Akut lymfatisk leukæmi (forkortet ALL) er blodkræft, hvor en bestemt type hvide blodlegemer, lymfocytterne, formerer sig ukontrolleret
Kræftcellerne fortrænger de normale celler i knoglemarven og medfører derfor svigt af knoglemarven med nedsat mængde røde blodceller, hvide blodceller og blodplader
Nedsat mængde røde blodceller giver symptomer på blodmangel med bl.a. træthed, almen svækkelse og nedsat præstationsevne
Nedsat mængde normale hvide blodceller giver øget risiko for infektioner
Nedsat mængde blodplader giver øget risiko for blødning i hud og fra slimhinder
ALL behandles med intensiv kemoterapi, som hos børn fører til helbredelse hos mange
Hvis sygdommen opstår hos voksne, er udsigten til at blive helbredt noget dårligere, især efter 45-års-alderen
Hvad er akut lymfatisk leukæmi (ALL)?
Akut lymfatisk leukæmi (forkortet ALL) er en form for blodkræft, hvor en bestemt type hvide blodlegemer, såkaldte lymfocytter, formerer sig uhæmmet. Kroppen mister kontrollen over disse umodne lymfocytter. De øges i antal og fortrænger andre celler i knoglemarv og blod. Dermed reduceres antallet af de tre celletyper:
Røde blodlegemer
Normale hvide blodlegemer
Blodplader
Få røde blodlegemer gør, at du bliver træt og alment svækket - du får såkaldt anæmi ("blodmangel"). Færre normale hvide blodlegemer gør, at du får mindsket modstandskraft mod infektioner. Færre blodplader gør, at du bløder usædvanligt let.
Der findes undergrupper af ALL alt efter, hvilken rolle de forandrede celler spiller i immunforsvaret.
Se animation om akut lymfatisk leukæmi
Hvad er symptomerne på akut lymfatisk leukæmi?
Symptomerne udvikles som oftest over en relativt kort periode (uger). Sædvanlige symptomer er:
Man føler sig træt som følge af den lave blodprocent
Hyppige infektioner, fordi antallet af normale hvide blodlegemer går ned
Kvalme og opkastning - som udtryk for irritation af hjernehinderne
Nogle personer kan også få smerter i knogler og led
Hvilke symptomer skal du være særligt opmærksom på?
Du skal kontakte din læge, hvis du får symptomer som tiltagende uforklarlig træthed, hyppige infektioner og/eller en tendens til at bløde mere end normalt. Disse symptomer kan være udtryk for svigt af knoglemarven, som kan have mange forskellige årsager, herunder akut leukæmi.
Hvordan stilles diagnosen?
Påfaldende mange blødninger, f.eks. i huden, blodmangel og hyppige infektioner kan give lægen mistanke om sygdommen. Mistanken skærpes, hvis lægen finder:
Bleg hud (anæmi)
Hudblødninger
Pågående infektion
Hævede lymfeknuder
Stor lever og milt
Ømhed ved tryk over knogle
Blodprøver og knoglemarvsprøve med supplerende celleundersøgelser bekræfter diagnosen.
Hvorfor får man akut lymfatisk leukæmi?
Kræftcellerne mister evnen til at modnes grundet mutationer (ændringer i cellernes arvemateriale). Mutationerne medfører foruden manglende modning en ukontrolleret vækst af de umodne celler (kaldet lymfoblaster). Dette medfører endvidere, at normale celler fortrænges, således at der udvikles mangel på nogle eller alle typer celler i blodet.
I de fleste tilfælde er der ingen klar årsag til sygdommen.
Er akut lymfatisk leukæmi arveligt?
Akut lymfatisk leukæmi er ikke arveligt.
Hvordan behandler man akut lymfatisk leukæmi?
Sygdommen behandles med en kombination af flere kemoterapi stoffer og prednisolon (binyrebarkhormon). I visse tilfælde suppleres med mere målrettede behandlinger (antistoffer eller tyrosinkinasehæmmere)
Målet med behandlingen er at kunne helbrede sygdommen og forebygge tilbagefald. Man skelner mellem tre forskellige faser af behandling:
Opstartsbehandling (induktionsbehandling), som sigter mod sygdomskontrol (remission)
"Konsolideringsbehandling" - det vil sige en behandling, som skal fastholde kontrollen (remissionen), som blev opnået i starten
Vedligeholdelsesbehandling
I første omgang (induktionsbehandling) er målet at fjerne leukæmiceller fra blodet og knoglemarven. På fagsproget bruges betegnelsen "komplet remission". Ca. 98 % af alle børn og ca. 85 % af alle voksne med akut lymfatisk leukæmi opnår komplet (fuldstændig) remission.
I konsoliderings- og vedligeholdelsesfasen er behandlingen mindre intensiv. Målet er her at undgå tilbagefald.
Den samlede varighed af behandlingen er i mange tilfælde på ca. 2-2,5 år. I de tilfælde hvor man ikke kan blive helbredt, er formålet med behandlingen at lindre den syges symptomer og smerter.
Behandlingen med medicin er i starten meget intens for at stoppe sygdommen. Hvis behandlingen er effektiv, og sygdommen går tilbage, giver man forebyggende behandling i en længere periode.
Stamcelletransplantation
Visse yngre patienter ( typisk under 50 år) vil have gavn af en stamcelletransplantation når der er opnået sygdomskontrol for at nedsætte risikoen for tilbagefald. Hvorvidt behandlingen suppleres med dette afhænger af forskellige faktorer, herunder nogle biologiske i leukæmien indbyggede faktorer, samt effekt af behandlingen, og om der er tale om tilbagefald eller den primære behandling.
Hvis en yngre voksen (under 60 år) får tilbagefald af akut leukæmi, er intensiv behandling med cellegift efterfulgt af stamcelletransplantation som regel den eneste behandling, som kan kurere patienten.
Stamcelletransplantation kan også være aktuel i første fase af behandlingen ved visse undergrupper af akut lymfatisk leukæmi, og når der er visse afvigelser i leukæmicellerne.
CART celle behandling: (Chimeric antigen receptor t celle behandling)
Denne behandling består i at tage patientens egne mest effektive immunceller (T celler) og i et laboratorie genmodificere dem til at genkende leukæmicellerne. Den kan hos yngre voksne under 26 år være et alternativ til stamcelletransplantation under visse omstændigheder. Oftest bruges den som en sidste udvej ved tilbagefald efter knoglemarvstranplantation eller hvis man ikke kan finde en egnet stamcelledonor.
Hvad kan jeg selv gøre?
Det er vigtigt at holde sig fysisk i gang (motionere), i det omfang sygdommen og behandlingen med kemoterapi tillader det. Sørg for sund og varieret kost og få evt. samtale med en kostvejleder (diætist) som er tilknyttet afdelingen.
Såfremt man er ryger vil det forbedre prognosen at ophøre med rygning.
Hvordan udvikler sygdommen sig?
Akut lymfatisk leukæmi starter som oftest i alderen 3-7 år, og opstår som regel meget hurtigt.
Behandlingen gør, at de allerfleste opnår "komplet remission" (fuldstændig tilbagegang af sygdommen). Ved tilbagefald kan stamcelletransplantation helbrede sygdommen, som nævnt kan CART celle behandling også være en mulighed hos yngre patienter med tilbagefald.
Hos personer som har fået tilbagefald, vil 40-50 % af voksne og 80-90 % af børn kunne kureres.
De komplikationer, som kan opstå, er infektioner eller blødninger. Disse kan være livstruende. Der kan også komme psykiske eftervirkninger i form af angst, depression, sorg, skuffelse, protest og vrede.
Behandlingen medfører også fysiske forandringer. Man kan tabe sig, få "måneansigt" grundet prednisolonbehandlingen og tabe håret. Dette kan reducere selvfølelsen og føre til, at man isolerer sig socialt. Endvidere kan der være en risiko for infertilitet grundet kemoterapibehandlingen.
Psykiske komplikationer ses især ved strålebehandling, hvis man er i langvarig behandling og har vanskeligheder ved at følge med i skolen. For de allerfleste er dette problemer, som forsvinder.
Hvor udbredt/hyppig er akut lymfatisk leukæmi?
ALL er en sjælden blodsygdom som hyppigst ses hos børn, især i alderen 3-7 år. Hos børn er det den hyppigste cancerform.
Sygdommen udgør 80 % af alle leukæmier blandt børn og 20 % af alle leukæmier hos voksne
Der er ca. 50 nye tilfælde hos voksne om året i Danmark
At leve med akut lymfatisk leukæmi
De fleste, som får akut lymfatisk leukæmi, er børn. Ud over at ramme selve barnet, vil sygdommen i højeste grad også involvere forældre og søskende. Det er af største betydning, at søskende og forældre ikke bliver glemt.
Barnet og omgivelserne vil desuden skulle leve med frygten for, at sygdommen skal blusse op igen. Faren for dette resulterer i hyppige kontroller, som kan være forstyrrende på barnets sociale omgang.
