MGUS (monoklonal gammopati af ukendt betydning) er en godartet tilstand, hvor celler i knoglemarven (plasmaceller) producerer et antistof (Et æggehvidestof kaldet M-komponent). Denne M-komponent kan påvises i blod eller urin, uden at der ved supplerende undersøgelser er tegn på knoglemarvskræft (myelomatose) eller anden ondartet sygdom.
M-komponenten påvises typisk ved en tilfældig blodprøve, eller fordi man får taget blodprøver i forbindelse med, at man bliver undersøgt for snurrende fornemmelse (tegn på nervebetændelse) i hænder eller fødder.
Personer, som får påvist en M-komponent, har som regel ingen symptomer. Lægen finder heller intet unormalt ved en undersøgelse. Der er altså hverken blodmangel, knoglesmerter, påvirkning af nyrerne eller tegn på dårlig funktion af knoglemarven.
Har man fået påvist MGUS, skal man være opmærksom på ændringer i ens almindelige helbred. Herunder hvis man taber sig i vægt, får madlede, bliver tiltagende træt (som kan være tegn på blodmangel) og får smerter i knoglerne.
Diagnosen MGUS stilles ved en række blodprøver og en urinprøve. Som regel vil ens egen læge henvise til udredning på en specialafdeling i blodsygdomme, når der påvises en M-komponent. Man vil dér overveje, om der er behov for yderligere udredning med knoglemarvsundersøgelse, røntgenundersøgelse af knoglerne og evt. en CT-skanning af knoglerne eller hals, brystkassen og maven.
Årsagen til MGUS er ukendt. Undertiden kan ses en forbigående M-komponent ved infektioner.
MGUS er ikke arvelig.
MGUS kræver ingen behandling. Man skal kun observeres og have taget blodprøver regelmæssigt.
I mange tilfælde kan kontrollen foregå hos den praktiserende læge med blodprøvekontrol hver 6. til 12. måned. Hvis der sker en ændring i disse blodprøver, herunder stigning i M-komponenten, vil man for det meste igen blive henvist til den specialafdeling i blodsygdomme, som stod for den primære udredning.
I nogle tilfælde vil personer med MGUS blive fulgt på specialafdelingen fra starten for at vurdere, om tilstanden forværres (se nedenfor). Normalt har man i disse tilfælde vurderet, at der er en let øget risiko for at udvikle en blodsygdom.
Risikoen for, at en person med MGUS udvikler en blodsygdom (myelomatose eller en lymfeknudesygdom), er gennemsnitlig omkring 1 % om året. Det vil sige, at ca. én ud af 100 personer bliver syge om året. Denne risiko forsvinder ikke med tiden.
Formålet med regelmæssige kontroller, inklusiv blodprøver, er at undgå påvirkning af bl.a. knoglesystem og nyrer, hvis MGUS udvikler sig til en blodsygdom.
Fagmedarbejdere
Indhold leveret af
