Ved perniciøs anæmi har kroppen dannet antistoffer mod noget, som hedder intrinsic factor samt parietalceller. Det forhindrer, at det vitamin B 12 som vi indtager via kosten, kan optages i kroppen, og herved vil man med tiden få B12 mangel. Kroppen har dog depoter til flere år, så fra det øjeblik at optagelsen ophører, kan der gå lang tid, før regulær B12 mangel udvikler sig.
Der findes flere årsager til, at man kan få B12 mangel.
Man har vitamin B12-mangel, når der ikke er tilstrækkelige mængder vitamin B12 i kroppen. Årsagen til dette kan være nedsat optagelse eller øget behov. Svær mangel på vitamin B12 giver anæmi (lav blodprocent).
Anæmi defineres som:
Normalgrænserne kan variere lidt fra laboratorium til laboratorium.
De typiske symptomer på lav blodprocent (anæmi) er:
Hos personer med angina pectoris (hjertekrampe) vil anæmi forværre anginasmerter.
Ved vitamin B12-mangel kan man også få symptomer fra nervesystemet. Dette kan man mærke som:
Andre tegn på sygdom fra nervesystemet kan være hukommelsestab (demens), nedsat lugtesans og smagssans.
Nogle personer med vitamin B12-mangel kan være plaget af depressioner og andre psykiske problemer.
Symptomer på blodmangel dvs. træthed, svimmelhed, nedsat fysisk ydeevne, hjertebanken, hjertekrampe, åndenød, hovedpine og øresusen.
Symptomer fra nervesystemet kan opstå uden symptomer på blodmangel. Disse symptomer kan vise sig som:
Andre symptomer fra nervesystemet kan være hukommelsestab, nedsat lugtesans og smagssans.
Depression og svækket hukommelse (demens) kan også udløses af vitamin B12-mangel. Dette er dog sjældent.
Symptomerne giver ofte en god rettesnor for, hvad man fejler, men de skelner ofte ikke mellem forskellige årsager til anæmi.
Når lægen undersøger en person med B12-mangel, kan han/hun observere, at huden er bleg, eventuelt let gullig. Tungen kan være glat og øm. Der kan være sår i mundvigene. Ved at undersøge nervesystemet kan der hos nogle påvises nedsat følesans i fødderne og svækkede reflekser.
Blodprøver vil afsløre, at hæmoglobin er lav. Det samme gælder ofte blodplader og hvide blodlegemer. En blodprøve vil som regel vise, at man har et lavt niveau af vitamin B12 i blodet. Hvis lægen har mistanke om vitamin B12-mangel, kan det i visse tilfælde være nyttigt at måle blodets indhold af metylmalonylsyre eller homocystein.
Der kan tages blodprøver, som påviser antistoffer mod intrinsic factor eller parietalceller. Intrinsic factor er det stof, som skal binde vitamin B12 i tarmen og sørge for, at det kan optages i kroppen.
Vitamin B12 kan ikke produceres i kroppen. Det skal derfor tilføres gennem kosten. Vitamin B12 findes primært i animalske fødevarer (kød, æg, mejeriprodukter, indvolde). Vitaminet indgår i kemiske reaktioner, som er vigtige for, at nerver fungerer normalt, og at der dannes blodceller (særligt røde blodlegemer og nogle hvide blodlegemer).
Manglende mængde vitamin B12 i kroppen kan skyldes nedsat optagelse. Det ses ved sygdomme i mavesækken, tarmen eller bugspytkirtlen. Mavesækken udskiller et stof, som hedder intrinsic faktor. Denne faktor binder sig til vitamin B12 og sørger for, at det bliver optaget i tarmen.
Perniciøs anæmi er en såkaldt autoimmun sygdom. Personer med sygdommen perniciøs anæmi danner antistoffer overfor intrinsic faktor, således at faktoren ikke kan binde sig til vitamin B12. Forudsætningen for at vitaminet kan optages i tyndtarmen (nederste del af tyndtarmen kaldet ileum) er, at det er koblet til faktoren.
Derfor kan personer med perniciøs anæmi ikke optage vitamin B12 fra tarmen. Ved mavesæk-sygdomme - f.eks. kræft - kan dette system også forstyrres.
Nej. Dog findes der sjældne medfødte (arvelige) tilstande, hvor der kan udvikles B12 mangel grundet manglende dannelse af de transportproteiner, som hjælper med optagelsen af B12 vitamin fra tarmen.
Målet med behandlingen er at korrigere manglen på B12 ved at tilføre dette vitamin. Dette kan man gøre ved, at man sørger for at få tilstrækkelig vitamin B12 via sin kost. Kød, især rødt kød, æg og mælkeprodukter indeholder meget vitamin B12.
Personer med perniciøs anæmi udvikler som nævnt ikke B12 mangel som følge af nedsat indtag, men som følge af antistoffer. Her vil det ikke hjælpe at øge indtaget igennem kosten, men tilstanden vil kræve behandling med B12 vitamin.
Hovedbehandlingen er, at man får tilført B12 vitamin. Ved alvorlige tilfælde med svær blodmangel og nerveforstyrrelser skal man have 5 indsprøjtninger med 2 dages mellemrum. Herefter kan man behandles med tabletter resten af livet.
Øvrige mildere tilfælde behandles fra start med daglig vitamin B12 tabletter. Behandling med tablet er ligeså effektiv som indsprøjtninger.
Du skal søge læge, hvis du får symptomer på blodmangel, som beskrevet ovenfor. Herefter vil din læge sikre, at årsagen til din blodmangel bliver udredt. Du vil også blive undersøgt for vitamin B12 mangel, hvis anden årsag til blodmanglen ikke findes (f.eks. jernmangel).
Du bør spise en alsidig kost. Spiser du vegansk kost, bør du indtage et tilskud af vitamin B12.
Mangel på vitamin B12 udvikler sig gradvist, fordi leveren har lagre som holder i 3-4 år.
Ved gennemført behandling, som starter på et tidligt tidspunkt, er prognosen meget god. Alle symptomer forsvinder som regel. Det kan dog tage tid, før man bliver symptomerne fra nervesystemet kvit.
Der er en del sygdomme, som er forbundet med vitamin B12-mangel. Det drejer sig om andre autoimmune sygdomme i f.eks. skjoldbruskkirtlen, binyrebarken, cøliaki eller diabetes.
Normalt ikke. Personer med vitamin B12 mangel, som ikke bliver behandlet, vil dog udvikle blodmangel. Blodmanglen kan blive meget svær, og derved forbundet med nedsat tilførsel af ilt til vigtige organer som f.eks. hjernen og hjertet. Dette kan medføre svimmelhed med risiko for at falde og hjertesvigt, hvilket kan være livstruende.
Hvis mangel på vitamin B12 ikke behandles, kan det medføre udvikling af demens og permanente skader på nervesystemet.
Fagmedarbejdere
Indhold leveret af
