HIV-infektion er en infektion med humant immundefektvirus (HIV)
AIDS (aquired immunodeficiency syndrome = erhvervet immundefekt syndrom) har man, når immunsystemet er blevet så svækket af HIV-infektionen, at man får usædvanlige infektioner og kræftformer
I Danmark anmeldes ca. 200 nye HIV-infektioner årligt; der lever omkring 6.800 personer med HIV-infektion i Danmark
Nogle personer kan de første uger efter smitte få sår i munden, feber, udslæt, forstørrede lymfeknuder, halsbetændelse, hovedpine og smerter i muskler og led
HIV-infektionen kan behandles medicinsk med god effekt
HIV regnes i dag som en kronisk sygdom med en overlevelse, som stort set svarer til resten af befolkningens, hvis patienten følger den medicinske behandling og ikke har andre risikofaktorer eller sygdomme
Hvad er HIV-infektion og AIDS?
HIV-infektion er en infektion med humant immundefektvirus (HIV) type 1 eller type 2. I Danmark forekommer næsten kun HIV-1.
Diagnosen AIDS (aquired immunodeficiency syndrome = erhvervet immundefekt syndrom) stilles, når der påvises usædvanlige infektioner eller kræftsvulster, hos en person som lever med HIV.
Se animation om AIDS
Hvad er symptomerne på HIV-infektion og AIDS?
De fleste HIV-smittede har ingen symptomer i starten af infektionen. Lige efter smitte får nogle dog sygdomsfølelse, feber, halsbetændelse, forstørrede lymfeknuder, smerter i muskler og led og eventuelt udslæt. Disse symptomer på akut HIV-infektion varer som regel kun et par uger, og ofte får den enkelte HIV-smittede kun få af de ovennævnte symptomer.
Nogle HIV-smittede får vedvarende hævede lymfeknuder. Ved udvikling af AIDS er det almindeligt med hyppige infektioner, nattesved, træthed, diarré og dårlig almentilstand.
Hvordan stilles diagnosen?
Oplysninger om smitterisiko og symptomer kan give lægen mistanke om tilstanden. Nogle personer kan de første uger efter smitte få sår i munden, feber, udslæt, forstørrede lymfeknuder, halsbetændelse, hovedpine og ledsmerter.
I den senere fase før HIV-infektion har udviklet sig til AIDS, kan der opstå hudforandringer så som seboroisk eksem eller psoriasis og vedvarende forstørrede lymfeknuder. Denne fase kan vare i årevis.
HIV-diagnosen stilles ved en blodprøve.
HIV-test
Test for HIV foregår ved hjælp af en blodprøve. Der kan påvises antistoffer 4-8 uger efter smitte. I HIV-infektionens primære stadium, det vil sige 1-4 uger efter smitte, kan man ikke påvise antistoffer i blodet endnu, men der kan man påvise selve HIV antigen.
Der anvendes en kombinationstest, der undersøger for både antistof og antigen. Med kombinationstesten er et negativt svar med sikkerhed negativt, såfremt testen tages 4 uger efter, man har været udsat for mulig smitte.
Hvis HIV-testen er positiv, foretages yderligere kontrol af helbredet med en lægeundersøgelse og blodprøver.
Hvorfor får man HIV-infektion og AIDS?
HIV-infektion er infektion med HIV type 1 eller 2. Virus binder sig til et modtagermolekyle, som kaldes CD4. Dette molekyle findes på celleoverfladen af den type hvide blodlegemer, som kaldes T-hjælperceller. Virus gener blander sig med cellens gener. Når cellen senere bliver aktiveret af den ene eller anden grund, begynder den at producere virus.
Efterhånden som infektioner udvikler sig, bliver flere og flere af T-hjælpercellerne (også kaldet CD4-celler) ødelagt. Mange andre celler i immunforsvaret er afhængig af disse CD4-celler, og en nedsat mængde af CD4-celler medfører, at immunforsvaret bliver tiltagende svækket.
Smitte med HIV
HIV er påvist i alle kropsvæsker, men kun blod, blodprodukter, sæd og væske fra skeden regnes som smitsomme. Risikoen for at videregive smitte er størst de første 3 måneder efter smitte, og når man har udviklet AIDS.
Vaginalt samleje har en meget lille risiko, som dog kan blive større ved skader på slimhinderne
Hyppigheden af overførsel ved analsex (for den passive part) er noget større end ved vaginalt samleje
Cirka 30 % af børn af en HIV-smittet mor bliver smittet, hvis moderen ikke får medicinsk behandling (antiretroviral behandling). Smitte fra inficeret mor til foster sker via moderkagen i graviditeten, under fødslen eller via modermælk. Læs mere om HIV-smitte fra mor til barn
Overførsel af smitte med blodtransfusion er i Danmark ikke længere aktuelt på grund af meget effektiv testning af bloddonorer for HIV
Store undersøgelser har vist, at personer med HIV, som er i stabil effektiv medicinsk behandling, ikke er smitsomme
Hvordan behandler man HIV-infektion og AIDS?
Målet med behandlingen er at forhindre, at en person med HIV udvikler immundefekt og AIDS. Alle som lever med HIV bør behandles, så snart HIV-diagnosen er stillet. Det er især vigtig at starte behandling hurtigt ved
Udviklet AIDS eller alvorlig HIV-infektion med symptomer
Lavt CD4-celletal
Graviditet
Medicinsk behandling af HIV-infektionen
Der bruges medicin, som på forskellig vis hindrer, at virus kan formere sig. Der findes flere forskellige grupper af medicin, og der findes mange præparater inden for hver gruppe.
Et problem med behandlingen kan være udvikling af modstandsdygtighed hos virus (resistens), og dermed manglende virkning at behandlingen. For at forhindre dette, bruger man kombinationer af tre forskellige medikamenter.
I dag ser man sjældent udvikling af resistens hos virus, medmindre man ikke passer behandlingen og tager medicinen meget uregelmæssigt.
Medicinsk behandling af opportunistiske infektioner
HIV-infektion fører til en svækkelse af immunforsvaret. Det vil sige, at kroppens modstandskraft mod andre sygdomme bliver svækket.
Ubehandlede HIV-patienter har derfor let ved at få andre infektioner og nogle specielle former for kræft. Det er blandt andet sygdomme som hudkræft, specielle lungebetændelser, virusinfektioner i huden, svampeinfektioner i hud og tarm.
I dag ved man, at moderne HIV-behandling er så effektiv, at velbehandlede HIV-smittede ikke længere er smitsomme. Det er vigtigt, at man som HIV-smittet dyrker sikker sex (det vil sige anvender kondom ved samleje), indtil man har været i behandling i et halvt år.
Hvad kan jeg selv gøre?
Personer, som lever med HIV, kan holde sig raske ved at tage HIV medicin hver dag.
Hvordan undgår jeg at blive smittet med HIV?
Man kan undgå at få HIV-infektion ved at dyrke sikker sex med anvendelse af kondom.
Forebyggende behandling med HIV-medicin - kaldet Pre-Exposure Prophylaxis (PrEP) - er et tilbud til personer, der har særlig høj risiko for HIV-smitte, f.eks. personer som har haft ubeskyttet analt samleje med to eller flere mandlige partnere inden for de seneste måneder.
Personer, for hvem PREP er relevant, kan kontakte deres praktiserende læge. Lægen kan sende en henvisning til infektionsmedicinsk ambulatorium, som varetager PREP-behandling.
PrEP tages som en tablet (indeholdende 2 slags HIV-medicin) om dagen, og udleveres fra ambulatoriet. Medicinen kan også tages "On Demand", efter individuel aftale med læge eller sygeplejerske fra ambulatoriet. Når man tager PrEP, skal man gå til kontrol hver 6.måned i et infektionsmedicinsk ambulatorium.
Hvordan udvikler sygdommen sig?
HIV-infektionen forløber som regel langsomt. Hvis man som HIV-smittet ikke behandles, tager det gennemsnitligt 8-10 år fra smitte, til man får symptomer på AIDS. Uden behandling er dødeligheden ved AIDS 80 % efter 2 år og 100 % efter 5 år.
Ved kombinationsbehandling kan HIV-infektionen holdes helt i ro uden at påvirke overlevelsen. HIV/AIDS-sygdommen regnes i dag som en kronisk sygdom med overlevelse, som stort set svarer til resten af befolkningens, hvis man følger den medicinske behandling.
Hvor udbredt/hyppig er HIV-infektion og AIDS?
Der er i de senere år i Danmark anmeldt ca. 200 nye HIV-infektioner årligt; ca. 2/3 er mænd og overvejende mænd, som har sex med mænd (MSM)
Man regner med, at godt halvdelen er blevet smittet i Danmark, mens resten er smittet i udlandet
Antallet af nye AIDS-tilfælde har de senere år været mindre end halvtreds årligt
På nuværende tidspunkt anslår man, at der er lever omkring 6.800 personer med HIV-infektion i Danmark
