftsygdom - og bør undersøges af en læge.
Fagmedarbejdere
Indhold leveret af
